Kage og dessert

Citronfuldmåne

24. oktober Af Line Holt Nielsen. Foto: Maria Fabricius Tegner.
Er du til en frisk og lækker skærekage, så prøv denne velsmagende citronfuldmåne.
8 personer
Ingredienser
125 g smør + lidt til formen
175 g sukker
2 tsk. vaniljepulver
2 cl Amaretto (4 tsk.)
2 usprøjtede citroner
80 g marcipan
3 æg
125 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
Citronglasur
1 usprøjtet citron
200 g flormelis

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 160°.
  2. Pisk smør, sukker, vaniljepulver og Amaretto luftigt.
  3. Riv citronskal fint, og riv marcipan groft. Rør begge dele i smørmassen.
  4. Pisk æg i, 1 ad gangen.
  5. Smør en springform (Ø ca. 22 cm) med smør, og beklæd kanter og bund med bagepapir.
  6. Bland hvedemel og bagepulver. Sigt det i dejen, og rør, til den er akkurat ensartet.
  7. Hæld dejen i formen, og bag kagen i ovnen i 40-45 minutter.
  8. Lad kagen køle af.

Citronglasur:

  1. Pres 3 spsk. saft ud af citronen, og rør det sammen med flormelis til en ensartet og glat glasur.
  2. Overtræk den afkølede kage med glasur, og pynt med revet citronskal.

Sponsoreret indhold