90 år og to minutter

Farmor fik det bedste ud af alt

Det var hos min farmor, jeg tog mine første skridt og tabte min første tand. Der var altid et helt særligt bånd mellem os. Da jeg begyndte at gå i skole, ventede farmor troligt på mig uden for skolen hver onsdag, og så gik vi hjem til hende og bagte pandekager, lavede perleplader eller tog på skovtur.

Farmor var 53 år ved min fødsel, og hun arbejdede på et gartneri. Hendes liv havde ikke været en dans på roser, for hun mistede sit første barn til vuggedød, og to gange var hun ramt af kræft. Farfar blev dræbt i en trafikulykke, da jeg var tre år, så ham husker jeg ikke.

Hun var gået ud af skolen efter 7. klasse og havde ingen uddannelse, men hun var aldrig arbejdsløs og prøvede altid at få det bedste ud af alting. Samtidig lagde hun ikke skjul på, at hun indimellem havde truffet dårlige valg, og hun fordømte aldrig nogen.

– Man kan, hvad man vil, sagde hun tit.

Nyt tøj og fint hår

Farmor var min klippe, da mine forældre blev skilt, og som teenager bevarede jeg det tætte forhold til hende. Jeg kunne altid få et godt råd af hende, og hun var den første, der mødte Alex, som i dag er min mand.

Efter mange års venten gjorde vi hende endelig til oldemor i 2019. Ikke længe efter begyndte hun at tale om, at hun håbede at få lov at opleve sin 90-års fødselsdag. En overgang så det ikke ud til, at det ønske ville blive opfyldt. Farmor blev ramt af flere blodpropper, men kæmpede sig tilbage.

Jeg hjalp hende med at planlægge fødselsdagsfrokosten for 49 personer på en hyggelig restaurant. På sin 90-års-dag var farmor i sit es med nyt tøj og nysat hår, og hun snakkede fornøjet med alle sine gæster.

Mit store forbillede

Vi kørte hende og gaverne hjem i vores bil. Da vi krammede farvel, var hun træt, men også glad. Det blev sidste gang, jeg så farmor, for dagen efter sov hun ind under sin middagslur.

I dag hænger farmors portræt på hæderspladsen i vores stue, og hun er stadig mit store forbillede. Til det sidste kunne hun, hvad hun ville, for hun oplevede sin 90-års fødselsdag.

Når folk spørger, hvor gammel hun blev, svarer jeg altid: – Farmor blev 90 år og to minutter.

Jeg ved, at det svar ville have moret hende.