Mette fik ny kæreste syv uger efter sin mands død

Da Mette oprettede en profil på Tinder for tre et halvt år siden, skulle hun kort beskrive sig selv under sit billede. Og så kom hun i tvivl. For hun syntes, livsglad var et rammende ord om hendes personlighed. Men kunne hun tillade sig at bruge det? Kun fem uger tidligere havde hun nemlig mistet Thomas. Manden i hendes liv gennem 20 år og faren til hendes tre drenge.

I podcasten ”Min kærlighedshistorie” fortæller Mette sin personlige historie om kærligheden efter Thomas’ død. Podcasten er gratis og kan findes på udeoghjemme.dk samt der, hvor du normalt henter podcasts.

Forfatter og gymnasielærer Mette Bording Nybo valgte at stå ved sin livsglæde. Ligesom hun valgte at stå ved sit ønske om at finde kærligheden igen, selv om hun stadig stod midt i sorgen. Så hun trykkede på udgiv-knappen og var dermed et ansigt på Tinder. Selv vidste hun godt, at det valg kunne sætte gang i andres meninger og reaktioner, fordi hun gik imod de uskrevne regler om, hvordan en sørgende enke skal opføre sig. Men Mette ville opstille sine egne regler, og hun ville for øvrigt også gerne frabede sig at blive kaldt enke.

– Det var selvfølgelig ikke noget, jeg kunne flygte fra. Jeg var jo enke. Men der var så megen tristhed og sorg forbundet med det ord, så jeg sagde direkte til folk, at jeg ville være single. Det var ikke for at tage afstand fra Thomas. Det var for at skubbe mig selv videre frem i livet, siger Mette, som havde aftalt med Thomas inden hans død, at hun ville være single fremfor enke.

Også hans ønske

De to havde aftalt meget i den sidste tid, hvor de begge vidste, at Thomas skulle dø af knoglemarvskræft. Som hvordan bisættelsen skulle foregå. Og at Mette skulle kaste sig ud i kærligheden igen.

Thomas havde ikke bare sagt til Mette, at han ønskede, at hun skulle få en ny kæreste efter ham. Han havde også sagt det til deres børn, deres familier og endda til børnenes klassekammerater.

– Thomas kunne egentlig godt være jaloux anlagt, så det var flot, at han sagde det, og det gjorde det lettere for mig, siger 48-årige Mette, som med Thomas i tankerne fandt modet til at gå på Tinder.

Faktisk havde han også tilbudt at formulere hendes profiltekst på Tinder, men lige det havde Mette afslået. Derfor skrev hun ordene selv, og kort efter begyndte hun også at skrive med nye mænd. Præcis som man gør som single på Tinder. Der var dog et sted, hvor Mette skilte sig ud fra andre singler. Hun havde ikke den der sårbarhed og frygt for at blive afvist, som de fleste andre har med sig, når de søger kærligheden.

– Jeg var fandenivoldsk, for jeg følte, jeg havde Thomas med mig, så jeg kunne klare hvad som helst. Desuden havde jeg lige set døden i øjnene. Hvad kunne der ske, der var værre end det?

Efter kort tid havde Mette fået en god kontakt til en mand, og de aftalte at mødes i virkeligheden. Der var dog lige en ting, hun følte, hun var nødt til at nævne, inden de stod ansigt til ansigt: “Min mand er død. For seks uger siden.”

En lidt voldsom besked at indlede en ny relation med. Men manden lod sig ikke skræmme.

Privat

Den første kæreste

Det viste sig nemlig, at den allerførste mand, Mette begav sig på en date med, var af en sjælden robust race, der både var god til at lytte og spørge, og som ikke lod sig skræmme af virkeligheden. De to blev ved med at se hinanden. Så længe, at de til sidst kunne kalde sig kærester.

Det betød, at den nye mand havde fået en kæreste, som var i sorg, og som pludselig kunne bryde grædende sammen, når savnet blev for stort, eller når noget mindede om Thomas.

– Han var rummelig, og han stoppede mig aldrig, når jeg talte om Thomas og min sorg. Han følte bare, at vi havde noget, og han var god til at være i nuet. Også selv om jeg aldrig kunne love ham noget. Det var usikkert, hvad jeg ville, og jeg kunne ikke sige, hvad der ville ske om en måned, husker Mette.

