Jeg valgte den forkerte mand - del 4:4

Vi endte selvfølgelig i Stigs seng og havde lige så fantastisk sex, som da vi var kærester. Stig ville have, at jeg skulle blive natten over, men jeg havde allerede fået en del sms’er fra Michael, der skrev, at han savnede mig.

Jeg var ved at kvæles i min dårlige samvittighed. Jeg måtte have ryddet op i mit rod, og det skulle være nu.

Officielt havde jeg været på besøg hos en veninde hele dagen, men det havde været en nødløgn, som jeg troede at jeg kunne forsvare. Det var jo vigtigt for Michael og min fælles fremtid, at jeg fik ryddet op i min fortid.

Nu havde jeg selv forkludret alting endnu mere, end det burde være muligt, og det var der desværre ingen undskyldning for.

Langt senere den nat pakkede jeg de mest nødvendige ting og flyttede fra Michael.

Han var så ulykkelig, at jeg ikke kan holde ud at tænke på det, men da jeg først havde fortalt ham om Stig, var det umuligt at fortsætte vores forhold.

Brylluppet måtte aflyses. Jeg tog en taxa hjem til en veninde og havde det selvfølgelig forfærdeligt, men midt i min elendighed var der også en lille boble af glæde, for Stig var tilbage i mit liv.

Nu kunne jeg godt indrømme overfor mig selv og resten af verden, at jeg aldrig var kommet mig over ham.

Klokken var kun lidt i otte næste morgen, da jeg ringede til Stig, med sommerfugle i maven, for at fortælle ham, at jeg havde forladt Michael.

Jeg havde ikke sovet og var nærmest euforisk af den kolossale drejning, mit liv havde taget de seneste 24 timer.

– Jeg tager hen og pakker resten af mine ting senere i dag, og så kommer jeg bare hjem til dig, ikke? sludrede jeg løs.

Men Stig lød overhovedet ikke overbevist: – Ved du hvad, Jeanette, det er sgu ikke så godt i dag. Lad os mødes næste weekend og tale det hele igennem. Du skal vel også have lidt tid til at finde dig selv, sagde han.

Det var som at få en spand koldt vand i hovedet. Måske var hans forslag fornuftigt nok, men det var også en meget tydelig påmindelse om, hvordan vores forhold havde været dengang.

Jeg var som den lille hund, der tiggede om hans opmærksomhed og tid, og han gjorde fuldstændig hvad der passede ham, uden hensyntagen til mine følelser. Jo, måske skulle jeg have lidt tid til at tænke mig om.

Nu er der gået et halvt år, siden jeg forlod Michael. Stig er over alle bjerge, og det overrasker nok ikke nogen.

Da jeg først var fri på markedet igen, forsvandt hans interesse hurtigt, og vi sås kun ganske få gange.

For nylig hørte jeg, at han havde fundet sammen med Helene igen. Hende, han havde kaldt ”kvinden i mit liv”, den aften vi mødtes. Og selv om det er en bitter erkendelse, tror jeg, det var en titel, hun beholdt – også da han og jeg var sammen.

Michael er rejst til England for at arbejde et års tid. I begyndelsen var han bitter og kold, men nu har vi fået talt det hele godt igennem og har begge indset, at det gik lidt for stærkt mellem ham og mig.

Vi skriver og ringer jævnligt sammen, og jeg savner ham helt vildt, men det holder jeg for mig selv indtil videre. Jeg har heldigvis lært af mine fejl, så denne gang tager jeg det stille og roligt.

Jeg gør, hvad jeg kan, for at overbevise ham om, at jeg kvajede mig noget så grundigt med Stig.

Jeg håber, at jeg med tiden kan genvinde Michaels kærlighed og tillid. For det er ham, jeg virkelig elsker.