30 uopklarede kvindemord i Danmark: Gerningsmænd på fri fod

Jeg har med stor interesse fulgt sagen om den 17-årige Emilie Meng (på billedet øverst), som blev fundet dræbt på Midtsjælland, efter at hun forsvandt i Korsør efter en bytur.
Jeg har kunnet læse mig til på internettet, at der i Danmark i nyere tid findes omkring 30 drabssager på kvinder, som er uopklarede.
Hvordan kan det være, at så mange kvindemord er uopklarede i så lille et land som Danmark?

Venlig hilsen AB

Hej AB
Netop spørgsmål om drab på kvinder får jeg mange af her i brevkassen.Jeg forstår det godt, for uopklarede kvindedrab fylder meget.
Selvfølgelig først og fremmest for offerets pårørende, som sidder tilbage med sorgen og mange ubesvarede spørgsmål.

Men derudover gør den slags sager noget ved følelsen af tryghed og tillid mellem mennesker.
For nok er antallet af drab relativt lille i Danmark, men de har indvirkning på særdeles vigtige forhold for samfundet.
Troen på, at politiet opklarer alvorlig kriminalitet og får gerningsmændene stillet til ansvar for deres handlinger, er helt afgørende.

Imponerende opklaringsprocent

Politiet opklarer langt de fleste drab i Danmark, hvor vi har en imponerende opklaringsprocent.
Man plejer at sige, at over 90 % af alle drab opklares, selv om der kan være tale om definitionsspørgsmål, når man taler om opklaring.

En formel opklaring af en sag sker i realiteten ved, at politiet rejser sigtelse mod en person i sagen. Så man burde snarere tale om sigtelses-procent frem for opklaringsprocent.
Nogle mennesker mener, at kun ved en domfældelse i retten burde man tale om opklaring. Andre siger, at når en person har tilstået sagen, er den opklaret.

Læs også:

Spørgsmål til Bent Isager-Nielsen: Hvorfor blev Malthe anklaget for pædofili?

Ikke fifty-fifty

Alt kan der dog stilles spørgsmålstegn til.
Når en person bliver frifundet, kan han eller hun godt alligevel i visse tilfælde være gerningsmand, men retten “finder det ikke med den til domfældelse tilstrækkelige sikkerhed bevist, at tiltalte har begået forbrydelsen”.
Og så sker der frifindelse, selv om rigtig meget peger på den pågældende.

Og når anklagemyndigheden ikke rejser tiltale mod en person, som politiet har sigtet for drab, skyldes det ofte, at anklageren nok mener, at den pågældende er gerningsmand, men man føler sig ikke overbevist om, at der vil ske domfældelse i retten.
Og så rejses der ikke tiltale.

Mange tror, at anklagemyndigheden i forbindelse med overvejelse om tiltalerejsning siger noget i retning af: ”Der er lige mange ting i sagen, der peger på skyld og på uskyld – det er fifty-fifty, så vi rejser tiltale og ser, hvad retten når frem til”.
Men sådan er reglerne altså ikke.
Der skal være en stærk anklagerfaglig vurdering af og tro på, at man kan få den pågældende dømt.

Risiko for fjerndrab

Som jeg har skrevet om før, falder antallet af drab i disse år – bortset fra kvindedrab. Det skyldes især to forhold.

Det ene er, at kvinder ender som ofrene i parforhold, der udvikler sig til, at den ene part dræber den anden. Her er motivet ofte jalousi og hævn.
Altså et klassisk nærdrab, hvor offer og gerningsmand kender hinanden.

En anden årsag til, at kvinder har en særlig risiko for at ende som drabsoffer, er fjerndrabet – det vil sige, at en pige eller en kvinde bliver offer for en gerningsmand, uden at de kender hinanden i forvejen.
Her er der typisk, men ikke altid, tale om, at gerningsmanden i forbindelse med et seksuelt behov og motiv udser sig en tilfældig kvinde, som han overfalder og dræber.
Og de sager kan være meget svære at opklare.

Har haft mistanke

Som du rigtigt nævner, er der relativt mange uopklarede kvindedrab her i Danmark, trods den generelt høje opklaringsprocent.
Mange af dem er efter min mening uden tvivl fjerndrab.
I nogle af sagerne har man eller har haft mistanke til en person, men mange af dem har desværre det til fælles, at politiet ikke aner, hvem gerningsmanden er.

Om drabet på Emilie Meng er et nær- eller fjerndrab, ved jeg selvfølgelig ikke, men set fra min stol har det mange elementer af det klassiske fjerndrab over sig.

Venlig hilsen Bent

Læs også:

Brev til Bent Isager-Nielsen: Kan en morder slette alle spor?

Her er fem af de cirka 30 kvindemord i nyere tid, som stadig ikke er opklaret:

1989: 17-årige Marcela Guerrero Mieres bliver fundet myrdet ved et naturområde på Avedøre Holme ved Hvidovre. Dagen forinden havde hun forladt en fest til fods, og et vidne havde set hende få et lift på en grøn knallert.

1990: 18-årige Stine Geisler bliver dræbt i forbindelse med pinsekarnevallet i København. Hun ligger i et kælderrum i indre by.

2003: 35-årige Karina Ramsdahl findes myrdet i sin lejlighed i Njalsgade i København. Hun er blevet slået ihjel med et ukendt slagvåben, som gerningsmanden tager med sig.

2008: 31-årige Vivi Inger Kristiansen forsvinder sporløst efter en fest i Ringsted. 10 måneder senere bliver hun fundet dræbt – gravet ned i en nærliggende skov.

2016: Under en aftengåtur i Elverparken i Herlev bliver gravide Louise Borglit, 32, overfaldet og dræbt.

Gymnasieeleven Marcela Guerrero Mieres blev kun 17 år.