Hverdagens helte

Hund redder katten Louie: Var fastklemt i forladt kælder

24. juni Af Iben Berner
Foto: Rickard Nilsson
”Som hund og kat” betegner normalt to uvenner. Men for katten Louie var en hund dens redning, da den sad fastklemt i en forladt kælder, hvor ingen kunne høre dens fortvivlede mjav.
Hund redder katten Louie
Sofie Nordgren er lykkelig for at være genforenet med katten Louie. Hun kan ikke bære tanken om, at Louie ville være sultet ihjel, hvis hun ikke havde kontaktet en sporhundefører.

Katten Louie på to år ligger trygt i skødet hos sin mor Sofie Nordgren og spinder højlydt. Han er hjemme igen, men det var tæt på at ende galt.

– Jeg aner ikke, hvor længe han ville have overlevet i den underjordiske kælder. Men han kunne hverken bevæge sig frem eller tilbage, siger Sofie og nusser Louie, der er af racen ragdoll.

Det var en søndag aften tidligere i år, at Louie forsvandt sporløst fra familien Nordgrens villa i Tyringe. Her bor Sofie med sin mand Micke og deres 11-årige søn, William, samt kattene Avalon, Tyson og Louie.

– Man kan sige, at vi har hver sin kat. Louie er min, fortæller Sofie. Han er den rolige, der aldrig vil ud, mens Tyson er eventyreren. Hvis der er en, der ville rende væk, er det Tyson. Aldrig de andre.

Løb hjemmefra

I løbet af de to år, hvor kattene har boet hos familien Nordgren, har de udviklet deres egne særheder.

– Ragdoll er en fantastisk race. De minder om hunde. Kattene følger dig, hvor end du går, og de henter endda, hvis du kaster et stykke legetøj. De holder sig altid i nærheden af os.

Derfor undrede det familien, da katten Louie pludselig var væk en søndag aften. Familien hyggede omkring tv’et, og da de skulle i seng kunne de ikke finde Louie.

– Vi var tænkte først, at han måtte være et sted i huset.

Men da Louie stadig var savnet mandag morgen, blev Sofie og hendes familie bekymrede.

– Normalt vækker Louie mig ved at træde rundt på mig og spinde, så det føltes helt forkert at blive vækket af vækkeuret.

Sofie Nordgren er lykkelig over, at Louie igen er hjemme hos familien. 
Sofie Nordgren er lykkelig over, at Louie igen er hjemme hos familien.
Foto: Rickard Nilsson

Sofie gennemsøgte huset og haven samt i krogene omkring deres eget hus og hos de nærmeste naboer, men Louie var ingen steder at se.

– Jeg ringede til min chef, som var forstående og lod mig arbejde hjemmefra den dag, fortæller Sofie, der arbejder med økonomi i Ikea i Älmhult.

Men Sofie havde svært ved at koncentrere sig om andet end at finde Louie. Hun ringede til sin mand, som kom hjem fra arbejde, så han også kunne hjælpe med at lede.

Sofie efterlyste Louie på Facebook, og opslaget blev delt af mange.

– Der var en kvinde, der anbefalede, at jeg kontaktede en fører af en ID-hund. Jeg vidste ikke, hvad det var, men googlede det og forstod, at det er hunde, der er trænede i at søge efter løbske kæledyr.

Satte mad ud

Sofie kontaktede en hundefører, som godt nok boede et stykke væk, men var villig til at komme forbi dagen efter, hvis Louie stadig var savnet.

Det var en lang ventetid natten til tirsdag. Om morgenen gjorde Sofie og hendes familie flere forsøg på at finde Louie, forgæves. Sofies svigerforældre kom også og hjalp med at lede i kvarteret og opsætte efterlysninger af Louie. De talte med naboerne for at bede dem om at tjekke lagerrum, skure osv. for at sikre, at Louie ikke var fanget et sted.

– I et stykke tid var vi bange for, at en ræv havde taget ham, eller at han var stjålet, fortæller Sofie.

Sammen aften satte hun en skål mad og en kattebakke uden for huset, hvis Louie skulle komme hjem.

– Jeg faldt i søvn tidligt af ren udmattelse. Micke kunne ikke sove, han ledte og lyste med lommelygte til klokken tre om morgenen.

Om morgenen var madskålen var tom. Men det kunne have været en anden kat. Sofie ringede til føreren af ​​ID-hunden, der lovede at komme ved frokosttid.

– Hun fortalte, at vi skulle arrangere en "lugter", indtil hun ankom. En lugter er et tæppe eller andet, der lugter af det dyr, der skal findes. Hunden snuser til det, inden den begynder at spore.

Fangede et spor

Da ID-hunden ankom, begyndte eftersøgningen med, at hunden lugtede til et tæppe, som Louie plejede at ligge på. Sofie syntes at hunden virkede uinteresseret, men føreren af ID-hunden beroligede hende med, at det var normalt.

Pludselig opsnappede hunden et spor i haven og begav sig med beslutsomme skridt mod en gammel underjordisk kælder, som lå i et skovområde, et par hundrede meter fra deres hjem. De kunne stadig ikke se Louie, men hunden markerede tydeligt, at der var noget på færde, så Sofie kaldte fortsat på sin kat.

– Jeg troede, jeg hørte en svag mjav-lyd, men så kunne jeg pludselig ikke høre den længere.

Sofia lagde sig ned på maven og kravlede ind i et trangt rum i den forladte kælder, hvor hun lyste med en lommelygte. Der så hun sin elskede kat. Louie sad fast i et stål-net bag en knækket luge, der var skubbet op mod taget på den underjordiske kælder. Det lykkedes Sofie at hjælpe ham fri.

–Han var ikke kommet til skade, men han var bange, frossen og sulten, fortæller den lykkelige ejer Sofie.

Hund redder katten Louie
Pirrko Andersson med ID-hundene Skottis og Tova.
Foto: Privat

Kan opsnuse alle dyr

– Den mærkeligste anmodning, jeg har modtaget, var at lede efter en herreløs alligator, siger opdrætter og hundeinstruktør Pirrko Andersson.

Pirrkos interesse begyndte, da en kollega, der opdrætter racen Leonbergere mistede to hundehvalpe, der løb bort. En stor eftersøgningsindsats blev sat i gang, men det gjorde de bortløbne hvalpe endnu mere bange. Derfor opstod idéen om, at det skulle være hunde, der ledte efter andre hunde - og andre løbske dyr.

– Det, der adskiller træning af ID-hunde fra almindelige eftersøgningshunde, er, at ID-hunde lærer at udelukke andre dufte end den, der kommer fra det bortløbne dyr, fortæller Pirrko Andersson, der begyndte at træne ID-hunde i 2014.

I Sverige er der på nuværende tidspunkt omkring 50 specialtrænede ID-hundehold, der står til rådighed for at tage ud og hjælpe med at søge efter ​​bortløbne dyr.

– Alle hunderacer kan bruges som ID-hunde, men afhængigt af terrænet er det ikke alle, der kan klare alle opgaver, fortæller Pirrko Andersson.

Sponsoreret indhold