Glenn dræbt før vores bryllup: Jeg fik et ondt varsel

Da Glenn tog af sted på sin polterabend, havde både han og hans udkårne, Heidi, tårer i øjnene. Det var, som om de begge vidste, at noget forfærdeligt skulle ske.

Heidi havde på fornemmelsen, at noget ville gå frygteligt galt. Hun havde netop kysset Glenn farvel i deres fælles guldsmedebutik, inden han tog af sted på sin polterabend med drengevennerne. De ville overraske ham med en tur i en kunstflyver, og bagefter skulle de køre gokart og spise herremiddag.

– Da vi sagde farvel til hinanden, stod vi begge to med tårer i øjnene, og da han gik ud af butikken, havde jeg en rigtig dårlig fornemmelse i min krop. Jeg ringede til min mor og tudede og sagde, at jeg var bange, fortæller den nu 42-årige Heidi Mensel fra Kolding.

Det er ni år siden, at hun og Glenn blev brutalt revet fra hinanden midt i dét, der skulle have været den lykkeligste tid i deres liv. Den 12. maj 2012 skulle de giftes ved et stort kirkebryllup, hvor døtrene Cecilie, otte, og Mille, syv, skulle være brudepiger, og sønnen Lasse, tre, brudesvend. Bagefter ville de holde en stor fest og fejre deres dybe kærlighed til hinanden med familien og alle vennerne.

Glenn og Heidi var allerede mand og kone. I 2004 blev de gift på rådhuset for at sikre hinanden økonomisk, hvis noget skulle ske med en af dem. Glenn sagde ofte til Heidi, at han var sikker på, at han ikke ville blive en gammel mand. Heidi havde dog aldrig i sin vildeste fantasi forestillet sig, at skæbnen ville være så ond. Hun følte, at de var uovervindelige sammen.

En fantastisk far

– Vi var et utroligt stærkt og harmonisk par, og jeg tror, at mange var misundelige på os, fordi vi havde det så godt sammen. Vi tog på date mindst en gang om måneden og havde kun to skænderier i de 10 år, vi nåede at være sammen. Mange af vores venner spurgte os, hvordan vi kunne holde ud at være så meget sammen, men vi kunne aldrig få for meget af hinanden. Vi havde så mange drømme, siger Heidi.

Hendes stemme knækker, og hun holder en kort pause for at tørre øjnene, inden hun fortsætter:

– Jeg føler virkelig, at Glenn var min soulmate. Ud over at være min mand var han også min allerbedste ven. Han var et dybt og rummeligt menneske. Og så var han en fantastisk far. Han elskede sine børn og tog dem med overalt, så nogle gange måtte jeg bede om en kæresteaften, hvis jeg ville have alenetid med ham. Han var så stolt af den familie, vi havde skabt sammen.

Måske fornemmede Glenn også, at noget skæbnesvangert ville ske, da han tog af sted med drengevennerne til Flyvestation Skrydstrup den 24. marts 2012. Måske var det derfor, han også havde tårer i øjnene, da han sagde farvel til Heidi butikken. Og måske forklarer det, hvorfor han pludselig greb hårdt fat i hende om morgenen, inden de kørte på arbejde.

– Han nærmest ruskede mig og sagde: ”Ved du godt, hvor højt jeg elsker dig?” Jeg sagde til ham, at jeg også elskede ham, og forsøgte at få ham til at skynde sig, fordi jeg vidste, at hans venner ville hente ham i butikken. Og så var det, som om han lige skulle fortælle mig det en sidste gang. ”Du skal vide, at du og børnene er de vigtigste,” sagde han. Og da blev jeg bange. Hvorfor følte han, at det var nødvendigt at sige dét?

Frygtede at dø snart

Efter Glenns død fandt Heidi ud af, at han kort forinden havde været ved lægen, fordi han var bange for, at han var alvorligt syg. Han forklarede lægen, at han følte, at han snart skulle dø. Lægen undersøgte Glenn grundigt og forsikrede ham om, at han var sund og rask, så det var i hvert fald ikke helbredet, der ville tage livet af ham.

