Jeg er blevet uvenner med mine to brødre efter vores mosters død. Moster havde ingen børn selv, så vi var hendes eneste familie. Det var ikke, fordi hun var velhavende, men alligevel er det gået galt mellem os søskende.
Moster ejede nemlig et forholdsvis værdifuldt smykkesæt, som hun altid har sagt, min datter skulle have. Både min datter og jeg besøgte ofte moster, og det var os, der passede hende til sidst. Min ene bror har to sønner, og den anden har ingen børn, og ingen af dem var særligt knyttede til moster.
Men da vi mødtes i lejligheden for at fordele indboet, var smykkerne væk. Min ene bror mente med det samme, at det måtte være en fra hjemmeplejen, der havde snuppet dem. Efter min mening er det en usandsynlig og grov beskyldning. Samtidig mistænker jeg min anden bror, for han har haft økonomiske problemer, og måske har han solgt smykkerne.
Ingen af mine brødre vil dog forfølge sagen, og det har ført til, at vi ikke længere ses. Det er jeg ked af, og det kan virke dumt at skændes om nogle smykker, men jeg kan ikke lade være med at være vred og skuffet på min datters vegne. Hvordan ville du gribe sagen an?

Question

Jeg er blevet uvenner med mine to brødre efter vores mosters død. Moster havde ingen børn selv, så vi var hendes eneste familie. Det var ikke, fordi hun var velhavende, men alligevel er det gået galt mellem os søskende.

Moster ejede nemlig et forholdsvis værdifuldt smykkesæt, som hun altid har sagt, min datter skulle have. Både min datter og jeg besøgte ofte moster, og det var os, der passede hende til sidst. Min ene bror har to sønner, og den anden har ingen børn, og ingen af dem var særligt knyttede til moster.

Men da vi mødtes i lejligheden for at fordele indboet, var smykkerne væk. Min ene bror mente med det samme, at det måtte være en fra hjemmeplejen, der havde snuppet dem. Efter min mening er det en usandsynlig og grov beskyldning. Samtidig mistænker jeg min anden bror, for han har haft økonomiske problemer, og måske har han solgt smykkerne.

Ingen af mine brødre vil dog forfølge sagen, og det har ført til, at vi ikke længere ses. Det er jeg ked af, og det kan virke dumt at skændes om nogle smykker, men jeg kan ikke lade være med at være vred og skuffet på min datters vegne. Hvordan ville du gribe sagen an?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Jeg ville lade tiden gå, kaste den kedelige sag over skulderen og komme videre.

Du vil aldrig få at vide, hvor smykkerne er blevet af. Det er en ubehagelig situation, og jeg kan sagtens forstå din mistanke, men der er desværre ikke noget, du kan gøre ved den.

Du må overveje, hvor meget sådan et problem er værd i forhold til din relation til dine brødre. Er det værd at miste kontakten med dem for nogle smykker, som den ene af dem måske har taget? I har mange minder til fælles, som kun I kan huske. Det er også noget værd.

Søskende uvenner efter dødsfald: Mosters arvesmykker er forsvundet

Kære Mimi

Livsarvinger og legale arvinger

Kære Camilla

Flere svar

Single med kærestesorg: Jeg orker ikke at deltage i vennernes bryllup

Teenager vil ikke udstilles på Facebook: Min 14-årige datter er rasende over mine fotos

Mors dilemma: Min 13-årige datters nye veninde bliver forsømt derhjemme

Min svigermor er lidt for ærlig: Hun kritiserer børnebørnene

Mormor hører ikke efter: Stopfodrer børnebørnene med slik og kage

Min mor har Alzheimers: Kan jeg tillade mig at sløjfe fars gravsted?

Faster i tvivl om nevøens fødselsdagsgave: Personligt minde eller penge

Han lyver for mig: Min kæreste mødes i smug med sin ekskæreste

Mest læste

Uenige om gaven til konfirmanden: Min mand mener 5.000 kroner er hul i hovedet

Inviteret i sommerhus af svigerforældrene: Min mand vil ikke med

Else føler sig udnyttet af sine voksne børn: Smæk pengekassen i

5-årige dreng forgiftet og pint ihjel af sin egen mor

Min mands arv er hans særeje: Hvem får pengene, hvis han dør før mig?