Kærligheden har reddet os

Amanda og Anders var begge et svært sted i livet, da de mødte hinanden på den lukkede afdeling. De måtte skjule deres kærlighed, men den var for stor til at blive holdt nede, og nu skal de giftes.

Amanda og Anders har svært ved at holde fingrene fra hinanden. Hænderne griber hinanden, kyssene sidder løst, og på de fingre, som oftest er flettede, sidder to ringe af hvidguld, for Amanda og Anders har friet til hinanden. Først friede Anders, og så friede Amanda. Brylluppet skal stå til september. Invitationerne er sendt ud, og kirken reserveret.

– Jeg er stadig lige så forelsket i Anders, som da jeg mødte ham, siger 30-årige Amanda Özek og kysser sin kæreste.

Det er en smuk kærlighedshistorie, som tager sin begyndelse et mørkt sted. Anders og Amanda mødte nemlig hinanden på den lukkede afdeling på Aarhus Universitetshospital for to et halvt år siden. Amanda var indlagt med angst og depression.

– Jeg lavede ikke andet end at græde, ryge og snakke i telefon med min mor. Jeg havde selvmordstanker og var bange for, hvad der ville ske, når jeg blev udskrevet, fortæller Amanda.

Anders havde ptsd, forårsaget af en barsk opvækst i Grønland med vold, omsorgssvigt og mobning, og han har flere gange forsøgt selvmord.

– Nævn et traume, og jeg har været der, siger 24-årige Anders Petersen, der flyttede til Danmark med sin danske mor som 18-årig.

På den lukkede afdeling gik dagene med at sidde i gården og ryge, og det var her, Amanda og Anders faldt i snak.

– Vi snakkede sammen 12 timer om dagen, og da vi blev udskrevet efter tre uger, var det, som om vi havde kendt hinanden i et halvt år, siger Anders.

– Ja, vi var hinandens psykologer. Vi kunne snakke om alt det, der var svært, men vi havde det også sjovt sammen, og jeg kunne mærke, at jeg fik det bedre, siger Amanda.

Personalet lagde godt mærke til, at de to unge ofte tilbragte tid i hinandens selskab.

– Vi blev kaldt ind til samtale, hvor vi fik at vide, at det ikke var tilladt at have et fysisk forhold på afdelingen, så vi måtte passe på. Vi var i vores egen boble, og jeg var bange for, at det ikke ville fungere, når vi kom ud. Vi risikerede jo, at psykiatrisk afdeling var det eneste, vi havde tilfælles, siger Amanda og tilføjer: – Jeg forstår egentlig heller ikke, at vi havde overskud til at forelske os, men det var, som om vi kørte ad to forskellige spor. At noget, der var forkert, kunne være så rigtigt.

Savnet blev for stort

Parret blev udskrevet med en dags mellemrum og havde et døgn sammen, før Amanda og hendes mor rejste til Tyrkiet, hvor hendes far stammer fra. Anders savnede hende dog så meget, at han spurgte, om han måtte komme ned til hende.

– Jeg var lidt usikker, men min mor, der have mødt Anders, syntes, at var en god idé. Min mor kan rigtig godt lide Anders, griner Amanda.

Anders ville normalt have haft svært ved at foretage rejsen, der inkluderede flere flyskift, på grund af sin ptsd, men kærligheden overvinder som bekendt alt, og siden turen til Tyrkiet har parret ikke været adskilt i mere end højest 14 timer.

I dag bor de i et nybygget rækkehus i Malling uden for Aarhus sammen med hunden Willy, der forsøger at tilkæmpe sig opmærksomheden, når dens to mennesker kysser hinanden. Amanda er tilbage i job og arbejder som e-commerce-manager i en webshop. Anders er i et ressourceforløb på et lager og er ved at få afklaret, hvor meget han kan arbejde.

– Jeg bliver nok mere sådan en ’homestay-dad’, griner han, for parret drømmer om at få børn, når Anders’ tilstand er stabil nok.

Indlagt igen

Historien om Amanda og Anders ender ikke med, at de levede lykkeligt til deres dages ende, for kærligheden fjernede ikke alle problemer.

– Det første halve år sov vi nærmest ikke, fordi Anders havde så mange mareridt og flashbacks, fortæller Amanda.

Dengang kunne Anders have 50 flashbacks på et døgn, i dag har han med hjælp fra en psykolog fået antallet ned på et par stykker om måneden.

– Når det sker, er det virkeligt for mig, og jeg befinder mig igen i min barnehjerne, forklarer Anders.

Trods Amandas kærlighed og støtte har han to gange forsøgt at tage sit liv og været indlagt igen. Den ene gang ringede Amanda til politiet, fordi Anders havde taget piller og forladt huset efter en uoverensstemmelse.

– Det var, som om en anden person tog over. Heldigvis kom jeg til mig selv igen og tændte for min telefon, hvor jeg modtog et opkald fra politiet og blev indlagt, fortæller Anders.

Vil hinanden

Lægerne mener, at hans ptsd kan give ham psykotiske træk, som han i dag får medicin for. Desuden har han og Amanda lært at tackle de situationer, som kan udløse tilstanden.

– I situationen bliver jeg vred, men bagefter kan jeg godt se, at det er hans sygdom, der udløser det. Jeg har selv haft selvmordstanker, så jeg kan godt sætte mig ind i, at man kan have det så dårligt, siger Amanda.

Hun er dog aldrig i tvivl om, at hun vil Anders, og hver søndag holder de familiemøde, hvor de taler om deres forhold.

– De episoder er intet i forhold til vores kærlighed, og det har gjort os stærkere, siger hun.