Jeg har været sammen med min mand i 15 år, og vi har to piger på 11 og 14 år.
Min mand rører ikke en finger herhjemme, og det har han aldrig gjort.
Han kommer fra en familie, hvor hans mor forkælede ham og hans bror, og hvor han ikke havde nogen huslige pligter.
Ifølge ham skal han ikke hjælpe til herhjemme, selv om vi bor sammen og har børn.
Det er også begrænset, hvor meget han foretager sig med vores døtre. Han vil hellere se tv.
I lang tid tiggede vores piger om at få hund, og min mand mente, det var en formidabel idé.
Jeg var mere forbeholden, for jeg var bange for, at jeg ville komme til at hænge på den. Både mand og børn lovede, at det ikke ville ske.
Nu har vi haft hund i fire måneder og gæt, hvem der passer den? Det er naturligvis mig!
Efter et par måneder røg ”nyhedsværdien”, og nu gider hverken min mand eller mine døtre at beskæftige sig med den.
Jeg er kommet til at holde af hunden, men den er en daglig byrde oveni alt det andet, jeg skal klare herhjemme.
Hvordan løser jeg det?

Question

Jeg har været sammen med min mand i 15 år, og vi har to piger på 11 og 14 år.

Min mand rører ikke en finger herhjemme, og det har han aldrig gjort.

Han kommer fra en familie, hvor hans mor forkælede ham og hans bror, og hvor han ikke havde nogen huslige pligter.

Ifølge ham skal han ikke hjælpe til herhjemme, selv om vi bor sammen og har børn.

Det er også begrænset, hvor meget han foretager sig med vores døtre. Han vil hellere se tv.

I lang tid tiggede vores piger om at få hund, og min mand mente, det var en formidabel idé.

Jeg var mere forbeholden, for jeg var bange for, at jeg ville komme til at hænge på den. Både mand og børn lovede, at det ikke ville ske.

Nu har vi haft hund i fire måneder og gæt, hvem der passer den? Det er naturligvis mig!

Efter et par måneder røg ”nyhedsværdien”, og nu gider hverken min mand eller mine døtre at beskæftige sig med den.

Jeg er kommet til at holde af hunden, men den er en daglig byrde oveni alt det andet, jeg skal klare herhjemme.

Hvordan løser jeg det?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg synes, du skal tage et opgør.

Du må gå i strejke eller på anden måde gøre klart, at du ikke vil stå med ansvaret for mand, børn, hus og hund helt alene.

Det er også skidt for dine børn at se, at kønsrollerne bliver fordelt på den måde i jeres hjem.

Dine piger må have faste pligter, og din mand skal også bidrage til arbejdet i hjemmet.

Det er nok nødvendigt at gå helt konkret og tydeligt til værks og skemalægge jeres hverdag. Ellers bliver det ved snakken.

Så kan det godt være, det er dig, der står for hundeluftningen, mens de andre klarer vasketøjet, hvis du er blevet glad for den.

Derudover skal du måske finde en hobby, du kan dyrke en gang om ugen.

På den måde kan de andre forstå, at maden ikke lander på spisebordet af sig selv.

Jeg står for alt i hjemmet, og nu hænger jeg også på hunden: Hvordan løser jeg det?