Jennys sorg: Min mor forsvandt

Jenny har mange gode minder fra familiens sommerhus i Sverige. Men det er også et sted, som hun nu forbinder med sorg. Sidste år forlod hendes mor, Eva, den hyggelige træhytte i skoven – og kom aldrig tilbage igen.

Da Jenny var barn, tilbragte hun alle sine somre i familiens idylliske sommerhus i Norrtälje. Nu er det hendes børn, de syvårige tvillinger Amana og Khoendi, som spæner rundt i området, spiser boller i haven, hopper i trampolinen, bader i søen og fanger haletudser i bækken.

Men det var også herfra, at hendes elskede mor, Eva, forsvandt sporløst den 24. maj 2021.

– Mor og far havde været i sommerhuset for at tage imod en rengøringshjælper. Inden de skulle hjem, ville min far reparere en dør, og da han var færdig, var min mor væk, fortæller Jenny Eiseb Söderstrand, 40.

Sommerhuset var en oase for hendes 63-årige mor. Eva havde selv indrettet den lille træhytte og knoklede også konstant i den hyggelige have. Nu står de tomme krukker stablet oven på hinanden i drivhuset.

– Sidste gang vi var her sammen, var til Valborgsaften sidste år, siger Jenny og tænker tilbage på minderne fra dagen, hvor de fejrede den svenske tradition, der minder om sankthans.

– Mor var på det tidspunkt holdt op med at ordne haven, fordi hun var blevet ramt af Alzheimers sygdom. Men det var en dejlig aften med leg, god mad og nærvær med familien.

Blev tidligt syg

Jennys mor var kun 59 år, da hun fik sin diagnose. Da havde hun allerede haft problemer med hukommelsen i nogle år. Hun blev rastløs og begav sig oftere ud på gåture på egen hånd.

– Pludselig kunne hun ikke længere udføre de normale opgaver på sit arbejde. Hun kunne ikke forstå et nyt digitalt system, der blev indført, og hun glemte aftaler.

Køb abonnementOg få Ude og Hjemme hver uge

Jenny, hendes søster og deres far undrede sig over den forandring, de kunne se i Eva. Led hun af en depression? Da de endelig fik lov til at følge med hende til lægen, blev hun henvist til en hukommelsesundersøgelse. Der var mistanke om demens.

– Da vi fik beskeden om, at mor havde Alzheimers, blev jeg utroligt ked af det. Min mor og jeg havde et tæt bånd. Hun var glad og kærlig, og hun elskede at passe sine børnebørn, siger Jenny og fortæller med et smil, at hendes mor også var en stærk kvinde. Da Jennys forældre begyndte at dyrke kampsporten jiu-jitsu, forsøgte hendes mor altid at vinde over hendes far.

– Mor var født i løvens tegn og identificerede sig med det, ler Jenny, som helst mindes sin mor, som hun var, da hun stadig var rask.

 

Jennys mor, Eva Söderstrand, fik som 59-årig diagnosen Alzheimers sygdom.

Jennys mor, Eva Söderstrand, fik som 59-årig diagnosen Alzheimers sygdom.

 

Eva arbejdede i omsorgssektoren næsten hele sit liv.

– Uanset om det var i en børnehave eller i hjemmeplejen, gav hun altid lidt ekstra af sig selv. Hun ville være vigtig i andres liv. Mor gjorde aldrig forskel på folk. Alle var lige meget værd, og jeg er så taknemmelig for, at hun lærte mig at møde mennesker med kærlighed og tillid.

Ikke første gang

Da Eva forsvandt den triste majdag i 2021, var det ikke første gang, hun var blevet væk. I januar samme år blev hun meldt savnet, da hun ikke var vendt hjem efter sin daglige gåtur i Solna, hvor hun boede. Politiet fandt hende efter et døgn.

– Mor forklarede mig, at hun bare var kommet til at gå lidt for langt. Hun var virkelig vred, men nu forstod vi, at vi ikke kunne efterlade hende uden opsyn. Det sidste halve år havde hun fået det markant værre. Hun kunne ikke længere varetage sin egen hygiejne, og man kunne ikke føre dybe samtaler med hende mere.

Jennys far har fortalt hende, at Eva også var rastløs den dag, hun forsvandt. Hun ville gerne hurtigt hjem fra sommerhuset. Faren bad hende vente et øjeblik, indtil han havde repareret døren, og pludselig var hun væk.

– Far tog bilen og kørte ud for at lede efter mor. Han fik hjælp af nogle naboer og meldte hende savnet. Efter nogle timer ringede han til mig, fortæller Jenny, som hastede af sted til sommerhuset for at hjælpe med at finde sin mor.

Hverken Jenny eller hendes far var synderligt urolige til at begynde med. De forventede, at de nok skulle finde Eva inden længe. Ingen af dem anede da, hvilket mareridt der lå foran dem. At de kommende ni måneder ville bestå af frygt, søvnløse nætter og eftersøgninger med politiet og Missing People.

”Mor, mor!”

Mens en politihelikopter med varmekamera søgte forgæves efter den forsvundne kvinde, lagde Jenny en efterlysning ud på en lokal Face­bookgruppe, og hun ledte i skove og langs veje.

