Jeg valgte den forkerte mand - del 3:4

Den næste måned lavede jeg stort set ikke andet end at arbejde. Da mine planlagte ferieuger nærmede sig, var jeg ved at gå i panik. Hvad skulle jeg stille op med tre uger for mig selv?

Jeg søgte desperat rundt på nettet for at finde noget, jeg kunne tage mig til, og faldt tilfældigvis over en vandretur i Frankrig med en masse fremmede mennesker.

Jeg tænkte ”hvorfor ikke?” og meldte mig til.

Jeg kom hurtigt tæt på en jævnaldrende pige, Anne, som jeg fulgtes med på vandreturene. Hun havde et fantastisk væsen og var meget snakkesalig.

Jeg følte mig bekymringsfri i hendes nærvær, og vi blev enige om at holde kontakten, når vi kom hjem igen.

Allerede efter nogle dage ringede vi sammen og aftalte at drikke en kop kaffe hjemme hos hende. Jeg vidste, at hun boede alene, men til min overraskelse var det en mand, der åbnede døren, da jeg ringede på.

– Hej, jeg er Annes bror, Michael. Hun er lige gået ned efter nogle kager, men kom da indenfor, sagde han med et stort smil.

Han lignede sin søster utrolig meget, og måske var det derfor, at jeg kunne lide ham, inden jeg overhovedet havde lært ham at kende.

Da Anne kort efter kom tilbage med en stor bagerpose, virkede det helt naturligt, at han satte sig sammen med os og snakkede.

Det blev til en lang, hyggelig aften, og da jeg gik derfra, havde jeg sommerfugle i maven over Michael.

Det var ikke den store og vilde forelskelse, som jeg havde oplevet med Stig, men til gengæld havde jeg aldrig før prøvet at føle mig så elsket.

Michael var fuldstændig skudt i mig, og da han samtidig var en både begavet, sød og sjov mand, følte jeg mig meget heldig.

Efter et halvt år flyttede vi sammen i en dejlig, stor lejlighed, og alting kørte på skinner. Af samme grund forvirrede det mig, at Stig stadig kunne finde på at rumstere i mine tanker.

Bedst som jeg lå med Michaels arme om mig i sengen, kunne min ekskæreste finde på at dukke op i mine tanker, og jeg gjorde alt for at kysse og kramme Michael i håb om, at Stig gled ud af mine tanker.

Præcis på årsdagen for vores første møde hos Anne friede Michael til mig. Han var sød og nervøs, da han på traditionel vis faldt på knæ med en smuk ring og en buket roser.

Selvfølgelig sagde jeg ja, for han var jo manden i mit liv. Syntes jeg…

De første uger, efter at Michael havde friet, var jeg lykkelig, men så begyndte Stig igen at rode i mit hoved.

I al hemmelighed opsøgte jeg en psykolog.

Jeg havde brug for at snakke om det. Var jeg unormal? Hvorfor blev jeg ved med at tænke på min eks, som jeg jo ikke havde været tilnærmelsesvis lige så lykkelig med, som jeg var med ham, jeg skulle giftes med?

Psykologen mente, at det kunne hænge sammen med, at vores afsked havde været så overfladisk. At Stig og jeg ikke havde fået sagt rigtigt farvel, og det lød fornuftigt i mine ører.

Samme dag skrev jeg en mail til ham, hvor jeg uden yderligere forklaringer spurgte, om vi kunne drikke en kop kaffe sammen.

En lidt mærkelig invitation efter over et års tavshed mellem os, men han svarede hurtigt, at det var han helt med på.

Den efterfølgende lørdag mødtes vi på en café, og selv om det var lidt akavet i starten, blev det alligevel hyggeligt ret hurtigt, og snart sludrede vi vidt og bredt om forskellige ting, der var sket siden sidst.

Med rødmende kinder fortalte jeg, at jeg skulle giftes, og at det var derfor, jeg havde bedt Stig om at mødes.

– Bare sådan for at have helt rene linjer. For det var jo lidt underligt, den måde vi skiltes på, plaprede jeg nervøst.

– Så du tænker stadig på mig? spurgte Stig og så på mig med sine utroligt grønne øjne. Jeg undlod at svare.

– Jeanette, det her er vigtigt, insisterede han: Jeg har ikke mødt nogen, der kunne måle sig med dig, og de seneste måneder har jeg tænkt en del på, om jeg begik mit livs fejl, dengang jeg lod dig gå.

Jeg var i chok. Sagde han, at jeg kunne få ham tilbage? Men hvad så med Michael?

Der var totalt kaos i mit hoved, og desværre valgte jeg den tåbeligste løsning, nemlig at drikke mig fuld. Sammen med Stig. Og selvfølgelig gik det så galt, som det overhovedet kunne…