Jeg er en mand på 34 år, som venter mit første barn med min kæreste, og det har vakt en masse følelser i mig i forhold til min egen far. Han forlod min mor og mig, da jeg var 9 år. Han giftede sig med en anden kvinde, men jeg elskede min far og sørgede over, at han forsvandt.

Længe troede jeg, at det var min skyld. Først som voksen har jeg forstået, at det selvfølgelig ikke havde noget med mig at gøre.

Min mor talte aldrig om ham. Da jeg var ung, prøvede jeg et par gange at kontakte ham, men jeg fornemmede, at han ikke var interesseret i mig. Jeg er ikke vred på min far, men jeg har altid savnet at have ham i mit liv.

Nu da jeg selv skal have et barn, overvejer jeg, om jeg skal kontakte ham igen og fortælle, at han skal være farfar. Jeg er dog bange for at blive afvist. Jeg håber, du kan give mig et råd.

Question

Jeg er en mand på 34 år, som venter mit første barn med min kæreste, og det har vakt en masse følelser i mig i forhold til min egen far. Han forlod min mor og mig, da jeg var 9 år. Han giftede sig med en anden kvinde, men jeg elskede min far og sørgede over, at han forsvandt.

Længe troede jeg, at det var min skyld. Først som voksen har jeg forstået, at det selvfølgelig ikke havde noget med mig at gøre.

Min mor talte aldrig om ham. Da jeg var ung, prøvede jeg et par gange at kontakte ham, men jeg fornemmede, at han ikke var interesseret i mig. Jeg er ikke vred på min far, men jeg har altid savnet at have ham i mit liv.

Nu da jeg selv skal have et barn, overvejer jeg, om jeg skal kontakte ham igen og fortælle, at han skal være farfar. Jeg er dog bange for at blive afvist. Jeg håber, du kan give mig et råd.

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg synes bestemt, du skal kontakte din far endnu en gang. Det kan være, han med tiden er kommet til at se anderledes på situationen, men du skal nok ikke forvente for meget. Måske bliver det positivt, måske ikke …

Men derudover skal du først og fremmest koncentrere dig om det, som er din vigtigste opgave nu: Du skal være far. Dermed får du et ansvar, som jeg er sikker på, du vil leve op til – ikke mindst i betragtning af dine egne minder.

Du skal huske, at der er en grund til, at forruden er større end bakspejlet! Det forstod jeg først sent, da jeg længe mest af alt ønskede at få anerkendelse fra mine forældre og dermed af og til forsømte mine børn. Det er vigtigere at gøre sit bedste, hvor man kan, fremfor at lade fortiden fylde.

Skal jeg opsøge min far?

Hej Mimi

Gid far kunne se mig nu

Kære Martin

Flere svar

Ekstra gæst med på familieferien

Esk-svigerdatter beholder familienavnet

Kæresten løj om sin alder

Veninden er veganer til hverdag - ikke til fest

Kæresten er jaloux på min fortid

Svigermor vil ikke give slip på juleaften

Til overs juleaften: Min datter hænger på mig

Uvelkommen til jul

Mest læste

Fars arv smuldrede: Hvorfor er min tvangsarv kun 1/64 af formuen?

Zacharia blev reddet af omsorg

Den ferie glemmer vi helst

Hypnose fik Jan Hellesøe til at tabe sig 10 kilo

Skilsmisse og bodeling: Snydt af eksmanden