Vi elsker fastelavn

Jeg har altid elsket at klippe og klistre og bruge forskellige spændende materialer. Som helt ung var jeg pædagogmedhjælper i en børnehave, og børnene flokkedes om mig, når jeg gik i gang med saks og lim.

Collager, smykker og æsker

Da jeg fik mine to døtre, fik jeg rig mulighed for at genoptage mine kreative sysler sammen med dem. Vi bruger stadig mange timer om ugen på at lave collager, bygge landskaber, fremstille smykker, male, tegne og lave smukke æsker i decoupage.

Fastelavnsudklædning er selvfølgelig også noget, vi går højt op i. Selv om jeg hvert år bedyrer, at i år køber vi bare nogle brugte kostumer, ender vi altid med at sidde med limpistol, stof, pap, gaffatape og alt muligt andet et par dage før fastelavn.

For et par år siden skulle vi til fastelavn i den kirke, hvor mine børn på det tidspunkt sang i kor. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg også skulle klædes ud, men jeg havde netop lært at lave ballondyr og havde derfor en masse balloner liggende.

Klædt ud som havet

Lidt på prøve lavede jeg først en kæmpemæssig blæksprutte af balloner, og derefter begyndte idéerne at tage fart. En blå poncho og et par tøjdyr i form af hajer og fisk blev fundet frem, og tøjdyrene blev syet på ponchoen. Et sted i gemmerne havde jeg også en gammel havfrueparyk, og jeg satte ballonblæksprutten fast på parykken og tog den på. Nu var jeg klædt ud som havet.

Min ældste datter bar et sørøverskib lavet af en papkasse rundt om livet, og over og under den var hun klædt ud som flot pirat. Den yngste var en fin prinsesse, og hun var meget stolt af sine lyserøde negle og slangekrøllerne. Begge satte de næsen op efter at vinde præmier for deres udklædninger, og de var spændte, da vi tre ankom til kirken som hav, pirat og prinsesse.

Børnekoret sang så kønt, og stemningen var høj blandt alle de udklædte børn. Nogle af de andre voksne var også klædt ud, og vi nød at se børnenes glæde.

Det var kirkemedarbejderen og præsten, der udpegede vinderne, og det blev et søskendepar, der meget relevant var klædt ud som henholdsvis kirke og præst. Da de havde modtaget deres præmier og den fortjente hyldest, proklamerede præsten lidt overraskende, at der også var præmie til den bedste udklædte voksne.

Jeg havde travlt med at pakke vores ting sammen, så vi kunne komme udenfor og være med til at slå katten af tønden, da det pludselig gik op for mig, at det var mig, der havde vundet. Grinende og overrasket gik jeg op foran alteret, hvor kirkemedarbejderen og præsten stod og ventede på mig.

– Til lykke, sagde præsten, som havde hænderne skjult bag sin ryg. – Nu må du vælge den præmie, du helst vil have.

Derefter rakte han begge hænder frem mod mig. I den ene hånd havde han en æske chokolade, i den anden en salmebog. Et øjeblik følte jeg mig helt perpleks. På den ene side følte jeg, at jeg var nødt til at vælge salmebogen, eftersom jeg stod i en kirke og foran en præst. På den anden side fristede chokoladen mig mere.

Det var, som om hele menigheden holdt øje med mig. Der gik sikkert ikke mere end et par sekunder, men for mig føltes det, som om jeg i lang tid bare stod og stirrede på de to ting, jeg skulle vælge imellem.

Præsten blinkede til mig

Måske fik præsten medlidenhed med mig, for pludselig lo han og sagde, at jeg selvfølgelig skulle have begge præmier. Jeg åndede lettet op og tog imod salmebogen og chokoladeæsken, mens præsten blinkede til mig.

Sidste år kunne vi endelig fejre fastelavn igen efter to års tvungen pause, og da var min yngste et penalhus, mens den ældste var et køleskab, hvor lyset blev tændt, når man åbnede døren. Det var en udfordring, men det gik fint. Selv var jeg klædt ud som mayaindianer.

Vi har endnu ikke helt besluttet, hvad vi skal være i år, men vi kommer helt sikkert til først at hygge os med at fremstille kostumerne og derefter med at have dem på.

Send din egen historie til [email protected] – vi garanterer anonymitet.