Muffins med yoghurt og skovbær

De fleste muffins er bagt med masser af smør, men i denne opskrift er smøret skiftet ud med yoghurt naturel og vindruekerneolie
Opskrift på muffins med yoghurt og skovbær
Tid: 15 minutter
Bagetid: 25 minutter
Antal: 12 styk
• 2½ dl yoghurt naturel
• 1 dl vindruekerneolie
• 2 æg
• 2 tsk. vaniljesukker
• 280 g hvedemel
• 2 tsk. bagepulver
• 150 g brun farin
• 250 g blandede skovbær (fra frost, optøede)
• 12 muffinforme af papir eller silikone
Muffins med banan og blåbær
1. Tænd ovnen på 180º.
2. Pisk yoghurt, olie, æg og vaniljesukker sammen i en skål, brug en elpisker.
3. Bland hvedemel, bagepulver, brun farin og bær i en anden skål.
4. Hæld yoghurtblandingen i melblandingen, og vend det hele forsigtigt sammen med en ske uden at røre for meget.
5. Fordel dejen i muffinformene, og bag dem i ovnen i ca. 25 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
Tip: Kagerne holder sig fint et par dage i en kagedåse med tætsluttende låg.