Scones med rabarber

12 stk.
Ingredienser
100 g fine rabarberstængler
200 g rørsukker
Ca. 450 g mel
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
125 g smør
1 dl letmælk
2 æg
Æg til pensling
Perlesukker til drys
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 230° (ikke varmluft).
Snit rabarberstænglerne i helt tynde skiver. Kom dem i en gryde sammen med 100 g rørsukker og lad lige akkurat blandingen koge op.
Bland 100 g rørsukker med mel, bagepulver og vaniljesukker (hold lidt af melet tilbage).
Smuldr smørret ind i melet. Pisk mælk og æg sammen og rør den våde blanding samt rabarberskiverne med saft i den tørre blanding. Tilsæt evt. lidt mere mel – den endelige mængde afhænger af størrelsen på æggene, rabarbernes saftighed og melets egenskaber. Dejen skal stadig være klistret og må endelig ikke blive tør.
Drys et lag mel på køkkenbordet, læg dejen derpå, drys mel over og pres dejen flad i firkantet form, så den er 3-4 cm høj og ca. 18 x 22 cm. Skær dejen ud i 12 stykker og læg disse på en velsmurt bageplade. Pensl med æg og drys med perlesukker.
Bag dine scones i 12-15 min. afhængigt af din ovn – de skal være smukt gyldne. Servér dem, mens de endnu er lune.