Der var dog en ting, hun var sikker på i den periode. Når hun lagde sin kind mod den nye mands brystkasse, blev hun ladet op. Så lod hun sorgen og tankerne ligge for en stund.

Hun havde en forventning om, hvordan det ville være at være tæt på en anden mand, og ikke mindst hvordan det ville føles at kysse en anden end Thomas.

– Jeg havde svært ved at tænke på det første kys. Men i det øjeblik han kyssede mig, forstod jeg, at det her intet havde med Thomas at gøre. Det var et helt andet spor. I det hele taget var det min krop, som førte an, og så fulgte jeg bare trop. Det var min krop, der sagde, at det er her, du skal være, så måtte mit hoved køre rundt, som det ville.

Valgte at være åben

Første gang Mette skulle mødes med den nye mand på date, sagde hun til sine tre drenge på 11, 16 og 19 år, at hun lige skulle nogle ærinder. Men allerede da hun kom hjem samme aften, fortalte hun sin ældste søn, at hun havde været på date. Siden den dag var hun ærlig over for børnene, hver gang hun skulle mødes med den nye mand.

– Hvis jeg løj for dem, ville jeg føle mig som et dårligt eksempel som forælder, siger Mette, som oplevede, at børnene tog sandheden roligt.

– De vidste godt, hvor meget jeg elskede deres far. Det her tog ikke noget fra dem. Min nye kæreste skulle jo heller ikke være deres nye far, siger Mette, som hurtigt ønskede, at børnene skulle hilse på den nye mand. Præcis ligesom hun hilste på deres kærester. Mere var der ikke i det.

Efter en måned spurgte Mette også Thomas’ mor, om hun ville hilse på hendes nye kæreste. Det ville hun godt. Mødet mellem de tre var nok lidt akavet. Men så var det gjort. Så vidste Thomas’ mor, hvem der var i familiens liv. Mette var i det hele taget åben om, at hun havde mødt en ny, selv om hun godt vidste, at nogle ville mene, at man skal holde den slags diskret, især så kort efter en ægtefælles død.

– Jeg ville ikke have, at mine børn skulle gå og holde på hemmeligheder, siger Mette, som siden har valgt at fortælle om sit liv og sin nye kæreste til hele Danmark.

Dobbelt følelse

I 2021 udgav hun nemlig bogen “Frygt ikke – elsk kun”, som er hendes personlige historie om tiden efter Thomas’ død.

I visses øjne skrider kærlighedshistorien i Mettes liv sikkert lidt for hurtigt frem. For man skal da sørge alene i en kold seng. Men Mette ville være i en varm seng. Ikke fordi den varme seng fik hende til at glemme sorgen. Sorgen var der skam stadig. Men det var en måde at leve med den.

– Det var dobbelt både at være nyforelsket og i sorg. Men det var det bedste, jeg kunne gøre for mig selv. Det sidste halve år havde jeg haft plejeorlov med Thomas, så jeg havde været sammen med ham uafbrudt, og derfor var tomrummet efter ham enormt. Det var så rart, at der nu var et sted, hvor jeg kunne sende min kærlighed hen. Og hvor jeg kunne få kærlighed tilbage.

Foto: Claus Fisker

Græd nytårsaften

Savnet af Thomas kunne den nye kæreste selvfølgelig ikke fjerne. Særligt julen stod for Mette som svær. For hvordan skulle hun komme igennem den højtid uden Thomas? Faktisk gruede hun så meget for den, at hun blev helt rasende, da det første julepynt blev listet frem i butikkerne i oktober.

Men livet går sjældent, som man frygter. For da juleaften kom, blev det nemlig den dejligste aften hjemme hos Mettes søster, hvor alle tre drenge fik gaver af deres far, som han havde ordnet inden sin død. Og en aften, hvor Mette fik en gave fra sin nye kæreste.

– Jeg blev så rørt over, at der var en gave til mig fra en levende mand, husker Mette, som uden bekymringer gjorde sig klar til nytårsaften ugen efter hos sin nye kærestes venner. Men pludselig ramte den. Den lammende sorg, som Mette slet ikke havde forventet lige den aften.

