Lige så længe jeg kan huske, har min mand været et stort brokkehoved. Han er aldrig tilfreds med noget eller nogen. Der er altid et eller andet galt, og ifølge ham har alle andre det bedre end os; bedre job, flottere hus, dygtigere børn og så videre.

Børnene ignorer ham

Jeg har altid sagt til vores børn, at de skulle ignorere, når deres far brokkede sig, og det virker heldigvis, som om de har lyttet til mig. De er begge flyttet hjemmefra og klarer sig godt.
Men min mand brokker sig videre. Hver evig eneste dag. Heldigvis har jeg også altid haft et godt selvværd, så jeg synes ikke, han har fået mig ned med nakken. Jeg har gode venner og et tæt forhold til vores børn.

I årenes løb er jeg dog af og til blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke forlader ham. Synes du, jeg skal gå fra ham, eller er der stadig håb for os?

Question

Lige så længe jeg kan huske, har min mand været et stort brokkehoved. Han er aldrig tilfreds med noget eller nogen. Der er altid et eller andet galt, og ifølge ham har alle andre det bedre end os; bedre job, flottere hus, dygtigere børn og så videre.

Børnene ignorer ham

Jeg har altid sagt til vores børn, at de skulle ignorere, når deres far brokkede sig, og det virker heldigvis, som om de har lyttet til mig. De er begge flyttet hjemmefra og klarer sig godt.
Men min mand brokker sig videre. Hver evig eneste dag. Heldigvis har jeg også altid haft et godt selvværd, så jeg synes ikke, han har fået mig ned med nakken. Jeg har gode venner og et tæt forhold til vores børn.

I årenes løb er jeg dog af og til blevet spurgt om, hvorfor jeg ikke forlader ham. Synes du, jeg skal gå fra ham, eller er der stadig håb for os?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg synes, du skal konfrontere din mand med brokkeriet. Det er godt, du kan ryste det af dig, og at dit selvværd ikke har taget skade – det er ellers ret almindeligt. Alligevel synes jeg, hans opførsel må være trættende, og jeg ville sætte ham stolen for døren.

Der skal modgift til

Jeg tænker dog også, at der må ligge noget dybere til grund for hans evindelige utilfredshed, og at han måske kan have glæde af at konsultere en psykolog. Men det bliver nok svært at få ham til at indse det. Måske kan det hjælpe, hvis du gør ham klart, at du ikke vil finde dig i hans brok, og at du overvejer skilsmisse. Det burde få ham til at tænke sig om.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du fortsætter med alt det, der gør dig glad: Har gode interesser, hygger dig med dine børn og dine venner. Der skal modgift til, hvis du skal holde det ud, og det er også vigtigt med et godt netværk, hvis du vælger at blive skilt.
Jeg håber, du får talt med ham.

Min mand er et brokkehoved

Kære Mimi

Kære Anne-Lise

Min søn er utaknemmelig

Flere svar

Efterladt cykel sat i stand til veninde: Er det genbrug eller tyveri?

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Faster i tvivl om nevøens fødselsdagsgave: Personligt minde eller penge

Mest læste

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Else føler sig udnyttet af sine voksne børn: Smæk pengekassen i

Yvonne rejste til eksotisk ø med sin nye flotte kæreste: For godt til at være sandt

Svært som både barn og voksen: Hvis din far er narcissist

Jeg var ikke tryg hos min frisør længere