Min bror er bolighaj

Min bror har fået mulighed for at studere et år i Belgien, og derfor skal han udleje sin toværelses lejlighed. Eller rettere sagt: Det er egentlig vores mors lejlighed, for det var hende, der købte. Det gjorde hun på et rigtig godt tidspunkt, så lejligheden er steget mindst en million kroner i værdi.
Nu har min bror tænkt sig at tjene lidt ekstra til studielivet i udlandet ved at udleje lejligheden til et månedligt beløb, der er dobbelt så stort som den lave husleje, han betaler til vores mor. Hun er med på idéen, men jeg synes, det er amoralsk. Han tjener fedt på det held, at han har sin “egen” lejlighed på et boligmarked, der i forvejen er helt ude af proportioner.

At boligmarkedet på nogle områder er uretfærdigt, kan vi sagtens blive enige om. Lige nu jævner det sig måske en smule ud, men i årevis har det været svært – især for unge i de store byer – at finde en bolig til en rimelig husleje.
Men når det er sagt, synes jeg ikke, din bror gør noget forkert. Slet ikke, når din mor er indforstået med det. Det lyder måske voldsomt med dobbelt husleje, men måske bor han meget billigt i forvejen? Hvis huslejen ikke er urealistisk høj, er det vel i orden at leje ud.
Det er heller ikke billigt at studere i udlandet, og lejeindtægterne er nok et tilskud, som din mor ellers skulle hjælpe ham med?
Endelig vil du vel ikke misunde din mor, at hendes lejlighed er steget i værdi?
Lad det være og kom videre.