– Jeg var en dårlig kæreste nytårsaften. Jeg drak mig fuld og sad ude på toilettet og læste beskeder fra Thomas. Det endte med, at jeg græd og lagde mig til at sove.”

Sorgen kan man ikke altid regne ud. Mette kunne heller ikke vide, hvad den gjorde ved hende i tiden efter Thomas’ død, men efter otte måneder med sin nye kæreste, kunne hun tydeligt mærke, at hun var nødt til at gøre det forbi.

– Jeg havde svært ved at holde mig selv ud, fordi jeg ikke gik helhjertet ind i det. Jeg kunne ikke være bekendt at være sammen med ham, hvis jeg ikke vidste, hvor det bar hen. Han fortjente bedre, og der var så mange andre kvinder, han kunne gøre lykkelig med sin måde at være på. Men jeg havde helt klart følelsen af at smide guld på gaden. Samtidig med følelsen af, at det var det rigtige at gøre, siger Mette, som var forundret over, hvor hurtigt, man kan slutte et forhold, når man hverken har børn eller ejendele sammen.

– Det var bare et pufff, som hun siger.

Et perfekt match

Livet kan overraske. Det gjorde det, da Mette stort set samtidig begyndte at tale med en mandlig lærer på det gymnasium, hvor hun arbejdede. De to havde meget at tale om. De læste de samme bøger, delte samme interesser og hurtigt udviklede snakken sig til et forhold, hvor Mette gjorde alt det, hun havde drømt om at gøre med en mand. De vandrede, så på stjerner, delte tanker og læste interessante artikler højt for hinanden.

– Jeg følte, at nu havde jeg fundet en mand, som kunne erstatte Thomas, som Mette siger om den mand, som på papiret var perfekt til hende.

Men kærligheden handler sjældent bare om det perfekte match. Tit skal der noget andet til. Efter tre måneder kunne Mette mærke, at noget i hende blev stille. I starten troede hun, at det måske bare var sorgen, der havde lagt sig. Men inderst inde vidste hun, at hun nok ikke var sammen med den rigtige for hende, og hun endte med at gøre det forbi.

På det tidspunkt var der gået 15 måneder efter Thomas’ død. Det vil sige, at Mette på lidt over et år havde mistet en mand og gjort det forbi med to kærester. Mettes kærlighedshistorie kunne godt have stoppet her.

Privat

Forsøgte igen

Men så tog Mettes den alligevel en ny drejning. For der var noget i Mette, som stadig ikke havde sluppet den første kæreste, som hun godt nok ikke havde set i fem måneder. Den rummelige mand fra Tinder, som både havde givet hende det første kys midt i sorgen og en gave under træet den første jul uden Thomas. Og ham, som aldrig var blevet skræmt væk af tårerne.

Da Mette lidt forsigtigt tog kontakt til ham igen og foreslog et møde, var svaret ja. Og da hun trådte ind i hans hjem, skete der noget, hun ikke kunne ignorere.

– Jeg kunne bare mærke kærligheden. Den var fysisk til stede i rummet, og jeg tænkte: Det her er noget værre rod. Men jeg er nødt til at gå med det.

Heldigvis havde manden i rummet det på samme måde. De to nåede at være sammen i næsten tre år og flyttede også sammen i Viborg, hvor de indrettede sig med dine og mine møbler. Og din og min fortid. Det var i det hjem, at dette interview foregik i december.

Flytter igen

Men nu skal møblerne igen rykkes fra hinanden. Lige så stor og rummelig kærligheden kan være, lige så uforudsigelig kan den vise sig.

Efter Mette gav dette interview, besluttede parret nemlig at flytte fra hinanden. Slutningen på historien er med andre ord blevet en anden, end Mette selv regnede med. Men hun har prøvet det, der var værre, og nye begyndelser skræmmer hende ikke.

I podcasten ”Min kærlighedshistorie” fortæller Mette sin personlige historie om kærligheden efter Thomas’ død. Podcasten er gratis og kan findes på udeoghjemme.dk samt der, hvor du normalt henter podcasts.