Jeg valgte den forkerte mand - del 1:4

Jeg havde været alene i fem år, og havde næsten opgivet håbet om nogensinde at blive forelsket igen, da jeg mødte Stig.

Jeg havde måske opbrugt mit kærlighedsheld med min ungdomskæreste, som jeg havde forladt efter godt og vel otte år sammen.

Vi var vokset fra hinanden, og nu stod jeg der midt i 20’erne og ville bare have det sjovt i nogle år.

Jeg gik i byen, flirtede og havde en række uforpligtende bekendtskaber med nogle søde mænd. Men da jeg nærmede mig de 30 mærkede jeg en voksende trang til at finde en fast partner at bygge et liv med.

Men det føltes som om, at alle de gode mænd var taget og der kun var de fulde idioter tilbage, når jeg gik i byen.

Efter et par katastrofale dates besluttede jeg at livet som single trods alt var at foretrække, og jeg valgte i stedet at bruge min energi på min karriere inden for IT.

Jeg ønskede at dygtiggøre mig så meget jeg kunne inde for mit fag, så jeg arbejdede lange dage og bad om at komme på forskellige relevante kurser når muligheden bød sig. Og det gjorde den nu.

Kurset, der fandt sted i en naboby, indebar fem overnatninger, og jeg glædede mig til at lære en masse og få nogle nye indtryk i spændende omgivelser. Og spændende skal jeg love for, at det blev.

Lederen af kurset hed Stig, og ikke alene så han utroligt godt ud med sine grønne øjne og sin veltrimmede krop, han var også både sjov og begavet.

Vi var kun fire kvinder på holdet og vi fik derfor ekstra opmærksomhed fra de mandlige kursister, især de aftener, hvor vi fik noget rødvin, og der gik lidt fest i den.

Jeg var den eneste, der ikke var gift eller havde kæreste, og da den oplysning var nået ud i alle kroge af kurset, var jeg temmelig ombejlet.

Som ugen gik, begyndte det at blive lidt for meget, så den tredje aften takkede jeg nej til vin med de andre, og gik ned og satte mig ved en lille sø, som lå lige i nærheden, for at få lidt ro i hovedet.

”Du ser så alvorlig ud, Jeanette, skal du ikke ind og feste med de andre? Drengene savner dig”! lød en drillende stemme.

Mit humør steg utallige grader, da jeg så, at det var Stig.

Han satte sig ned ved siden af mig, og vi blev siddende dér i flere timer og snakkede.

Jeg havde en følelse af, at vi havde kendt hinanden i mange år, og at jeg kunne fortælle ham alting.

Han må have haft det på samme måde, for ret hurtigt blev vi mere fortrolige, og han fortalte, at han var blevet forladt et år tidligere, af den, han troede var kvinden i hans liv, Helene.

”Jeg fatter stadig ikke, hvad det var, der skete, men det har i hvert fald gjort mig utrolig skeptisk over for kvinder og parforhold”, sagde Stig.

Han havde hentet et par tæpper til os oppe i huset, og så sad vi der i den kølige forårsnat og blev enige om, at kærlighed var noget værre rod – alt imens vi rykkede tættere og tættere på hinanden og endte med at kysse varmt og inderligt.

Sådan startede Stigs og mit forhold.

Jeg havde aldrig før haft så voldsomme følelser for nogen, og hvis han havde spurgt mig, om jeg ville rejse med ham til verdens ende, havde jeg ikke betænkt mig et sekund. Det gjorde han dog ikke...

Vi boede i hver vores by, og på grund af vores job kunne vi kun ses hver anden weekend, men så var der til gengæld også skruet op for både romantikken og erotikken.

Efter fire måneder på den måde begyndte jeg at blive træt af at savne ham størstedelen af tiden, og jeg syntes, at det var en nærliggende tanke at flytte sammen.

Det var en stor beslutning, fordi den ville indebære, at en af os skulle finde nyt job og flytte.

Men hvis vi ville skabe et liv sammen, var det et naturligt skridt, og jeg var mere end klar på at ofre både job og by for at bo sammen med Stig.

I den tid, der var gået, havde han virket mindst lige så forelsket i mig, som jeg var i ham, så det kom lidt bag på mig, at han nærmest med det samme bakkede ud, da jeg begyndte at tale om fremtiden.

Men den reaktion var kun begyndelsen på det rod, der snart skulle følge…