bagværk

Blåbærkager

27. juni Af Julie Hey.
Disse lækre og saftige blåbærkager er en klar favorit! De tager et splitsekund at lave, og er yderst velsmagende.
10 personer
Blåbærkager:
100 g blødt smør
100 g marcipan
100 g sukker
1 lille æg
2 æggeblommer
3 spsk. mælk
150 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
125 g blåbær
Evt. flormelis
10-12 muffinforme

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175°.

Riv smør og marcipan i en skål, og pisk det sammen med sukker og 1 æg med en elpisker.

Tilsæt æggeblommer og mælk, og pisk til en luftig creme i 3-4 min.

Vend mel med bagepulver, og sigt det i dejen under omrøring.

Vend blåbærrene i dejen, og fordel den i muffinforme.

Bag kagerne i ovnen i ca. 20 min.

Afkøl kagerne på en bagerist, og drys evt. med flormelis.

Sponsoreret indhold