Emma redede sin mor: Bankede på hos naboen

Linda havde set frem til en rolig søndag morgen. Det fik hun også, lige indtil der blev hamret hårdt på gadedøren. Udenfor stod naboens 12-årige datter Emma med bange øjne.

Det var en stille søndag morgen. Linda var ved at spise morgenmad i sin stue. Genboens dreng Johannes havde overnattet hjemme hos hendes søn. Alt åndede fred og idyl i parcelhuskvarteret i Elling, hvor Linda og hendes familie bor. Men idyllen blev brudt, da det bankede hårdt på døren.

– Jeg har aldrig hørt så hårde bank på min dør før. Inden min mand åbnede døren, vidste jeg, der var noget galt. Så jeg nåede faktisk at stille min morgenmad på bordet, fordi jeg vidste, det var alvorligt, fortæller Linda Høegh Jokumsen.

Udenfor stod genboens datter, den 12-årige Emma, der er storesøster til Johannes.

– Der er noget galt med mor. Du bliver nødt til at komme og hjælpe, bønfaldt pigen.

Der gik ikke mange sekunder, før Linda fik sko på, tog Emma i hånden og løb over på den anden side af vejen og ind hos genboen. Der så hun Maria Lehmann Madsen ligge på køkkengulvet. Hun havde en anden hudfarve end normalt, og Marias mand Bjarne ydede førstehjælp. Maria havde fået hjertestop.

Faldt sammen

44-årige Maria havde aldrig fejlet noget før. Hun var sund og rask, dyrkede crossfit og gik ture i plantagen. Men 29. november 2020 stoppede hendes hjerte alligevel med at slå, mens hun sad og hjalp Emma med lektier. Maria kan ikke selv huske noget, så det er Bjarne og Emma, der fortæller om den dag.

Bjarne var ved at lave brunch, og på et tidspunkt gik han ud i skuret for at hente noget.

– Pludselig taber min mor sin telefon, og hun falder forover, mens hun siger nogle mærkelige lyde, fortæller Emma.

Hun løb ud til sin far og fortalte ham, at mor opførte sig mærkeligt.

– Jeg tænkte ikke så meget over det, men jeg fulgte selvfølgelig med. Det var først, da jeg kom ind i køkkenet, jeg kunne se, det var helt galt, fortæller Bjarne.

Bjarne arbejder i sundhedsvæsenet, så han slog hurtigt koldt vand i blodet og handlede. Heldigvis har han og Maria også lært deres børn godt op i, hvordan man skal gøre i pressede situationer. Så den 12-årige Emma vidste også godt, at der skulle handles hurtigt. Det tog hende ikke mange sekunder at regne ud, at hendes far havde brug for hjælp. Så hun forlod huset for at finde en voksen.

– Først kiggede jeg ind til naboen, men jeg kunne se, at der ikke var lys i deres hus, så jeg tænkte, at de måske ikke var hjemme. Så tænkte jeg ikke så meget mere, men jeg kunne bare mærke, mine ben førte mig over til Linda, for jeg vidste, de var hjemme, da min bror jo var der. Linda følger med Emma.

Da Linda kom ind i huset, var der ingen puls. Bjarne prøvede at få luft i Maria, samtidig med at han havde alarmcentralen i røret. Herfra blev der sendt bud efter folk i byen, der har meldt sig som frivillige hjerteløbere. Der var tre af dem i byen på det tidspunkt: Maria, Bjarne og en tredje. Så midt i det hele begyndte både Marias og Bjarnes telefoner at bimle, mens Linda begyndte at hjælpe Bjarne. Den sidste hjerteløber kom også ind ad døren, og de tre fik holdt liv i Maria, indtil paramedicinere og ambulancereddere nåede frem.

Syv gange måtte der stødes med hjertestarteren, før Marias hjerte igen begyndte at slå.

– Det hele tog omkring 20 minutter, men jeg husker det, som om tiden aldrig har gået hurtigere, men samtidig har den aldrig gået så langsomt, fortæller Bjarne.

Tiden efter hjertestoppet står utydeligt for familien, chokket skulle de alle lige arbejde med.

– Man når jo at tænke alle mulige tanker. Jeg var jo bange for, om det var den dag, jeg mistede min kone, og børnene mistede deres mor, fortæller Bjarne og rømmer stemmen.

Maria tager hans hånd, og det er tydeligt at se, at det er en dag, der har sat store spor i hele familien.

– Heldigvis gik det hele jo godt. Jeg sidder her, konstaterer Maria og fortsætter:

– Jeg er bare så taknemmelig for, at vi før har snakket med vores børn om, hvad vi skulle gøre, hvis der skete noget. Det er jo delvist Emmas fortjeneste, at jeg sidder her i dag, fordi hun var så hurtig til at hente hjælp. Jeg er stolt af hende.

 

Emma handlede hurtigt og løb efter hjælp hos genboen Linda.

Emma handlede hurtigt og løb efter hjælp hos genboen Linda.

Hjem til fødselsdag

I 10 dage var Maria indlagt på hjerteafdelingen på Aalborg Hospital. Hun blev hurtigt stabil, fik indopereret en pacemaker og begyndte stille og roligt på genoptræningen. Hun havde et mål at nå. Hun ville hjem inden Emmas 13-års fødselsdag. Og det nåede hun.

– Det var den bedste fødselsdag, jeg nogensinde har haft, siger Emma med et stort smil.

Men der var også noget, der var anderledes, selv om de nu alle sammen var i hjemmet, som de plejede. Maria havde det første stykke tid svært ved at huske ting, og der var mange tanker, der kørte igennem hovedet. Især tanken om, at hun kunne have været død den dag, og børnene kunne have mistet deres mor. Men selv om det har været hårdt, har de valgt at fokusere på det positive.

– Jeg har virkelig lært, hvad der er vigtigt i livet. Før gik jeg op i, at der gerne skulle støvsuges mindst to gange om dagen, og puderne skulle være banket på en bestemt måde. Nu har jeg jo fundet ud af, at det er fuldstændig ligegyldigt, så længe jeg kan være sammen med min familie, fortæller Maria.

Derudover er naboskabet mellem Linda og Maria også blevet stærkere.

– Der er blevet knyttet et helt specielt bånd mellem os to nu. Jeg er hende jo så taknemmelig, fortæller Maria.

Det tætte bånd har også medført, at Linda har meldt sig som hjerteløber efter episoden. Hun vil være sikker på, hun kan hjælpe, hvis uheldet en dag er ude i byen igen.

De har også startet en indsamling, der skal bruges til, at der kan komme en hjertestarter mere i byen, så der er en i hver ende. Det har der heldigvis været opbakning til, og den mission er allerede lykkedes.

– Det er så dejligt at se, det er noget, folk vil støtte op om. Så bruger jeg gerne min historie til, at der kan blive gjort opmærksom på det. Jeg vil bare gerne have, der er flere, der ved, at der er brug for folk til at hjælpe, fortæller Maria og fortsætter:

– Man behøver ikke være paramediciner eller arbejde i sundhedsvæsnet, før man kan melde sig som hjerteløber. Du kan ikke gøre noget forkert. Det eneste, du kan gøre forkert, er ikke at gøre noget. Alt andet er en hjælp og kan være med til at redde liv.