Isabel kæmpede for at blive gravid: Jeg var jaloux på Tina

En gang imellem er et tv-program langt mere end underholdning. Det blev det for Isabel og Tina, da de medvirkede i Fede forhold på DR.

I programmet smed de ikke bare 59 kilo tilsammen. De fandt også kærligheden til hinanden igen, som de ellers havde været tæt på at opgive.

Historien kunne være sluttet lykkeligt her. Som et rigtig eventyr, hvor parret overvinder det onde og får hinanden tid sidst. Men sådan gik det ikke. Efter kameraerne slukkede, startede en helt ny kamp, som var langt hårdere end den første.

I podcasten "Min kærlighedshistorie" fortæller Isabel om de hårde kampe, som parret skulle overvinde. Den hårdeste kamp var at få opfyldt drømmen om et barn. Du kan lytte her:

Parret ønskede brændende et barn. Først troede de, at det ville være let, for det krævede jo bare en donor. Men det kom til at kræve år med opslidende fertilitetsbehandling, som tærede på psyken, kroppen og bankkontoen.

En dyr drøm

Parret har været igennem både offentlige og private behandlinger, hvilket sammenlagt kostede dem 200.000 kroner. Det er mange penge for de fleste, også for Isabel og Tina, som har gennemsnitlige indtægter. Men når man ønsker noget så brændende, finder man en vej.

– Det er umuligt at gøre et barn op i penge, og man kan ikke fortælle en kvinde, der ønsker et barn, hvor grænsen går. Den grænse kunne jeg i hvert fald ikke sætte. Jeg var nærmest klar til at gå i spjældet for det, siger Isabel, som lagde krop til de fleste behandlinger.

Godt nok ønskede de begge at blive gravide, men de var enige om, at Isabel skulle lægge ud. Blandt andet fordi hendes fertilitet viste sig at være så svækket, at hun skulle igennem IVF.

Altså kunstig befrugtning, hvor kvinden kommer i hormonbehandling og får taget æg ud. Her forsvandt eventyret i den grad.

Kunne ikke genkende sig selv

– Det var umenneskeligt. Når jeg tidligere hørte andre sige, at det var hårdt, tænkte jeg: ”Nå ja, hvor slemt kan det være?” Men det var slemt. Jeg var så påvirket af hormonerne, at jeg ikke kunne genkende mig selv, og jeg kunne få nogle flip, som jeg aldrig havde fået før. Inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert. Men jeg kunne ikke styre det, siger Isabel.

Skuffelse fulgte på skuffelse. Ingen af de mange forsøg lykkedes, og til sidst kunne det offentlige kun tilbyde hende at komme på venteliste til at få et æg fra en anden kvinde.

Tina måtte hun ikke få æg fra, fordi hun havde passeret de 35 år, og der går grænsen i Danmark. Så Isabel kunne ikke gøre andet end at få sit navn på den venteliste. Og her ville det nok stå i et år, inden der skete noget.

Gjort ondt at se gravide

Et år er længe, når man ønsker et barn. Ikke mindst, når man er i slutningen af 30’erne. For at udnytte tiden, besluttede parret endnu en gang at betale for et forløb i en privatklinik. Denne gang ville de begge forsøge.

På det tidspunkt havde Isabel været i fertilitetsbehandling så længe, at det havde gjort noget ved hendes sind, som hun ikke brød sig om.

– Jeg så babyer og gravide overalt, og det gjorde ondt. Selv når det var venner og familiemedlemmer. Det var ikke, fordi jeg ikke undte dem den glæde, men jeg var så frustreret, at jeg holdt mig væk fra gravide, fordi jeg blev jaloux. Samtidig skammede jeg mig over at have det sådan.

Og følelserne skulle blive endnu sværere. For efter første forsøg i den private klinik var der en positiv graviditetstest. Men det var ikke Isabels. Det var Tinas.

