vegetar
Vegetar-lasagne med grøntsager og ostesauce
8. april 2013 Af redaktionen
En nem og velsmagende vegetarlasagne med tomat, broccoli, spinat og en lækker ostesauce! Opskriften er fra De Danske Vægtvogtere.

Ingredienser
45 g lasagneplader
Et par dråber flydende margarine
1-2 tomater i skiver
Broccolibuketter
Ca. 200 g optøet, drænet spinat (helbladet)
Tørret oregano og timian
2 spsk. reven ost (maks. 17 %)
Ostesauce
½ spsk. margarine
1 spsk. mel
2½ dl varm minimælk
2 spsk. reven ost (maks. 17 %)
Salt, peber og revet muskat
Fremgangsmåde:
(1 portion)
- Start med ostesaucen: Rør en "smørbolle" af margarine og mel, og varm den op i mælken under kraftig piskning. Lad det småkoge et par min., rør osten i og smag til med salt, peber og muskat.
- Smør en lille, ovnfast form med lidt margarine, og læg et tyndt lag sauce i bunden.
- Læg herefter skiftevis lasagneplader, grøntsager og sauce i - drys med lidt krydderier mellem lagene.
- Slut af med et sauce-lag, drys med resten af osten, og bag lasagnen ved 180° i 20-30 min., til pladerne er bløde.
- Pynt med frisk oregano eller basilikum.

Læs også