Kicki er familiemor og hiv-positiv: Min sygdom er et tabu

I 2020 fik Kicki en nyhed, som rystede hende. Hun var smittet med hiv. Hun er gift mor til tre, og det rejste en del spørgsmål, havde hun f.eks. været utro? Nu vil hun bryde fordomme om sygdommen.

Kicki stod i køkkenet, da hendes læge ringede og gav hende en besked, som rystede hende. ”Kicki, din hiv-test er positiv.” Det var 25. marts 2020.

– Jeg tænkte først, at det måtte være en fejl. Lægen spurgte mig, om jeg gik i swingerklub eller havde flere partnere, men jeg var i chok og fattede ingen ting, fortæller 41-årige Kicki Hyllen Mikkelsen fra Undløse.

Hun fik at vide, at hun skulle testes igen dagen efter, så de kunne være helt sikre. Desuden skulle hendes mand Kevin testes.

Efter samtalen gik hun med tunge skridt ind i soveværelset til Kevin, og med tårer ned ad kinderne fik hun fremstammet den svære besked. Derefter blev der stille. Hverken Kicki eller Kevin vidste, hvad de skulle sige. – Det var ikke selve sygdommen, jeg var så bange for, for jeg vidste godt, at hvis jeg kom i behandling, ville jeg ikke dø af det. Men jeg var bange for den stigmatisering, jeg kunne opleve. Og mest af alt var jeg bange for at have smittet Kevin, fortæller Kicki.

Fem år

Kevins test viste heldigvis, at han ikke var smittet, så Kicki begyndte at tænke tilbage på, hvordan hun så kunne have fået sygdommen. Hun har siden 2006 været gift med Kevin og boet med ham, bortset fra 10 måneder i 2015, hvor parret var separeret. Derved kunne hun regne ud, at det var mere end fem år siden, hun var blevet smittet. Dengang havde hun haft influenzalignende symptomer i nogle dage, men efter det havde hun ikke mærket noget, og derfor var det ikke blevet opdaget før 2020.

– Jeg begyndte at lægge to og to sammen. Der var jo en grund til, at jeg var blevet testet for hiv, fordi jeg havde haft lidt forskellige sygdomme på det seneste, fortæller hun.

Kicki arbejder som sygeplejerske i psykiatrien, og hun er sådan en kvinde, der ikke knyer. Men på det sidste havde hun ikke følt sig på toppen. Selv var Kicki mest af alt frustreret, mens Kevin var bekymret.

– Vi har jo været gift i mange år, så jeg ved, hvordan Kicki er, og de sidste par uger, op til hun fik diagnosen, var hun begyndt at forandre sig. Når hun ikke var på arbejde, lå hun på sofaen, fordi hun var så træt. Det lignede hende slet ikke. Jeg endte med at skrive til hendes søster, fordi jeg var bekymret, fortæller Kevin.

Kicki havde haft, hvad hun selv kalder diffuse symptomer, i løbet af de fem år. Ud over influenza havde hun oplevet udslæt under øjnene. En dag var hun vågnet med en hævet læbe, hun havde haft helvedesild, hun fik uforklarlige blå mærker, tilbagevendende leukoplaki, der er en mundhulesygdom, og på det seneste var hun begyndt at tabe håret. Den tilbagevendende leukoplaki endte med at gøre udslaget, så hun fik foretaget en hiv-test.

Folk skulle vide det

Kicki begyndte i medicinsk behandling, og Kevin blev testet negativ. Det næste skridt var at fortælle venner og familie det, til Kevins bekymring.

– Der er jo en del tabu, fordi hiv er en sygdom, der primært smitter ved sex, så jeg begyndte at forestille mig, hvad folk ville tænke. Ville de tro, hun havde været mig utro? Folk kunne jo ikke vide, det var over fem år siden, hun blev smittet, fortæller Kevin.

Plasteret blev revet af. Kicki og Kevin fik fortalt deres tre sønner Kian, Kenan og Kassander, at deres mor var hiv-positiv, og fik i samme omgang forsikret dem om, at hun nok skulle få det fint, når hun kom i medicinsk behandling.

– De tog det heldigvis pænt, de jo kunne se, at jeg ikke var dødeligt syg, men stadig kunne passe mit arbejde, fortæller Kicki.

Kicki genoptog sit liv som før. Hun meldte sig ind i nogle Facebookgrupper, hvor hun kunne udveksle erfaringer med andre hiv-smittede. Hun kunne godt mærke, at der begyndte at komme nogle følelser, hun ikke havde haft tidligere.

– Inden i mig var der noget, der ulmede. Hvorfor blev det opdaget så sent? Det havde jeg svært ved at acceptere. Jeg kunne jo have smittet Kevin, og jeg kunne også nå at få det meget værre og blive mere syg, end jeg blev, fortæller Kicki.

Hun begyndte at tale med andre fra foreningen og erfarede, at kvinder generelt får diagnosticeret hiv sent. Hun fandt også ud af, at folk stadig oplever en vis stigmatisering. Selv havde hun oplevet, at folk tog det pænt. Dem, hun mødte, havde ikke så mange fordomme. Men sådan var de andres fortællinger ikke.

– Nogle af de ting, de fortalte, var helt vanvittige. Folk ville ikke bruge det samme håndklæde, sundhedspersonale ville kun røre dem med handsker på af frygt for at blive smittet. Mange sad fast i gamle fordomme, som på ingen måde passer, fortæller Kicki.

Så hun besluttede at informere folk om, hvad det i virkeligheden betyder at være hiv-positiv. Hun meldte sig ind i patientforeningen Hiv-Danmark og begyndte at tale deres sag, og for et par uger siden blev hun valgt som forkvinde for foreningen.

– Jeg synes, især det er vigtigt, at vi tester kvinder for hiv tidligere i et forløb. Min historie er jo slem nok, men jeg har mødt kvinder, der er gået endnu længere med hiv og er blevet alvorligt syge, inden det blev opdaget. Det skal vi have lavet om på, fortæller Kicki.