– Jeg var så glad, og samtidig var det så hårdt. Nu boede jeg jo med en gravid kvinde, og jeg hungrede selv efter det samme. Mine følelser svingede helt vildt. Da babyen begyndte at sparke, havde jeg på den ene side vildt lyst til at lægge en hånd på maven og på den anden side slet ikke, husker Isabel, der vidste, at så snart Tina fødte et barn, ville hendes eget navn blive slettet fra listen med ægdonorer, fordi det kun er et tilbud til barnløse par.

Blev ramt af en depression

Tankerne og følelserne var så svære, at Isabel blev ramt af en depression og måtte opsøge en psykolog. Mens Tinas mave voksede, mistede Isabel troen på, at hun selv skulle blive gravid. +

Hun blev alligevel ved med at møde op til den behandling, som de havde betalt for. Andet havde været spild. Men det var ikke opløftende meldinger, hun fik, når hun lå på briksen.

Hendes tidligere udfordring med vægten, var vendt tilbage. På et halvt år tog hun 25 kilo på, og det fik en afgørende betydning.

– Jeg var til en ægudtagning, hvor jeg fik at vide, at min højre æggestok var svuppet op på grund af fedt. Simpelthen. Jeg var grædefærdig og spurgte, om der ikke var noget, jeg kunne gøre.

Gadedrenge-hop for at få æggestokken ned

Det var der ikke. Alligevel forsøgte Isabel på sin egen desperate måde at ændre det. I håb om at få æggestokken til at falde ned, lavede hun gadedrenge hop op og ned ad gågaden i Odense. Folk gloede. Men Isabel var ligeglad.

– Når man er til ægudtagning, har man et begrænset tidsrum. Så det var stort af klinikken, at de gav mig lov til at forsvinde en time, så jeg kunne gøre et forsøg. Desværre lykkedes det ikke.

På det tidspunkt havde hun indgået en aftale med klinikken om, at hun skulle have en af de dyre IVF-behandlinger. Men fordi venstre æggestok kun havde produceret ét æg, foreslog de hende at gemme forsøget og stedet blive insemineret for at skåne hendes krop.

– Det betød meget, at de var så menneskelige og forstående, siger Isabel, som dog ikke havde nogen tro på, at den mere simple behandling ville føre til noget.

Troede ikke sine egne øjne

Faktisk havde hun så lidt tro, at hun valgte at tage graviditetstesten 14 dage efter, mens hun var alene. Så skulle Tina ikke opleve den skuffelse. Isabel måtte faktisk tage to test den dag, før hun troede sine øjne. Resultatet var nemlig positivt.

Parret kunne næsten ikke vente med at komme til deres første scanning. Men en uge inden scanningen begyndte Isabel at bløde, og de fik derfor en akut tid til scanning. Da de kørte af sted i bilen, var Tina højgravid, og Isabel sad ved siden af og blødte. Ingen af dem sagde et ord.

– Jeg havde ikke lyst til at komme til den scanning, for jeg troede, at jeg ville få at vide, at jeg havde aborteret, husker Isabel.

Men det var ikke det, hun hørte lægen sige. I stedet hørte hun noget helt uventet: ”Der er to.”

– Jeg registrerede slet ikke, hvad han sagde. Jeg ville jo bare vide, om der var hjerteblink.

Det var der. To hjerteblink.

Der gik nogen tid, inden Isabel fattede, at hun ventede tvillinger. Der var også meget at forstå. Og kun en måned efter beskeden stod hun på fødestuen, da Tina fødte deres datter Freja ved kejsersnit.

Nu er de snart fem

I dag er de endelig blevet en familie. Alle trives. Og til februar kommer to nye familiemedlemmer.

Isabel er lykkelig for, at de blev ved med at holde sammen og ved med at kæmpe, selvom troen på en graviditet blev mindre og mindre.

– Der har været mange gange, hvor det har været så hårdt, at vi har tænkt, at vi ikke orkede mere. Men vi gav aldrig op, og vi gled aldrig fra hinanden, siger Isabel.

Hun gennemgår godt nok en fysisk hård graviditet lige nu. Alligevel er det hele let.

– Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, var det, som om alting lettede. Den der mørke, tunge sky med depression forsvandt bare. Det var vildt at opleve.