– Jeg og min barndomsven Benny ledte efter hende på en skovvej, som jeg aldrig havde set før. Det var mørkt, tyst og midt om natten. Jeg råbte: ”Mor, mor!”. Jeg ved ikke, om jeg bildte mig det ind, men jeg syntes, at jeg hørte min mors stemme svagt svare: ”Jaaa?”. Men Benny hørte ingenting. Han fortalte, at der var mange vildsvin i den skov, så vi vendte om, og det har jeg fortrudt mange gange. Det var i den skov, min mor efterfølgende blev fundet.

 

Eva elskede at være sammen med sine børnebørn, Amana og Khoendi, der her sidder i Jennys favn.

Eva elskede at være sammen med sine børnebørn, Amana og Khoendi, der her sidder i Jennys favn.

 

Længe formåede Jenny at holde modet oppe. Hendes mor var godt klædt på, og hun havde en god fysik, så hun kunne i teorien klare sig nogen tid. Politiet fortsatte eftersøgningen med hunde, og Missing People blev tilknyttet.

En nabo hjemme i Solna, som kendte Jennys mor godt, fortalte politiet, at hun med sikkerhed havde set Eva uden for sin dør og hilst på hende samme eftermiddag, som hun forsvandt. Jennys håb blev tændt på ny. Tænk, hvis hun havde fået et lift af nogen – eller hjælp på anden vis?

– Tankerne kørte konstant rundt i mit hoved. Hvad nu, hvis nogen havde gjort hende fortræd? Jeg så de mest forfærdelige billeder for mit indre blik.

Fandt den forkerte

Jenny blev frarådet at deltage i eftersøgningen, men hun valgte at fortsætte.

– Det var et stort dilemma. Jeg ville gerne lede efter mor, men samtidig var jeg skrækslagen for, hvad jeg ville få at se, hvis jeg fandt hende.

Politiet stillede utallige spørgsmål og forhørte de omkringboende. Tiden gik, og de forberedte familien på, at hvis Eva var i skoven, var hun sandsynligvis død.

To uger efter Evas forsvinden ringede politiet og sagde, at de havde fundet hende. De ville køre hende hjem nu.

– Jeg sprang ud til bilen og følte en enorm glæde den halve time, det tog mig at komme hjem til min far. Men inden jeg nåede helt frem, ringede far og sagde, at det ikke var hende. Det var en anden forvirret kvinde, som også hed Eva. Da brød jeg sammen.

Jenny fortæller, at politiet undskyldte inderligt. De havde jo troet, at de havde fundet hendes mor. Det var vigtigt for hende, at man fortsatte med at lede. Hvis hun nu var i live, kunne man ikke bare opgive.

– Min værste frygt var, at nogen havde kidnappet mor. Hun var en smuk kvinde og fik altid megen opmærksomhed på grund af sit udseende. Tanken om, at nogen skulle have udnyttet hende, gjorde ondt.

Mysteriet blev løst

Ugerne gik og blev til måneder. Jenny begyndte efterhånden at acceptere, at hendes mor var sporløst forsvundet, og at hun aldrig ville få at vide, hvad der var sket med hende. Livet måtte jo gå videre, hvor ondt det end gjorde.

Men en dag i februar, ni måneder efter Evas forsvinden, fik mysteriet til sidst sin løsning. Jennys far ringede til hende og fortalte, at Eva var fundet død i nærheden af sommerhuset.

– Jeg græd helt hysterisk. Jeg havde båret på så mange bekymringer, og nu forsvandt håbet endegyldigt. Det var en jæger, som havde fundet knoglerester og personlige ejendele, som lå spredt i skoven. Det tydede på, at mor havde klædt sig af, inden hun døde.

Eftersom der blot var knoglerester tilbage, kunne den retsmedicinske undersøgelse ikke konkludere, hvad Jennys mor døde af.

– Det er en sorg aldrig at få at vide, hvad der skete. Jeg tror, at hun må være faret vild. Måske gik hun i cirkler og vred om på foden. Hun var kun 200 meter fra en vej. Når jeg ligger i min varme seng om aftenen, nager det mig at tænke på, at mor lå i den mørke skov i regnvejr.

Få Ude og Hjemme leveret i postkassenLæs mere her

På årsdagen for Evas forsvinden blev hun begravet.

– En af mine venner spillede min mors yndlingssange med sin strygekvartet. Det var en sørgelig, men smuk begravelse, indrammet af mors yndlingsblomst, dalens lilje.

Jenny er taknemmelig for, at så mange mennesker stillede op og hjalp med at lede efter hendes mor. Det er en trøst, at Eva betød så meget for så mange. Selv forsøger hun nu at acceptere, hvad der er sket, og er trods alt lettet over, at hendes mor blev fundet.

I dag tilbringer Jenny fortsat megen tid i familiens sommerhus, som hendes mor passede så fint engang.

– Her kan jeg mærke hendes nærvær, siger hun.

 

Jenny tilbringer fortsat megen tid i familiens sommerhus. – Her kan jeg mærke mors nærvær, siger Jenny, som på billedet dufter til sin mors yndlingsblomst, dalens lilje.

Jenny tilbringer fortsat megen tid i familiens sommerhus. – Her kan jeg mærke mors nærvær, siger Jenny, som på billedet dufter til sin mors yndlingsblomst, dalens lilje.