Krimi: Dræbte deres bedste veninde - del 1:3

Da den 16-årige Mary forsvandt sporløst, blev hendes forældre bange. Det samme gjorde Marys veninder, der næsten reagerede endnu mere voldsomt, og vidt og bredt erklærede deres savn. Men under politiets efterforskning dukkede der pludselig mistænkelige beviser op. Beviser mod veninderne.

Det var en lun sommermorgen i den amerikanske stat Ohio, da Jay og Susan opdagede, at deres 16-årige datter Mary ikke var hjemme.

Susan mente, at Mary måtte være taget tidligt i skole uden at sige farvel, selv om det ikke lignede hende.

Foran skolen ventede Marys hjerteveninder Liz og Jennifer på, at hun skulle dukke op, som hun plejede, men de ventede forgæves på fortovet, indtil klokken ringede, og de måtte gå indenfor.

Uroen over, hvorfor den ellers så punktlige Mary ikke var kommet i skole, nagede dem, og om eftermiddagen var det blevet for meget, så de ringede til hendes mor for at høre, om Mary var syg.

”Nej, det er hun ikke. Er hun ikke i skole”? spurgte den bekymrede mor og blev med ét klar over, at noget var helt galt.

Mary var heller ikke dukket op på sit fritidsjob efter skole, hvilket var første gang, at hun var udeblevet uden at give besked.

Forældrene ringede til alle, som kunne have den mindste idé om, hvor deres datter kunne være, men ingen havde hørt eller set noget til Mary siden aftenen før.

Marys forældre gik til politiet for at melde deres pige savnet, og politiet foreslog, at der måske kunne være tale om en rebelsk teenager, der havde gemt sig i nogle dage, for at give sine forældre en forskrækkelse.

Et par dage før havde forældrene opdaget, at datteren var smuttet ud hele natten sammen med Liz og Jennifer, uden at give forældrene besked.

Især Susan havde været skuffet, men Mary lovede ikke at gøre det igen.

”Der er ingen jordisk chance for, at vores datter skulle være stukket af for at hævne sig på os over sådan en lille bagatel”, konstaterede Susan, da politiet fremlagde deres teori om en sur pige, der bare ville forskrække sine forældre lidt.

I flere uger, mens efterforskningen kørte, opdaterede Marys veninder jævnligt deres sociale medier med opslag om deres savn og frygt for, hvad der var sket med deres hjerteveninde.

Især Liz skrev mange rørende opslag i takt med, at tiden gik, uden at nogen hørte fra den forsvundne pige: ”Mary, kom hjem. Helt seriøst, jeg kan ikke klare at gå i skole uden dig. Jeg savner dig så meget og kan ikke vente til se dig igen”.

Den første, der kom med en kommentar til Liz’ opslag, var den forsvundne teenagers far, Jay: ”Hold ud og vær stærk, Liz. Du skal ikke lade uvisheden slå dig ud.”

Liz svarede tilbage med denne besked: ”Det er hårdt, men jeg gør mit bedste. Men hver gang jeg hører noget om Mary, går et lille stykke af mit hjerte i stykker.”

Efterforskerne var på bar bund flere måneder efter Marys forsvinden.

Alle spor, tip og henvendelser endte blindt. Liz og Jennifer blev afhørt flere gange i håb om, at de kunne bidrage med noget. Det var trods alt dem, der kendte Mary bedst.

En af naboerne til Marys hus havde et overvågningskamera i sin indkørsel, som politiet beslaglagde.

På det var der nemlig en optagelse af Mary, der forlader sit hus aftenen før hendes forældre fandt hendes tomme seng.

På de kornede billeder kunne man se teenageren klatre ud ad vinduet på sit værelse, stik mod sin mors ønske, og bevæge sig over mod en lys bil, der holdt et stykke væk.

Hun steg ind i bilen, og den kørte væk.

Noget gav ikke mening overhovedet, for når veninderne fortalte om sidst de så Mary, var det langt tidligere på aftenen, hvor de efter sigende skulle have sat hende af Liz’ bil derhjemme.

Det viste overvågningskameraet intet om. Kun at Mary, tæt ved midnat, havde sat sig ind i en lys bil og var blevet kørt væk.

En lys bil, ligesom Liz’.