Min mand er dårligt opdraget

Min mand og mig er mor til to små drenge på 1 og 3 år. Jeg tænker meget på deres fremtid og opdragelse, og hvordan vi lærer dem at blive gode mennesker. Min mand fik aldrig en god opdragelse med hjemmefra. Han var enebarn, hans far arbejdede ofte i udlandet, og hans mor var hjemmegående og klarede alt i huset.

Det bekymrede mig, da vi flyttede sammen, og det har også taget mig lang tid at lære ham at rydde op efter sig, gøre rent og lignende. Han har efterhånden indset, at hans opdragelse var mangelfuld, men det er stadig svært for ham at ændre.

Jeg vil ikke have, at mine børn ender i samme situation, og jeg tænker meget på, hvordan jeg undgår det. Hvordan lærer jeg dem helt praktisk gode manerer og vaner, og hvornår skal jeg begynde på det?

Jeg synes, du er godt på vej, og du har allerede haft succes med at lære din mand om hjemmets mange opgaver. Der er jo heller ikke tale om manglende vilje fra hans side, når han erkender, at han ikke har fået det med hjemmefra og gerne vil blive klogere.

Du må holde fast i at være den opdragende i jeres familie – også i forhold til din mand. Men han skal inddrages, når I skal give jeres værdier videre til børnene. Helt konkret kan I sætte jer og blive enige om, hvilke regler og principper, jeres børn skal kende og leve efter. Skriv dem ned, for af og til er det godt at få noget ned på papir. Det giver dels en god diskussion om, hvad der er vigtigt for jer, dels er det nemmere at huske.

Gode vaner og manerer skal man vel lære børn fra begyndelsen – med hensyntagen til deres alder.

Og så er din mand vel egentlig ikke uopdragen i den forstand, jeg kalder uforskammet. Han er snarere ikke blevet opdraget, og det er aldrig for sent.