Frisk nudelsalat med rejer

Få her opskriften på en lækker og frisk salat med rejer. Opskriften er til fire personer.

Denne salat med risnudler og rejer er let og frisk. En fantastisk forårs- eller sommerret. Den er utrolig let at lave og du kan pifte den op med lige de ingredienser, du bedst kan lide.

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 2 avocadoer
  • 1 rød snack-peberfrugt
  • 2 forårsløg
  • 250 gram cherrytomater
  • 2 spsk. rapsolie
  • 1 limefrugt
  • 1 spsk. fiskesauce eller sojasauce
  • 200 gram rejer
  • 400 gram risnudler
  • Til servering: Et bundt frisk koriander og evt. nogle tørrede chiliflager, sød chilisauce eller sojasauce.

Få også opskriften på: Vegansk brændende kærlighed

Fremgangsmåde

Start med at skære agurk, avocado, peberfrugt og forårs-løg i skiver. Tomaterne skal skæres i kvarte.

Rør den friskpressede limesaft og fiskesauce sammen med rapsolie. Vend derefter grøntsagerne og rejerne i marinaden.

Kog risnudlerne som angivet på emballagen og lad dem derefter dryppe af i en sigte.

Anret nudlerne i fire dybe tallerkener og kom reje-salaten ovenpå.

Drys evt. med frisk koriander og chiliflager.

Server nudelretten med sød chilisauce eller sojasauce.

Velbekommen!

Få også opskriften på: Waldorfsalat med andebryst