Min mand voldtog unge piger

Anna forstod det først alt for sent. Hendes mand, en kendt og respekteret ridelærer, havde et sygt sind. I årevis tyranniserede han sin egen familie og begik flere seksuelle overgreb mod rideskolens unge staldpiger. Her fortæller Anna sin side af historien.

Anna Bohlin ønsker ikke at fralægge sig skylden. Hun vil bare gerne forklare mekanismerne bag det, der skete, og fortælle, hvorfor hun blev hos sin mand så længe.

– Det kan lyde mærkeligt, men jeg så ham blot som en, der var notorisk utro, ikke som en voldtægtsmand. Det behøvede han i mine øjne ikke at være, for man sagde ikke nej til Jerry. Jeg forstod ikke, at han var syg, siger Anna.

Hun har skrevet bogen ”Händelserna på hästgården” (Hændelserne på hestegården, red.), der handler om hendes liv med Jerry Jahn, den anerkendte ridelærer, som blev dømt for en række seksuelle forbrydelser mod unge piger.

Anna var selv en ung pige fra Bromma i udkanten af Stockholm, da hun mødte Jerry. Hun var 15 år, da hun begyndte at gå til ridning på hans gård, og hun blev hurtigt draget af ham. Han var karismatisk og tillidsvækkende, og Anna sagde velvilligt ja til de praktiske opgaver, han gav hende. Hun arbejdede både i stalden og i huset, hvor Jerry boede med sin kone.

Det var ikke kun Anna, som faldt for Jerry. I starten var hele hendes familie betaget af ham og hans dygtige greb på hestene. Hendes yngre søskende begyndte også at interessere sig for ridesport, og forældrene fulgte ivrigt med fra sidelinjen. Men deres forhold til ridelæreren forværredes med tiden, og de kappede båndene til ham. De ville have Anna til at gøre det samme.

– De fik mig ikke væk derfra, siger Anna, som lod dem forstå, at hun ville tage et sabbatår og starte på gymnasiet senere. Det påstod hun i hvert fald.

Inden længe flyttede Anna ind på Jerrys gård. Hun drømte om at blive konkurrencerytter, hun havde gode forudsætninger. Og et stort forbillede i Jerry, som var kendt for sine evner som berider.

Ros fra Jerry var guld værd – men han kunne også sable hende ned. I Annas skildring af livet på gården er fællesskabet omkring hestene centralt, men det er tydeligt, at det meste kredsede omkring herren på gården. Det var hans syn på både hestehold og alt andet, som herskede.

Indledte affære

Jerry viste også interesse for Anna ud over ridningen. Det smigrede hende, og snart indledte de en affære, hvor de sneg sig til private øjeblikke. Anna forstod, at hun ikke var den eneste pige, han bejlede til.

– Jeg tænkte, at han havde de andre affærer, fordi han havde et dårligt forhold til sin kone, fortæller Anna.

Jerry overbeviste hende om, at hun var nummer et i hans verden, og Anna lod sig overtale. Jerry forlod konen og parrets søn, og Anna flyttede ind i hovedhuset. De fik deres første fælles barn, da hun var 20 år, og siden blev børneflokken udvidet med tre.

Anna beretter om en hverdag, som var fyldt med praktiske opgaver. Der var småbørn i huset og en virksomhed, som kørte på højtryk året rundt. Specielt under sommerens ridelejre. Her skabte de hesteinteresserede piger endnu mere liv på gården. Men nogle af dem forlod pludseligt gården igen uden nogen forklaring.

– Jeg var ikke sikker på, hvad der var sket, så jeg ville ikke sige noget. Men jeg fik en underlig mavefornemmelse og kunne genkende et mønster. Jeg tænkte: ”Åh nej, nu er han i gang igen”.

Jerry beroligede hende og sagde, at der ikke var andre end hende. Hun valgte at tro på ham. Men hans smag for unge piger gik ikke ubemærket hen. Rygter begyndte at blive spredt om ham og gården, og da fem piger politianmeldte ham, blev rygterne bekræftet.

Fik fængselsstraf

I 1991 blev Jerry dømt for seksuelle overgreb mod børn og straffet med to et halvt års fængsel. Han nægtede benhårdt og hævdede, at det hele var et komplot, så de påståede ofre kunne overtage hans hestegård. I første omgang blev det betragtet som et justitsmord, og der blev endda lavet en tv-dokumentar om sagen med titlen ”Dømt på forhånd”.

– Men han var en forbryder, konstaterer Anna krast.

Hun støttede sin mand under retssagen. I sin bog fortæller hun om Lucy, en af de udsatte piger, som forlod gården og siden fortalte offentligt om overgrebene. Jerrys forsvarer påstod, at hun røg hash og stjal penge, og at det var årsagen til, at hun forduftede. På gården kaldte man hende for en forræder.

Det er ikke sandt, fastslår Anna i dag, men dengang bakkede hun historien op. Hun ville ikke risikere at blive anset som medskyldig og ønskede at beskytte gårdens ry.

– Er der noget, jeg føler skyld for, så er det den løgn. At jeg ikke sagde tingene, som de var, allerede dengang. Det har jeg angret utallige gange. Jeg kan ikke føle skyld for hans handlinger, men jeg beskyttede ham jo ved at lyve.

I stedet for at forlade sin mand blev Anna tilbage på gården med børnene og forsøgte at holde hjulene i gang, mens Jerry afsonede den straf, som han trods sine benægtelser endte med at få. Virksomheden var blevet overdraget til hende, og det var nu Anna, som havde ansvaret for at betale regningerne.

Anna nærede et vist håb om, at fængselsdommen ville afskrække og forandre hendes mand.

– Jeg forstod ikke, at han var syg, gentager hun.

