Julens chokoladehapser

Ca. 25 stk. - Kan fryses
Det skal du bruge:
75 g hvedemel, 1 knsp. salt, 4 spsk. usødet, kakaopulver, ½ tsk. bagepulver, 2 pasteuriserede æg, 175 g sukker, 1 tsk. vaniljesukker, 100 g smeltet, afkølet smør, 30 g hakkede valnødder
Chokoladeovertræk:
100 g mørk chokolade 70-85 % 2 spsk. tidsel- eller hørfrøolie 30 g hakkede valnødder
Sådan gør du:
? Varm ovnen op til 150° varmluft.
? Bland mel, salt, kakao- og bagepulver i en skål.
? Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse i en anden skål.
? Vend det afkølede, smeltede smør i æggemassen.
? Vend herefter de tørre ingredienser i dejen.
? Tilsæt til slut de hakkede valnødder.
? Kom dejen i en firkantet form (ca. 20 x 20 cm) beklædt med bagepapir.
? Bag dejen på midterste rille i ca. 25 min. Tjek kagens konsistens ved at stikke en tandstikker/ stegenål ned midt i kagen. Når dejen slipper tandstikkeren, er kagen færdig.
? Lad den afkøle i formen på en bagerist i ca. 1 time, inden du fordeler chokoladeovertrækket oven på den.
Bag også: Æbleskiver
Chokoladeovertræk:
? Knæk chokoladen i mindre stykker og smelt den i en skål over vandbad.
? Lad chokoladen afkøle lidt, til den får en tyk, næsten cremet konsistens.
? Rør olien i chokoladen og fordel blandingen i et jævnt lag over kagen.
? Pynt med hakkede valnødder.
? Lad chokoladekagen køle af, inden den skæres i "hapser" (brug en varm kniv) og serveres.
? Opbevar kagen i køleskab ved maks. 5°.