Betjenten René endte med fængselsdom: Mit livs dumhed

René arbejdede i en gråzone som narkobetjent. Han brød gerne loven, hvis det gavnede samfundet. Det var en moralsk glidebane, som endte med en dom for at stjæle nogle dyre lamper fra politiet.

Det var mest af alt skam, der fyldte René Dahl Andersen, da to af hans kolleger førte ham ud i politibilen. Han var blevet anholdt og sigtet for tyveri.

– Jeg havde aldrig troet, det ville få så store konsekvenser, at jeg stjal nogle gamle lamper, der alligevel skulle smides ud, fortæller René.

Men det fik konsekvenser. René blev suspenderet fra politiet, og hele den identitet, han havde opbygget, siden han var ung, smuldrede nu i hænderne på ham. For hvis ikke han var en del af politiet, hvem var han så?

En barnedrøm

At være betjent var mere end bare et job for René. Siden han var dreng i barndomshjemmet i Hørby i Nordjylland og så tv-serier, der handlede om politiet i USA, vidste René, at det var dét, han skulle være, når han blev voksen.

– Jeg ville gerne være noget for mennesker. Jeg ville gerne hjælpe dem, der ikke havde det godt.

Der var dog lidt problemer med at komme ind i politiet. For René er, som han selv siger, 174 centimeter høj på en god dag, og kravet var dengang, at man skulle være 177 for at komme ind på politiskolen. Så han måtte hive fat i den lokale landbetjent, der også var fodbolddommer i hjembyen, så han kunne give ham en anbefaling på trods af de manglende centimeter. Det virkede, og René kom ind på politiskolen på en dispensation og rykkede teltpælene op fra det rolige Nordjylland for at flytte til København.

– Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Da jeg trådte ind på politiskolen, kunne jeg mærke, jeg var landet det helt rigtige sted, fortæller René.

Rundt i verden

René blev den betjent, han altid havde drømt om at være. Han jagtede kriminelle bagmænd og beslaglagde store mængder narkotika og penge.

– Det var en vild tid, og jeg elskede det. Ingen dage var ens, og der var altid fart på, fortæller René, hvis øjne lyser op, når han taler om tiden som narkobetjent.

I 20 år havde René sin daglige gang på Vesterbro som narkobetjent, når han altså ikke var ude i den store verden og arbejde. Som en af kun få danskere fik René muligheden for at komme til USA og tage et agentkursus hos FBI, hvorefter han arbejdede som hemmelig agent med anden identitet i hele verden for at fange, hvad han selv kalder for dødens købmænd. Han holdt aldrig fri fra sit job.

– Jeg kunne jo sidde derhjemme og spise middag med min kæreste, mens der tikkede en sms ind fra en af mine meddelere, hvor der stod, at der lå en maskinpistol i Sydhavnen. Så er det altså svært at være til stede, fortæller René.

Det var svært for ham at være i et forhold, når hans hoved var et helt andet sted, men for 12 år siden så han en kvinde med en rød hættetrøje i den lokale kiosk, og da hun et par dage senere dukkede op på en datingside, skrev René til hende og inviterede hende på en kop kaffe. I dag er René gift med kvinden i den røde hættetrøje, som hedder Mette, og sammen har de datteren Sally.

Glidebanen

René elskede sit job, og jo større fisk, der var på krogen, desto hårdere midler kunne der komme i brug. Det var ikke altid, at han som betjent kun handlede lovligt, hvis han vidste, at en ulovlighed kunne være med til at hjælpe mennesker.

– En gang skulle vi skygge en pusher, der skulle ud til sin bagmand. Han havde to biler, men vi havde kun én gps, som vi kunne sætte på hans bil. Der kørte vi om natten ud med elefanthuer på og skar dækkene op på den ene bil, så vi var sikre på, han tog den rigtige.

Det handlede om at se det hele i en større sammenhæng, og hvis en ulovlighed kunne gøre, at man stoppede en større ulovlighed, havde René ikke noget imod at gøre det. Men det blev også en glidebane for ham at skelne mellem, hvad der var lovligt og ulovligt, og det var det, der i sidste ende stoppede hans karriere.

Mit livs fejl

I 2015 skulle politigården gennemgå en renovering, og i den forbindelse skulle møblerne skiftes ud. Det gjaldt også nogle kobberlamper, der længe stod til at skulle smides ud. Den fristelse kunne René ikke stå for. Han tog et par stykker med hjem og aftalte med en ven, at hvis de kunne få noget for dem, ville de splejse om en tur ned til Spanien for at besøge en fælles ven.

Det viste sig, at lamperne var mere værd end en tur til Spanien, for da de blev solgt på auktion, fik de over 25.000 kroner for hver lampe. I stedet for at aflevere lamperne tilbage og gå til bekendelse solgte de dem.

– Der vidste jeg, at jeg havde begået mit livs fejl, fortæller René.

På trods at den erkendelse blev det ikke sidste gang, han gjorde det. Flere lamper forsvandt fra politigården.

– Jeg gjorde det mest, fordi jeg tænkte, at det var tosset, at de ellers bare skulle smides ud. Det gav ingen mening for mig, fortæller han.

I 2018 blev René efter halvandet års undersøgelse idømt seks måneders ubetinget fængsel for tyveri for i alt 310.000 kroner. Dommen afsonede han med fodlænke.

– Jeg tror aldrig, jeg har skammet mig så meget før. Tænk at miste sin titel og identitet for nogle gamle lamper.

Barn med rugemor

Mens alt det kaos stod på med Renés arbejde, var der heller ikke ro på hjemmefronten. René og Mette ville gerne være forældre, men vejen dertil var ikke så ligetil som forventet og håbet.

– Jeg har ikke altid drømt om at være far, men da jeg mødte Mette, vidste jeg, at jeg gerne ville have børn med hende, og stille og roligt voksede drømmen om en familie, fortæller René.

Det var en drøm, der somme tider blev et mareridt i stedet. I 10 år prøvede parret med fertilitetsbehandlinger og 20 mislykkede reagensglasforsøg, og der har også været tider, hvor de begge har givet op.

– En dag kom Mette til mig og sagde, at hun ikke kunne lade være med at prøve igen. Hun ville være mor, og hun ville have, vi skulle være forældre, fortæller René.

Som en sidste mulighed opsøgte de et bureau, der sætter parret i kontakt med ukrainske rugemødre. Her får de kontakt til en kvinde, der allerede har fået de børn, hun skulle have, og som gerne vil hjælpe René og Mette med at blive forældre.

Efter ti års kamp gik drømmen i opfyldelse, og i dag er de forældre til lille Sally på otte måneder.

Et nyt liv som far

De sidste par år har været turbulente for René. Han gik fra at arbejde konstant til at blive suspenderet fra politiet og skulle finde sig selv på ny. Han har fået et nyt job, hvor han arbejder som efterforsker i det private erhverv, han har udgivet en bogen ”Hærdet – narkobetjent med gaden i blodet”, hvor han fortæller om sine oplevelser i politiet, men der er en titel, der er vigtigere for ham end alle andre. Det er titlen som far.

– Pludselig opdagede jeg den ubetingede kærlighed, man kan have til et andet menneske. Jeg ville jo dø for Sally, siger René og bliver for første gang i interviewet helt stille.

– Jeg har svært ved at sætte ord på det, for det er svært at beskrive, hvordan det har været for mig at blive far. Det føles bare, som om alting giver mening nu. Familien er det vigtigste.