Amerikanske pandekager med blåbærhonning

Du kan servere de små amerikanske pandekager til brunch og selv vælge, om tilbehøret skal bestå af honning, marmelade, sirup eller smør. Velbekomme!

Opskrift på pandekager med blåbærhonning

Det skal du bruge:
6 personer, ca. 20 stk.
1 dl grahamsmel,
2 dl hvedemel,
1 æg,
1 spsk. sukker,
1 tsk. bagepulver,
1 knivspids salt,
2 spsk. oliemargarine,
3 dl kærnemælk,
ca. 200 g blåbær, friske eller optøede frosne,
¾ dl flydende honning.

Pandekager med bærskum og nougatis

Sådan gør du:
1. Rør alle ingredienserne til pandekagerne sammen i en skål.

2. Kom 4-6 klatter dej på panden ad gangen, hver af ca. 1½ spsk dej. Steg pandekagerne ved middelhøj varme, til de er gyldenbrune på begge sider.

3. Rør blåbærrene med honningen og server til pandekagerne.

Energi pr. person: 1100 kJ (260 kcal): Protein: 9 % (6 g) Kulhydrat: 71 % (46 g) Fedt: 20 % (3 g)

Hvis du vil tabe dig, kan du spise:
1 pandekage med 2 tsk. blåbærhonning som dessert eller mellemmåltid.

Skøn ossobuco