fed fisk
Spaghetti med laks og porrer
13. december 2016 Af Helle Brønnum Carlsen. Foto: Carina Krüger.
Dejlig middagsret med laksestykker og spaghetti vendt med citronstegte porrer og dild.

4 personer
Spaghetti med laks og porrer:
400 g spaghetti
Salt og peber
500 g laksefilet
4 porrer
1 spsk. olivenolie
1 citron, usprøjtet
1 bundt dild
1 spsk. smør
Fremgangsmåde:
Bring vand med salt i kog til pastaen.
Kom laksen i en gryde og dæk den med vand. Tilsæt 1 spsk. salt. Bring gryden i kog og sluk. Lad laksen trække i vandet i 8 min. Tag den derpå op, træk skindet af og fjern evt. ben.
Rens porrerne og skær dem i ringe. Sautér dem i olivenolie og steg dem sammen med ½ citron skåret i mindre stykker, så den giver smag til porrerne.
Kog pastaen i 8 min. Hæld vandet fra og lad den dryppe af, men gem lidt af kogevandet. Kom pastaen i panden til porrerne. Lad blandingen koge op med lidt af kogevandet og montér den med smør.
Vend mindre stykker af laks i blandingen og sluk.
Tilsæt til slut masser af dild i mindre kviste og servér resten af citronen til.

Læs også