Tirsdag d. 7. oktober 2014 - af Pia Friis Andreassen: Foto: Bo Lynge
Kartoffelkager med røget laks
Enkel og velsmagende forret.

Det skal du bruge:
1 kg kartofler,
1 finhakket løg,
1 æg,
1 tsk. timian,
1 tsk. salt,
¼ tsk. peber,
2-3 spsk. olivenolie
Endvidere:
150 g røget laks i skiver (3 x 50 g),
200 g cremefraiche 18 %,
1 tsk. revet, finthakket citronskal,
salt og peber.
Salat:
6 æbler,
½ bdt. forårsløg,
1 håndfuld rosiner,
citronsaft.
Sådan gør du:
Skræl kartoflerne og kog dem møre i vand tilsat salt. Hæld vandet fra.
Lad kartoflerne dampe lidt af. Moses og blandes med løg, sammenpisket æg, timian, salt og peber. Formes til flade "kager", som steges i olien over middelvarme 2-3 min. på hver side.
Rør cremefraiche med citronskal. Smag til med salt og peber. Salat: Del æblerne, fjern kernehus og skær dem i tern. Rens og snit forårsløg fint. Bland det hele sammen og smag til med citronsaft.
Tilberedningstid: Ca. 45 min., heraf arbejdstid ca. 45 min.