Der er nok ikke en løsning på vores problem, men jeg vil gerne høre din mening.
Jeg blev gift for 35 år siden og fik, som det var almindeligt dengang, min mands efternavn. Det er et sjældent navn, som familien er glad for.
Min mand og jeg fik to sønner. Den yngste kom desværre ud i misbrug og kriminalitet, og selv om vi gjorde alt for at hjælpe ham, faldt han i den ene gang efter den anden.
For tre år siden var han i en periode ude af sit misbrug. Han præsenterede os for en kvinde, som han var blevet glad for. Det lød godt, syntes vi. Men vi skiftede hurtigt mening, for der gik ikke lang tid, inden de begge var tilbage i misbruget.
En dag blev vi inviteret på frokost på en bodega, hvor de fortalte, at de var blevet gift på rådhuset. Hun proklamerede stolt, at hun nu havde vores efternavn.
Det ned ad bakke for dem, og de blev skilt. Ikke længe efter døde vores søn af en overdosis. Det er en stor sorg, men samtidig føler vi også en form for lettelse efter de mange år med evig uro og mange bekymringer.
Desværre har kvinden beholdt vores familienavn. Det har hun ret til, men det piner især min mand meget. Vi bor i en mindre by og møder hende engang imellem. Så kan hun finde på at hilse ved at råbe vores fælles navn tværs over gaden.
Nu har vi erfaret, at hun er flyttet sammen med en ny mand, og at hun er gravid! Min mand kan næsten ikke udholde tanken om, at barnet skal have vores navn. Det virker måske som en bagatel, men på en eller anden måde er det med til at forstærke sorgen over vores søn.
Min svoger har spurgt, om jeg ikke kan bede hende om at tage sit pigenavn tilbage. Det har jeg ikke lyst til, og jeg tror på ingen måde, hun vil rette sig efter det. Tror du, der er noget, vi kan gøre?

Question

Der er nok ikke en løsning på vores problem, men jeg vil gerne høre din mening.

Jeg blev gift for 35 år siden og fik, som det var almindeligt dengang, min mands efternavn. Det er et sjældent navn, som familien er glad for.

Min mand og jeg fik to sønner. Den yngste kom desværre ud i misbrug og kriminalitet, og selv om vi gjorde alt for at hjælpe ham, faldt han i den ene gang efter den anden.

For tre år siden var han i en periode ude af sit misbrug. Han præsenterede os for en kvinde, som han var blevet glad for. Det lød godt, syntes vi. Men vi skiftede hurtigt mening, for der gik ikke lang tid, inden de begge var tilbage i misbruget.

En dag blev vi inviteret på frokost på en bodega, hvor de fortalte, at de var blevet gift på rådhuset. Hun proklamerede stolt, at hun nu havde vores efternavn.

Det ned ad bakke for dem, og de blev skilt. Ikke længe efter døde vores søn af en overdosis. Det er en stor sorg, men samtidig føler vi også en form for lettelse efter de mange år med evig uro og mange bekymringer.

Desværre har kvinden beholdt vores familienavn. Det har hun ret til, men det piner især min mand meget. Vi bor i en mindre by og møder hende engang imellem. Så kan hun finde på at hilse ved at råbe vores fælles navn tværs over gaden.

Nu har vi erfaret, at hun er flyttet sammen med en ny mand, og at hun er gravid! Min mand kan næsten ikke udholde tanken om, at barnet skal have vores navn. Det virker måske som en bagatel, men på en eller anden måde er det med til at forstærke sorgen over vores søn.

Min svoger har spurgt, om jeg ikke kan bede hende om at tage sit pigenavn tilbage. Det har jeg ikke lyst til, og jeg tror på ingen måde, hun vil rette sig efter det. Tror du, der er noget, vi kan gøre?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Hvor det gør mig ondt at læse din mail. Først og fremmest på grund af tabet af jeres søn. Sorgen forsvinder aldrig, men jeg håber, tiden vil mildne den lidt.

Jeg tror desværre heller ikke, der er store chancer for, at jeres tidligere svigerdatter frivilligt ændrer sit efternavn, når hun er så stolt af det. Men måske løses problemet, hvis hun gifter sig med den nye kæreste?

Jeg forstår din mands frustration, også fordi hele miseren minder jer om jeres søns triste skæbne. Men jeg synes ikke, din mand skal lade sin vrede ramme et lille, uskyldigt barn. Det er heller ikke sikkert, barnet får jeres efternavn. Det kan være faren også vil have indflydelse på navnevalget, så parret ender med at kalde barnet noget helt andet.

Og mon ikke de fleste i jeres lille by ved, hvordan det hele hænger sammen. De ved formentlig, at I har mistet jeres søn, og at I ikke længere har noget med jeres tidligere svigerdatter at gøre.

Vores tidligere svigerdatter beholder familienavnet

Kære Mimi

Kære Mor

Danske efternavne i drastisk fald: Færre hedder Nielsen, Jensen og Hansen

Flere svar

Esk-svigerdatter beholder familienavnet

Kæresten løj om sin alder

Veganer til hverdag - ikke til fest

Kæresten er jaloux på min fortid

Svigermor vil ikke give slip på juleaften

Til overs juleaften: Min datter hænger på mig

Uvelkommen til jul

Skal jeg advare chefen om tidligere kollega?

Mest læste

Annette anede ikke, at hun havde HIV

Rikke kunne ikke stå for Morten

Årshoroskop: Sådan bliver dit 2026

Zacharia blev reddet af omsorg

Mormor gav sit barnebarn en endefuld