Mimis brevkasse: Sig ja til vandreferien

Kære Mimi

Min mand og jeg skal her til sommer for første gang holde ferie uden børn. Nu er de alle tre store og tager afsted for sig selv. Vi var til noget julekomsammen hos min søster, og her mødte vi et par af deres venner, som var i samme situation. Vi kom til at tale om ferie, og min mand og venneparret talte meget om at tage på vandreferie i Nordsverige. Jeg var med i snakken og sagde, at det da kunne være sjovt, men det var nok under indflydelse af lidt gløgg!

Nu viser det sig, at min mand og venneparret har snakket videre om vandreferien, og det har jeg faktisk slet ikke lyst til. Vi har tidligere altid været på hyttetur eller lejet primitive sommerhuse med børnene, for andet var der ikke råd til. Nu, hvor muligheden er der, vil jeg gerne sydpå og se kirker, kunstmuseer og dejlige strande. Min mand mener, at jeg gav udtryk for, at jeg gerne ville på vandreferie, så nu kan jeg ikke trække i land. Jeg har foreslået, at han rejser alene med de to andre, men det synes han er helt forkert. Lige nu er situationen låst fast, og jeg har brug for et godt råd.

Pus

Læs også: Mimis brevkasse: Naboens søn mistrives

Søde pus

Nu bliver du altså nødt til at give dig. Du har på et tidspunkt givet grønt lys for en vandreferie, og det må du stå ved. Uanset gløgg eller ej. Din mand er gået videre med planerne i god tro, og derfor er I forpligtede.

Jeg vil så lige sige, at planer om en vandreferie ikke er det værste, man kan opleve. Tag dig sammen og stå det igennem. Der kommer flere ferier, og så er det din tur til at bestemme. Gider du ikke godt tage dette kærligt: Det er sgu et luksusproblem!

Kærligt talt Mimi

Se også: Mimis brevkasse: Vil hjælpe enlig mor