Gris
Krebinetter og spidskålssalat
5. november Af Line Holt Nielsen. Foto: Betina Hastoft.
Krebinetter med kartofler og spidskålssalat - en dejlig klassiker, som vi alle er helt vilde med!

4 personer
Krebinetter:
500 g hakket svinekød
1 æg
1 dl rasp
1 tsk. salt
¼ tsk. peber
Smør og olivenolie til stegning
Spidskålssalat:
1 lille spidskål
2 dl cremefraiche 18 %
½ usprøjtet citron
¼ tsk. peber
½ bundt frisk dild
½ tsk. sukker
50 g saltede mandler
Tilbehør:
Kogte kartofler
Fremgangsmåde:
Krebinetter:
- Form kødet til 4 lige store bøffer, der er ca. 1½ cm tykke. Hak dem i et snitmønster på kryds og tværs af både over- og undersiden.
- Vend dem i let sammenpisket æg og dernæst i rasp blandet med salt og peber.
- Brun krebinetterne på begge sider på en pande i en blanding af smør og olie.
- Skru ned for varmen, og steg dem færdige 4-5 minutter på hver side.
Spidskålssalat:
- Snit spidskålen fint.
- Bland cremefraiche med revet citronskal og -saft, peber, finthakket dild (gem lidt til pynt) og sukker.
- Massér dressing og spidskål godt sammen med hænderne, og servér med mandler og et par kviste frisk dild.

Læs også