Jeg blev forelsket i min søns lærer - del 2

Jeg kan ikke huske, at Johnny og jeg har skændtes eller råbt ad hinanden i de 15 år, vi var sammen, og han tog det også meget roligt da jeg fortalte at jeg ville skilles. Daniel skulle bo hos mig, men selvfølgelig se sin far så meget som muligt. Mens alt dette skete, tænkte jeg på Anton, som om han skulle være min nye kæreste.

En dag havde Daniel et brev med hjem, hvor der stod, at Anton gerne ville have en samtale med os. På grund af skilsmissen var Daniel overladt mere til sig selv, men han var jo ved at være en stor dreng, så det var mit indtryk, at det gik fint. Johnny og Daniel skulle på weekendtur den fredag, så jeg så mødet som en anledning til endelig at komme på tomandshånd med Anton. Men selvfølgelig var der ikke tale om et romantisk stævnemøde. Tværtimod. Til mødet sagde Anton: ”Ja, Lisbeth, det handler jo om Daniel. Det går ikke så godt med ham fagligt, og der er også tiltagende problemer med hidsighed og konflikter med klassekammeraterne. Jeg ved at du og din mand er blevet skilt, så det er helt naturligt, at Daniel reagerer, men vi må hurtigst muligt få ham tilbage på ret køl”. På trods af mit tjekkede udseende, må jeg have lignet et måbende fjols. Det kom fuldstændig bag på mig, at der var problemer med min søn. Nu sad jeg overfor min store kærlighed på et ret kedeligt grundlag, men vi aftalte, at vi skulle holde tæt kontakt de næste uger.

Johnny og jeg snakkede med Daniel om det. Forandringerne havde alligevel været lidt for voldsomme for vores kun 10-årige dreng. Derfor tilbød Johnny at støtte os økonomisk i en periode, så jeg igen kunne være hjemme, når Daniel kom fra skole. Så snart Johnny var ude af døren, ringede jeg til Anton for at fortælle om vores beslutning. Det blev en lang samtale, og jeg kunne mærke, at han havde lyst til at sludre. En aften inviterede jeg Anton hjem til en middag for to. I alle mine år med Johnny havde jeg aldrig oplevet så dejlig erotik. Havde jeg fået lov at bestemme, kunne han for min skyld godt flytte ind her og nu. Men Anton var fornuftig og sagde, at det nok ikke var så smart i forhold til Daniel og klassen, at han blev set luske ud ad min dør med uglet hår, så han tog hjem, inden resten af byen vågnede.

Det skete altid på mit initiativ, og det irriterede mig lidt, at Anton selv var så passiv. Jeg var blind, og troede, at hans forbehold var af hensyn til Daniel og klassen. Jeg så det som småproblemer, der bare skulle løses hurtigst muligt. Men sådan så Anton ikke på det. ”Nu tager vi det altså stille og roligt. Jeg er lige kommet ud af et forhold, og jeg trænger til at være alene i noget tid, inden jeg involverer mig igen”.
”Synes du ikke, at det er på tide, du holder op med at bruge din søn som påskud for at kontakte mig? Jeg vil gerne være i fred, så jeg kan passe mit arbejde. Det er svært nok i forvejen at skulle være lærer for Daniel på samme måde som med de andre børn”

Samme dag kom Daniel hjem fra skole og klagede over, at Anton flere gange havde beskyldt ham for forskellige ting, han ikke havde gjort. Uanset hvad der var foregået mellem Anton og mig, skulle det ikke gå ud over min søn. Anton kunne tydeligvis ikke skille tingene ad, men jeg turde ikke fortælle om ham til skoleinspektøren, for på det tidspunkt følte jeg mig for sårbar til, at alle skulle vide, hvad vi havde gjort. I stedet valgte jeg den feje løsning, og efter sommerferien skiftede Daniel skole.

Jeg var naturligvis nødt til at fortælle Johnny hvorfor, og det var ikke nogen munter samtale og jeg ved ikke, om vores venskab nogensinde bliver det samme igen. Det allerværste er dog, at Daniel aldrig er faldet til på den nye skole. Jeg troede, at det ville være godt for ham, men det har vist sig at være svært for ham at komme ind i de venskaber, klassekammeraterne allerede har etableret, og fordi der ikke er så mange børn, er der heller ikke så mange muligheder.

Hvis jeg kunne gøre tingene om, ville jeg ikke betænke mig et sekund. Jeg tror stadig, at det var en rigtig beslutning at blive skilt fra Johnny, men det, der fulgte, var decideret galskab. Nu skal der gå lang tid, inden jeg kaster mig ud i et nyt forhold.