I bogen fortæller børnene også om deres oplevelser under opvæksten. Deres far kunne være sjov og charmerende det ene øjeblik, hvorefter han eksploderede i det næste. Hans behov for at kontrollere alt fik ham blandt andet til at indføre en stor tavle, hvor alle familiens fejltagelser i løbet af dagen blev noteret.

– Den fyldte halvdelen af køkkenet. Jeg behøvede ikke at skrive så meget på den, men min mor og mine storesøstre skrev en del, fortæller sønnen Fredrik i bogen.

Tævede sine børn

Børnene blev en naturlig del af gårdens drift, helt fra de var små. De lærte, at hvis de ikke passede deres pligter, ville de blot få endnu mere at lave. Arbejdsgiveren stillede høje krav, og både Anna og børnene var genstand for pludselige vredesudbrud. I bogen beskrives det, hvordan de alle fik tæsk. Nogle gange så voldsomt, at de endte på hospitalet.

– De havde ingen tryghed i hjemmet. Han var især modbydelig over for mine to ældste døtre, siger Anna og fortæller, at hun havde et tæt forhold til børnene og talte med dem om de ting, der foregik.

– I den periode var det næsten, som om at jeg var en ældre søskende for dem. Men de sagde flere gange: ”Mor, vi må væk”, og der formåede jeg ikke at beskytte dem, som de tiggede og bad mig om. Særligt de to ældste har været skuffede over, at jeg ikke kunne beskytte dem. De vendte en hel del vrede imod mig.

Myndighederne kunne også have grebet ind tidligere, mener Anna. De fik masser af oplysninger om familien, som kaldte på en reaktion. Ud over hospitalsindlæggelserne var der også en række anmeldelser om uroligheder i hjemmet, og i flere tilfælde blev politiet kaldt ud til gården. Men disse gange løj familien for at slippe for konsekvenserne.

I 2012 blev Jerry blandt andet sigtet for overfald mod to af sine børn og for at have stukket en kniv i fordækkene på Annas bil. Anna flyttede i en lejlighed med børnene og fik beskyttet identitet, men strafudmålingen var en skuffelse. Det eneste, han blev dømt for, var trusler mod en nabo. Ugerningerne mod hende og børnene var enten forældede, eller også var der ikke nok beviser.

Et godt sted i dag

Bogen gør det klart, at alkohol spillede en stor rolle i familiens liv. Volden fandt sted, når Jerry havde drukket, og med tiden begyndte Anna også at gemme flasker til sig selv for at kunne klare sig igennem. Vejen tilbage til ædruelighed var ikke nem. Men det lykkedes hende at komme på rette spor igen.

I dag har hun opbygget sit eget arbejdsliv, langt fra hestegården, og når hun kigger tilbage på sit gamle liv, kan hun godt se, at det faktisk minder en del om en sekt. En karismatisk leder, en stærk loyalitet mod fællesskabet og en blanding af opbygning og nedsabling af individerne.

Anna har taget kontakt til flere af dem, der havde dårlige oplevelser på gården. Det var en del af hendes ædruelighedsprogram at række ud til dem.

– Nogle af dem ønskede ikke kontakten, og det respekterede jeg.

Lucy – pigen, de fik stemplet som løgner – ville gerne mødes. Anna indrømmede over for hende, at hun havde svigtet på den værst tænkelige måde, og hun blev mødt med forståelse.

– Hun sagde: ”Du var jo lige så meget et offer som os”. Hun var så storsindet, siger Anna.

Jerry døde i 2018 efter at have kæmpet med både kræft og lungesygdommen kol. Han nægtede anklagerne mod sig til det sidste. Anna kan stadig se hans gode sider. Hans almenviden og sociale kompetencer. Men selv om han havde mange bekendte omkring sig, da han levede, var der få venner ved hans side, da han døde.

Vil sprede håb

Anna håber nu, at hun med sin bog kan sprede håb til andre.

– Jeg vil vise, at man godt kan komme videre fra noget som det her. Der er hjælp at få. Jeg har jo et dejligt liv i dag.

Anna har udgivet bogen i samarbejde med journalisten Ulrika Fåhraeus, som tidligere har skrevet om en anden ridelærer i Skåne, der var mistænkt for overgreb mod unge piger, han var i kontakt med gennem sit arbejde. Når Ulrika nu fortæller familien Bohlins historie, kan hun se både ligheder og forskelle mellem de to mænd.

Der er i begge tilfælde tale om narcissistiske mænd, som sætter jagten ind på meget unge piger. De har ofte vundet hele familiens tillid, inden de har begyndt deres tilnærmelser, og de har haft mennesker omkring sig, som har forsvaret dem, når stormen er sat ind.

– Men set i bakspejlet ved jeg ikke, om de kan kaldes rigtige venner, siger Ulrika.

At idrætslivet tiltrækker denne type mænd, er veldokumenteret. I Sverige har lignende skandaler fundet sted inden for blandt andet gymnastik, kunstskøjteløb, håndbold og ishockey. Ridesporten er ikke unik i denne sammenhæng.

– Men man skal absolut ikke være bange for at lade sit barn gå til ridning. Det handler om at være nærværende som forælder og være opmærksom på signalerne. Usædvanlig stor venlighed, hjælpsomhed og omsorg er desværre kendetegnende for disse mænd, understreger Ulrika.

 

Anna har skrevet bogen ”Händelserna på hästgården” (Hændelserne på hestegården, red.) i samarbejde med journalisten Ulrika Fåhraeus. – Jeg vil vise, at man godt kan komme videre fra noget som det her, siger Anna.

Anna har skrevet bogen ”Händelserna på hästgården” (Hændelserne på hestegården, red.) i samarbejde med journalisten Ulrika Fåhraeus. – Jeg vil vise, at man godt kan komme videre fra noget som det her, siger Anna.