Min mor blev syg for fem år. Før var hun utrolig aktiv; arbejdede til hun fyldte 68, passede børnebørn, hjalp sin syge søster og gjorde i det hele taget meget for andre – indtil sygdommen ramte.
Nu er hun 74 år, sidder i kørestol og skal have hjælp til alt. Heldigvis kunne hun blive i sit eget hjem, for hun har en dejlig lejlighed med elevator, altan og plads til at komme rundt. Hun har hjemmehjælp seks gange i døgnet.
Desværre er hun blevet skræmt af den megen snak om forberedelse til krig, besættelse, eller hvad der nu kan ske. Hun taler om, at man skal købe en transistorradio og et eller andet kogesæt, og at man skal have vand og konserves på lager. Det bekymrer hende, fordi hun ikke selv vil være i stand til at bruge tingene. – Jeg kommer til at sidde her og rådne, for hjemmeplejen kommer vel heller ikke ud, siger hun.
Hun fokuserer også på, at hun ikke kan komme hjem til mig. Jeg bor på tredje sal uden elevator, og min bror er gift og bor i USA. Og i øvrigt vil hun heller ikke være en belastning for sine nærmeste.
Jeg prøver at berolige hende og sige, at hun ikke skal tage sig af al den snak. Men hun har et par veninder, som taler meget om det, og de har forberedt sig ved at anskaffe sig nogle af de ting, som bliver anbefalet. Jævnligt sidder min tidligere stærke mor og græder, fordi hun er bange for, hvad der skal blive af hende.
Hun er endda talt om at søge plads på plejehjem, fordi hun mener, hun vil være bedre stillet der. Jeg synes, det vil være trist, hvis hun skal flytte på grund af en teoretisk fare, når hun ellers trives i sit hjem. Hvad kan jeg dog gøre?

Question

Min mor blev syg for fem år. Før var hun utrolig aktiv; arbejdede til hun fyldte 68, passede børnebørn, hjalp sin syge søster og gjorde i det hele taget meget for andre – indtil sygdommen ramte.

Nu er hun 74 år, sidder i kørestol og skal have hjælp til alt. Heldigvis kunne hun blive i sit eget hjem, for hun har en dejlig lejlighed med elevator, altan og plads til at komme rundt. Hun har hjemmehjælp seks gange i døgnet.

Desværre er hun blevet skræmt af den megen snak om forberedelse til krig, besættelse, eller hvad der nu kan ske. Hun taler om, at man skal købe en transistorradio og et eller andet kogesæt, og at man skal have vand og konserves på lager. Det bekymrer hende, fordi hun ikke selv vil være i stand til at bruge tingene. – Jeg kommer til at sidde her og rådne, for hjemmeplejen kommer vel heller ikke ud, siger hun.

Hun fokuserer også på, at hun ikke kan komme hjem til mig. Jeg bor på tredje sal uden elevator, og min bror er gift og bor i USA. Og i øvrigt vil hun heller ikke være en belastning for sine nærmeste.

Jeg prøver at berolige hende og sige, at hun ikke skal tage sig af al den snak. Men hun har et par veninder, som taler meget om det, og de har forberedt sig ved at anskaffe sig nogle af de ting, som bliver anbefalet. Jævnligt sidder min tidligere stærke mor og græder, fordi hun er bange for, hvad der skal blive af hende.

Hun er endda talt om at søge plads på plejehjem, fordi hun mener, hun vil være bedre stillet der. Jeg synes, det vil være trist, hvis hun skal flytte på grund af en teoretisk fare, når hun ellers trives i sit hjem. Hvad kan jeg dog gøre?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Hvor gør det mig ondt for din mor – og for dig. Der er mange, der i disse tider gør sig urolige tanker om fremtiden og risikoen for krig. Det gælder ældre og svagelige som din mor, men der er også mange børn, der er bekymrede.

Naturligvis skal man opfordre folk til at forberede sig på at kunne klare sig selv i nogle dage, som det i øvrigt også er tilfældet i vores nabolande. Det er dog meget vigtigt, at man ikke rammer en skinger tone, som jeg synes, vi har set antydning af.

Hvis man forestiller sig, at en form for angreb medfører en afbrydelse af kommunikation eller elforsyning, er jeg sikker på, der er beredskabsplaner, som vil blive iværksat. Det danske samfund er velorganiseret, og ingen vil blive efterladt til at “rådne op”.

Alligevel synes jeg, du skal overveje at bakke din mor op i tanken om, at et godt plejehjem måske kan være den rigtige løsning på ikke alt for lang sigt. Der er formentlig ventetid til en plejebolig, hvis hun ikke har et akut behov for en plads, og det er måske alligevel et spørgsmål om tid, før det kan være et nødvendigt alternativ. På et plejehjem vil hjælp og omsorg altid være lige i nærheden, og det er synd for din mor, at hun er så utryg og ked af det.

Min gamle mor er bange for krig

Kære Mimi

Ny pjece ruster danskerne til krig

Kære Datter

Flere svar

Rengøringshjælpen går i vores barskab

Fællesmiddag uden børn

Dilemma til barnedåben

Svigermor er lidt for kreativ

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Fyringen tog min selvtillid

Vennerne svigter far

Han fortier sin kriminelle fortid

Mest læste

1-årige Estelle skal vokse op uden sin mor

Meldt søster til politiet: Hun optog vores samtale

Hanna blev giftet bort mod sin vilje

Emilies tøj forsvandt

Vi var jaloux på vores børns vegne