Min mand og jeg er begge først i 70’erne og pensionerede. Vi er begge raske og friske, bortset fra at min mand hører tiltagende dårligt. Han har fået høreapparater, men desværre er det alligevel et problem for ham. Det går fint, hvis han taler med en eller to personer, men i større forsamlinger kan han slet ikke følge med i snakken. Det betyder, at han i stigende grad trækker sig fra sociale arrangementer.
Vi har to vennepar, som vi har set meget til gennem årene. Vi mødtes til middage og frokoster og tog nogle gange på weekendture. Men efterhånden har min mand ikke lyst til at deltage. I begyndelsen fandt han på alle mulige undskyldninger, men nu han opfordrer blot mig til at tage afsted alene. Vi mener ellers, vi forsøger at tage hensyn til ham, men han sætter sig for sig selv en stor del af tiden. Det samme er tilfældet, når vi har besøg af børn og børnebørn. Her er det dog nemmere for ham at finde sammen med et par stykker ad gangen.
Vi havde glædet os til et aktivt pensionistliv, og han og jeg kan også godt foretage os forskelligt sammen, men han er helst fri for at se andre mennesker. Jeg vil stadig gerne være sammen med venner og familie, men det er svært for mig at finde en balance. Han er ikke til at tale med om det; han vrisser af mig og siger, at jeg bare skal gå ud, så ofte jeg har lyst. Men det er svært at tage til en frokost, når jeg ved, han sidder alene derhjemme. Hans humør bliver dårligere og dårligere, og det påvirker selvfølgelig også mig. Hvad skal jeg dog stille op?

Question

Min mand og jeg er begge først i 70’erne og pensionerede. Vi er begge raske og friske, bortset fra at min mand hører tiltagende dårligt. Han har fået høreapparater, men desværre er det alligevel et problem for ham. Det går fint, hvis han taler med en eller to personer, men i større forsamlinger kan han slet ikke følge med i snakken. Det betyder, at han i stigende grad trækker sig fra sociale arrangementer.

Vi har to vennepar, som vi har set meget til gennem årene. Vi mødtes til middage og frokoster og tog nogle gange på weekendture. Men efterhånden har min mand ikke lyst til at deltage. I begyndelsen fandt han på alle mulige undskyldninger, men nu han opfordrer blot mig til at tage afsted alene. Vi mener ellers, vi forsøger at tage hensyn til ham, men han sætter sig for sig selv en stor del af tiden. Det samme er tilfældet, når vi har besøg af børn og børnebørn. Her er det dog nemmere for ham at finde sammen med et par stykker ad gangen.

Vi havde glædet os til et aktivt pensionistliv, og han og jeg kan også godt foretage os forskelligt sammen, men han er helst fri for at se andre mennesker. Jeg vil stadig gerne være sammen med venner og familie, men det er svært for mig at finde en balance. Han er ikke til at tale med om det; han vrisser af mig og siger, at jeg bare skal gå ud, så ofte jeg har lyst. Men det er svært at tage til en frokost, når jeg ved, han sidder alene derhjemme. Hans humør bliver dårligere og dårligere, og det påvirker selvfølgelig også mig. Hvad skal jeg dog stille op?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Hvor er vi dog mange, der kender til det problem. Det er synd for din mand, og jeg hører konstant om mennesker, der føler, det er helt umuligt at følge med i samtaler, hvis mange taler på en gang. Jeg var selv for nylig til en dejlig frokost, hvor det også ramte mig, og jeg har endda ikke særlig nedsat hørelse. Men når alle taler og råber i munden på hinanden, er det svært.

Det er vigtigt, at din mand ikke isolerer sig. Du må insistere på, at han tager med dig, og så vidt muligt sørge for, at der ikke er samlet flere mennesker ad gangen, end at han kan følge med. Du skriver, at det går nogenlunde med familien, og det er dejligt. Men jeres venner må lære at tage mere hensyn, for det er meget ensomt at sidde og føle sig udenfor. Få talt med dem om, hvordan I kan komme din mand i møde. Måske kan I overveje, hvor I mødes. Nogle restauranter har frygtelig dårlig akustik. Til gengæld er det måske nemmere på en weekendtur, hvor man naturligt deler sig op i mindre grupper.

Endelig skal din mand sørge for, at høreapparaterne fungerer optimalt. Det er godt at få tjekket.

Min mand hører dårligt

Kære Mimi

Ældrevenlig mobil: Er det en fordel eller udfordring?

Kære MM

Flere svar

Skuffet værtinde: Halvdelen af gæsterne ignorerer min dresscode

Frustreret ægtemand: Min kone taler babysprog til vores hund

Efterladt cykel sat i stand til veninde: Er det genbrug eller tyveri?

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Mest læste

Min ven var min bror

Tobias nåede ikke sin studenterfest

Efter 11 år sammen: Hjælp! Jeg har mistet lysten til min mand

Jeg prøver at tilgive, at han var utro med en kollega: Nu skal han til firmafest

Blev lam som 11-årig