På flyvepladsen steg Glenn om bord på kunstflyveren sammen med piloten, som ville udføre nogle adrenalinfremkaldende manøvrer i luften og give den kommende brudgom en oplevelse for livet. Imens koncentrerede Heidi sig om at ekspedere kunderne i guldsmedebutikken.

Ved middagstid ringede telefonen. Det var Glenns bedste ven, som havde set tragedien udfolde sig på tætteste hold. Piloten i det lille topersonersfly havde påbegyndt den første manøvre i for lav højde, så den ene vinge ramte nogle trætoppe. Flyet snurrede rundt et øjeblik og styrtede så til jorden for øjnene af de chokerede polterabend-deltagere.

Piloten overlevede mirakuløst, mens Glenn åndede ud i armene på sin bror og sin ven, efter at han var blevet trukket ud af det sønderrevne fly. En helikopter, som allerede var på flyvestationen, fløj Glenn til hospitalet, mens redningsfolk forsøgte at genoplive ham. Men på grund af voldsomme hovedskader og et massivt blodtab stod han ikke til at redde.

Detaljerne fik Heidi først at vide senere. Det eneste, hun kunne høre i telefonen, var gråd og en masse larm i baggrunden. Og så vennens grådkvalte stemme. ”Det er slet ikke godt, det her,” sagde han. ”Er flyet styrtet ned?” spurgte Heidi, der allerede kendte svaret. Hun skreg, da hun fik det bekræftet.

Klyngede sig til håbet

Heidi lagde røret på og ringede straks til sin svigermor, som passede børnene i dagens anledning. Hun bad hende om at aflevere børnene hos naboen og vente derhjemme. Så hastede hun hjem til hende og fik også snart selskab af sin mor.

Selv om ingen af dem vidste noget om Glenns tilstand, kunne Heidi mærke, at han ikke længere var i live. Alligevel klyngede hun sig til det spinkle håb. Men så bankede to betjente på døren. ”Nej, nej, nej. I kommer ikke og fortæller, at han er død!” råbte Heidi gennem tårerne, inden hun faldt besvimet om foran dem.

Da hun kort efter slog øjnene op igen, vågnede hun til et sandt mareridt. Hun måtte gå den tunge gang over til naboen og fortælle sine tre børn, at deres far var død. ”Kan I huske, at far skulle op at flyve? Det er gået galt,” fik hun fremstammet. ”Er far død?” spurgte 8-årige Cecilie, der kunne se på sin mor, at noget forfærdeligt var sket. ”Ja, det er han,” svarede Heidi kort. Det kunne ikke pakkes pænt ind.

– Lasse forstod det ikke rigtigt. Han kiggede bare på os og kunne se, at vi begyndte at græde. Han tog mig i hånden, og så gik vi hjem sammen. Min svigerfar, søster og hendes kæreste var også kommet, og hele familien krammede børnene. Så tog den ene politimand Lasse med ud i politibilen, for at han ikke skulle se mere. Det var et galehus herhjemme. Der blev råbt og skreget og grædt.

Ønskede selv at dø

Heidis mor blev hos hende den første svære tid og hjalp hende med børnene. Det gav Heidi plads til også at bearbejde sin egen sorg. Og til at tage sig af de praktiske ting omkring Glenns begravelse.

Begravelsesceremonien blev holdt i den samme kirke, som skulle have dannet ramme om brylluppet blot halvanden måned senere. Cecilie og Mille bar deres brudepigekjoler, og Lasse sin brudesvendehabit, da de fulgte deres fars kiste til graven. En kiste, som de selv havde dekoreret med klistermærker, familiefotos og en farverig tegning med bogstaverne FAR.

