Pølser i baconsvøb

Enkel og nem aftensmad på grillen

Foto: Martin Tanggaard

4 personer

Det skal du bruge:

6 grillpølser (420 g)
1 pk. bacon i skiver
500 g cherrytomater på stilk
Olie
Salt og peber

Pasta med basilikum:

300-400 g spaghetti
1 potte basilikum
1 spsk. mandler
1 fed hvidløg
Ca. ½ dl olie
Salt


Sådan gør du:

Tænd grillen.

Pasta med basilikum:

Kog pastaen efter anvisningen på emballagen. Kør basilikum inkl. de tynde stilke, mandler og hvidløg i en foodprocessor, til det er grofthakket. Tilsæt olie i en tynd stråle, mens der stadig køres. Fortsæt, til massen er ensartet. Smag til med salt og vend den med pastaen.

Pølser og tomater:

Vikl bacon om pølserne. Lad tomaterne blive på stilkene, men del dem i mindre klaser. Skyl dem, dup dem tørre og læg dem i en foliebakke. Dryp lidt olie over og krydr med salt og peber. Grill pølser og tomater i ca.
8 min. Vend pølserne efter 4 min.

Tilberedningstid:

Ca. 35 min., heraf arbejdstid ca. 30 min.