bagværk

Saftig æblekage

16. oktober Af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius Tegner.
Tryl saftige æbler om til en krydret æblekage! Æblekagen er fyldt med gode ingredienser, der passer perfekt til efteråret.
10 personer
Saftig æblekage:
5 æbler (i alt ca. 500 g)
60 g pekannødder
75 g hasselnøddekerner
Smør til formen
1¼ dl yoghurt naturel 3,5 %
1¼ dl smagsneutral olie
250 g sukker
170 g brun farin
2 tsk. vaniljesukker
4 æg
250 g hvedemel
50 g mandelmel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. salt
Springform, diameter ca. 24 cm

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 180°.
  2. Skræl æbler, og skær dem i små tern.
  3. Hak nødderne fint, f.eks. i en minihakker eller foodprocessor.
  4. Smør springformens kanter og bund med smør, og drys et par spsk. af nøddeblandingen på. Ryst formen, så det fordeler sig.
  5. Rør ­yoghurt med olie.
  6. Pisk sukker, brun farin og vaniljesukker i. Pisk æggene i et ad gangen.
  7. Bland hvedemel med mandelmel, bagepulver og krydderier. Rør det med resten af dejen.
  8. Byg kagen op i formen, så der er ca. 3 løse lag med skiftevis nødder, æbletern og kagedej.
  9. Slut af med et lag nødder.
  10. Bag æblekagen i ovnen i ca. 50 minutter, og lad den afkøle i formen på en bagerist.

Sponsoreret indhold