Heidi forsøgte – både under begravelsen og i tiden, der fulgte – at holde hovedet højt for børnenes skyld. Men indeni var hun tæt på at knække.

– Jeg havde selv lyst til at dø på det tidspunkt, for jeg kunne ikke holde ud at være i den smerte. Mine tanker kredsede om selvmord, og jeg planlagde, hvordan jeg skulle gøre det, og skrev afskedsbreve til mine børn. Men en kollega i branchen greb mig. Han havde lige mistet sin datter og var blevet skilt, fordi de håndterede sorgen forskelligt. Vi blev tætte og snakkede meget om døden. Det hjalp at have en, der virkelig forstod mig. Han reddede mit liv.

Blev kærester

Ret hurtigt blev de også kærester. Det var der mange, der ikke kunne forstå.

– Udadtil kunne det godt se ud, som om jeg allerede var kommet videre, men det var jeg ikke. Jeg var stadig i sorg, og det var netop sorgen, der knyttede os sammen. Vi hjalp hinanden, og jeg havde brug for nogen, der var der for mig, for jeg oplevede også, at mange i min omgangskreds tog afstand fra mig efter Glenns død. Så jeg kastede mig nærmest i armene på ham.

Efter halvandet år valgte Heidi at afslutte forholdet. Hun indså, at sorgen nok var det vigtigste, de havde tilfælles, og hun havde brug for at lære at stå på egne ben. Det hjalp både hende og børnene at gå til psykolog, men den største hjælp fandt Heidi i naturen, hvor hun har brugt megen tid på at meditere.

– Det er dér, jeg finder ro til at bearbejde mine tanker og følelser. De sidste fem år har også jeg vinterbadet. Det giver en enorm energi at hoppe ned i det kolde vand. Man føler sig renset og styrket bagefter.

Heidi er et helt andet sted i livet i dag, end hun var lige efter Glenns død. Hun savner ham stadig helt ubeskriveligt, men hun er klar til at starte et nyt kapitel sammen med børnene. Huset, som de boede i med Glenn, er sat til salg, og de drømmer i stedet om at rejse mere sammen. Og måske finde et mindre hjem under varmere himmelstrøg.

Ønsker kontakt

I 2018 gik Heidi konkurs med guldsmedebutikken. Hun valgte derfor at skifte spor og tage en coachuddannelse, og i dag arbejder hun som coach i en restaurantvirksomhed. Hun trives i jobbet, men sammen med børnene drømmer hun også om at lave et smykkekoncept, hvor en del af overskuddet skal gå til børn og unge i sorg.

– Mine egne børn er kommet rigtig godt videre, og vi er en glad familie i dag, selv om vi har ar på sjælen. Vi taler stadig om Glenn og spiser hans yndlingslagkage, når han har fødselsdag. Og der er altid en ekstra stol til ham, når det er juleaften. Men sorgen er skubbet i baggrunden, og nu er det de gode minder, der fylder mest.

Børnene savner dog at få en bedre forståelse af, hvad der skete den dag, deres far gik bort, fordi de ikke husker så meget fra dengang. Og Heidi har brug for at vide, om Glenn er enig i de valg, hun har truffet efter hans død. De ønsker derfor hjælp fra Ude og Hjemmes clairvoyant, Selma Ambirk, og håber, at hun kan bekræfte, at Glenn stadig følger med i deres liv.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan seancen med Selma Ambirk forløb.

Få en seance med Selma

Ønsker du kontakt med en afdød, der stod dig nært, og vil du have Selma Ambirks hjælp til at skabe kontakten? Så send en mail til [email protected] med dine kontaktoplysninger. Skriv også kort, hvem du ønsker kontakt til. 

Seancen vil foregå hjemme hos dig, og den er gratis. Du skal dog være indforstået med, at der bliver lavet en artikel om seancen til Ude og Hjemme samt videooptagelser til brug på vores hjemmeside i forbindelse med Selmas besøg.