Jeg er en kvinde på 35, som har haft en meget rodet opvækst. Kort fortalt var mine forældre meget unge, da de fik mig, og da jeg var 5 år, forlod min mor os, fordi hun havde fundet en anden.

Min far havde svært ved at passe mig, så jeg har både været i familiepleje og boet hos min farmor og farfar. Nogle år efter fandt han en stabil kæreste og blev gift, og da jeg var 12, flyttede jeg hjem til dem og havde et godt liv, indtil jeg flyttede hjemmefra.

Min mor levede et omflakkende liv. Jeg så hende af og til, men ofte overholdt hun ikke vores aftaler. Jeg har stået og ventet uden for forlystelsesparker og biografen, hvor hun ikke kom.

Da jeg var omkring 14 røg et af hendes talrige forhold i vasken, og hun fandt ud af, at hun ville have min far tilbage. Hun gjorde, hvad hun kunne for at ødelægge hans ægteskab og spredte blandt andet løgnehistorier om hans kone på hendes arbejdsplads. Det lykkes hende ikke, og til sidst beskyldte hun mig for at stille mig i vejen. Da besluttede jeg at afbryde al forbindelse med hende.

Jeg er gift og har to små børn, og jeg ved, at min mor kender til min tilværelse. Jeg har ingen kontakt med den side af familien, men af og til møder jeg min moster og min kusine i byen, hvor vi bor.

Skuffet over hende

Jeg troede, at min mor måske ville kontakte mig, når hun fik at vide, at hun var blevet mormor, men jeg hørte intet. Det skuffede mig, for jeg ville have taget imod en udstrakt hånd på det tidspunkt.

Nu har hun pludselig sendt mig en besked, hvor hun skriver, at hun rigtig gerne se mig igen. Jeg har fundet ud af, at hun har fået sclerose og er temmelig syg.

Jeg har egentlig ikke lyst til at genoptage kontakten, og ydermere har min far og hans kone sagt, at hvis jeg skal have noget med min mor at gøre, skal jeg ikke regne med at se dem igen. Kan du give mig et råd?

Question

Jeg er en kvinde på 35, som har haft en meget rodet opvækst. Kort fortalt var mine forældre meget unge, da de fik mig, og da jeg var 5 år, forlod min mor os, fordi hun havde fundet en anden.

Min far havde svært ved at passe mig, så jeg har både været i familiepleje og boet hos min farmor og farfar. Nogle år efter fandt han en stabil kæreste og blev gift, og da jeg var 12, flyttede jeg hjem til dem og havde et godt liv, indtil jeg flyttede hjemmefra.

Min mor levede et omflakkende liv. Jeg så hende af og til, men ofte overholdt hun ikke vores aftaler. Jeg har stået og ventet uden for forlystelsesparker og biografen, hvor hun ikke kom.

Da jeg var omkring 14 røg et af hendes talrige forhold i vasken, og hun fandt ud af, at hun ville have min far tilbage. Hun gjorde, hvad hun kunne for at ødelægge hans ægteskab og spredte blandt andet løgnehistorier om hans kone på hendes arbejdsplads. Det lykkes hende ikke, og til sidst beskyldte hun mig for at stille mig i vejen. Da besluttede jeg at afbryde al forbindelse med hende.

Jeg er gift og har to små børn, og jeg ved, at min mor kender til min tilværelse. Jeg har ingen kontakt med den side af familien, men af og til møder jeg min moster og min kusine i byen, hvor vi bor.

Skuffet over hende

Jeg troede, at min mor måske ville kontakte mig, når hun fik at vide, at hun var blevet mormor, men jeg hørte intet. Det skuffede mig, for jeg ville have taget imod en udstrakt hånd på det tidspunkt.

Nu har hun pludselig sendt mig en besked, hvor hun skriver, at hun rigtig gerne se mig igen. Jeg har fundet ud af, at hun har fået sclerose og er temmelig syg.

Jeg har egentlig ikke lyst til at genoptage kontakten, og ydermere har min far og hans kone sagt, at hvis jeg skal have noget med min mor at gøre, skal jeg ikke regne med at se dem igen. Kan du give mig et råd?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Sikken en mor, du har haft. Jeg tænker ikke med stor glæde tilbage på min egen mor, som enten ikke brød sig om mig eller ikke var i stand til at vise det. Sådan noget sidder i én resten af livet.

Jeg synes ikke, du skal genoptage kontakten med din mor. Det er synd for hende, at hun er syg. Sclerose er en grim sygdom. Men bare at sende en besked, fordi det passer hende i denne situation, det er ikke godt nok. Det er måske hårdt at sige det, men jeg synes, hun har forspildt sin chance. Hun har svigtet dig så mange gange, at hun nu må betale prisen.

Jeg synes til gengæld også, at det er helt forkert af din far og hans kone at blande sig i, om du vil se din biologiske mor. Det kan du godt hilse dem og sige. I har et godt forhold, og det skal ikke sættes på spil, uanset hvad du som voksen datter beslutter dig til.

Men jeg synes, du skal lukke af for din mor og så fortsætte dit gode liv. Held og lykke med det.

Skal jeg kontakte min mor?

Kære Mimi

Kære Datteren

Flere svar

Frustreret ægtemand: Min kone taler babysprog til vores hund

Efterladt cykel sat i stand til veninde: Er det genbrug eller tyveri?

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Mest læste

Svært som både barn og voksen: Hvis din far er narcissist

Efter 11 år sammen: Hjælp! Jeg har mistet lysten til min mand

Jeg prøver at tilgive, at han var utro med en kollega: Nu skal han til firmafest

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Glem ikke disse 10 fradrag på årsopgørelsen