Mimis brevkasse: Skal jeg tage chancen?

Skal jeg tage chancen?

Jeg er en mand på 32 år, der ikke altid har haft det lige nemt. Jeg blev mobbet meget som barn og har et dårligt selvværd. Jeg synes nu alligevel, jeg har klaret mig okay. Jeg har et job, jeg er glad for, selv om jeg nogle gange godt kan føle mig lidt udenfor over mine kolleger.

Nu har min chef spurgt mig, om jeg kunne være interesseret i at stige i graderne og få mere ansvar, men det kræver, at jeg flytter til en ny by. Det lyder meget fristende, og egentlig kunne det være rart at slippe af med fortiden og starte på en frisk et nyt sted.

Men min mor er ikke glad for idéen. Jeg bor hjemme hos hende, og vi har et tæt bånd, og jeg føler, jeg svigter hende, hvis jeg flytter.

Hvad synes du, jeg skal gøre?

G.G.

Læs også: Mimis brevkasse: Jeg vil have min søn flytter

Kære G.G.

Jeg synes, du skal se at få pakket sydfrugterne og komme afsted. Du er 32 år og skal ikke bo hjemme hos din mor. Nu har du fået den anerkendelse, som du har manglet, så løft hovedet og start på en frisk.

En ny by, ja, men vi taler vel om Danmark, hvor afstandene ikke er større, end man kan bevæge sig ret let. Og så skal du da stadig holde tæt kontakt til din mor.

Jeg husker godt, da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig. Det var skønt at have sit eget, men jeg var søreme tit på besøg hos mine forældre. Og det var ikke bare for at få vasket tøj.

Jeg er sikker på, at din mor vil se din store chance og ikke tænke på sig selv.

Alt godt – Mimi

Se også: Mimis brevkasse: Tør ikke satse på kærligheden