Min mor blev myrdet af sin kæreste

Dagen før juleaften 2014 blev Maricas mor, Annica, fundet død i sin seng. Hendes kæreste havde kvalt hende. Siden har Marica kæmpet med sorg og ubesvarede spørgsmål.

Marica husker den sidste weekend før jul, som var det i går. Hun havde glædet sig til dagen, hvor det bare var hende og moren. De havde besluttet, at de ville købe julegaver sammen, men da dagen oprandt, hørte hun intet fra sin mor. Hun ringede og ringede, men telefonen blev ikke taget.

– Jeg undrede mig selvfølgelig, men jeg tænkte, at hun nok var træt. Set i bakspejlet, ville jeg ønske, at jeg havde reageret anderledes, siger 29-årige Marica Wedberg fra Göteborg.

Forandrede sig

Hun havde længe følt, at der var noget galt med morens forhold til kæresten Mats. Når Marica spurgte ind til det, kom moren med bortforklaringer. Moren, der tidligere havde elsket at snakke i telefon i timevis, kunne ikke længere tale med sin datter, uden at hendes kæreste blandede sig, og da Maricas søn havde fødselsdag, glimrede moren ved sit fravær, til trods for at hun altid havde været en omsorgsfuld mor og bedstemor. Først dagen efter kom hun forbi.

– Der var noget, der føltes helt forkert, men da jeg spurgte hende, sagde hun, at hun havde det fint. På et tidspunkt nævnte hun dog, at Mats havde givet hende en lussing, men hun forsvarede ham og sagde, at det var hende, der havde provokeret ham, og det hele havde været hendes skyld. Jeg var selvfølgelig bekymret, men jeg tænkte, at det var noget, hun selv kunne klare, fortæller Marica.

Kontrollerede hende

Hendes forældre blev skilt, da hun var teenager, og nogle år senere mødte moren kæresten Mats. Han tog stoffer, havde et stort temperament og var generelt uligevægtig. Ifølge Marica var han det modsatte af hendes mor, der elskede naturen, var sjov og et ordentligt menneske.

– Jeg tror, at hun havde ondt af ham, De havde kendt hinanden fra tidligere, og hun har sikkert troet, at hun kunne redde ham. I starten havde de det sjovt sammen, men da han flyttede ind til hende med alle sine ting, ændrede hun sig. Vi havde ikke længere den samme kontakt, fortæller Marica.

Hun fik et chok, da hun en dag kom op til sin mor. Lejligheden var fyldt med benzindunke med hjemmebrændt, og en massagestol fyldte hele det ene værelse. Langsomt men sikkert overtog Mats lejligheden – både mentalt og fysisk, og ikke nok med det. Han begyndte at kontrollere hvert skridt, moren tog.

– Hun var ikke længere den favnende og åbne mor, som jeg kendte. Men hun gjorde, hvad hun kunne for at opretholde facaden. Hvor ville jeg ønske, at hun havde fortalt mig, hvad der foregik. Hvorfor sagde hun ikke noget? Men det gjorde hun ikke. Ikke engang til sine venner, fortæller Marica.

Advarselslamperne blinkede

Hun bærer stadig rundt på frustrationen over, at ingen formåede at bryde igennem til moren, selv om alle advarselslamper blinkede. For hverken Marica eller hendes brødre vidste, hvor slemt det stod til. Hun har efterfølgende fået at vide, at naboerne flere gange ringede til politiet. Men Annica indrømmede aldrig, hvad der foregik.

– Jeg har fået at vide, at hun fortalte sin læge om, at hun levede i et destruktivt forhold, og hun overvejede at tage sit eget liv. Det var så forfærdeligt at få at vide, at der var nogen, der vidste det, uden at de kunne gøre noget ved det. Men min mor var også en voksen kvinde, der selv måtte bede om hjælp. Det gjorde hun desværre ikke, fortæller Marica og skruer tiden tilbage til julen 2014, der for altid vil være en skelsættende højtid.

Weekenden op til juleaften gik uden livstegn fra hendes mor. Men Marica forventede alligevel, at hun kom og fejrede jul med familien. Marica havde gjort det klart, at morens kæreste Mats ikke var velkommen til familiesammenkomster, for Marica ville ikke have, at hendes børn skulle udsættes for den spændte stemning, der altid opstod i hans nærvær.

Gik i panik

Om aftenen, dagen før juleaften, ringede det på døren. Det var Maricas far.

– Mor er død, sagde han. Maricas stemme ryster, mens hun fortsætter.

– Først forstod jeg det ikke. Mente han, at bedstemor var død? Men så gik det op for mig, at det var min mor. Jeg kan huske, at jeg gik i panik. Mine ben gav efter under mig, og jeg sank bare sammen på gulvet. Det var så uvirkeligt, og jeg kunne slet ikke forstå det.

Det eneste, Maricas far vidste, var, at der ifølge naboerne havde været ballade i weekenden. Ambulance, politi og en bil fra et bedemandsfirma havde været på stedet, efter at en død kvinde var blevet fundet i sengen.

Efter den skæbnesvanger dag blev julen aldrig den samme igen for Marica. Den er forbundet med smerte og sorg, og efter de havde modtaget den hjerteskærende nyhed om Annicas død, pegede alt på, at det var kæresten Mats, der var den skyldige. Kort tid efter indrømmede han også mordet på Maricas mor, og han blev idømt 14 års fængsel for drab.

Ubesvarede spørgsmål

– Jeg havde hele tiden forestillet mig det værst tænkelige – at han havde stukket hende. Men det viste sig, at havde kvalt hende, og så havde hun ligget død i sengen i flere dage. Det er og var svært at tænke på, og det rejser en masse spørgsmål. Blandt andet – var hun ved bevidsthed, da hun blev kvalt? Jeg kan ikke lade være med at tænke på den paniske følelse, hun må have haft. Marica ryster langsomt på hovedet. Hun har set obduktionsrapporten, og hun kan se, at det kræver en enorm kraft at kvæle nogen til døde.

Marica havde håbet på, at hun kunne få nogle svar, da hun sad i retten. Men Mats påstod, at han ikke kunne huske noget, og det lader Maricas spørgsmål stå hen ubesvaret. Marica er tvunget til at leve med uvisheden, men hun håber inderligt, at hendes mor var ved at forlade forholdet, da hun indså, hvor ødelæggende det var. Også selv om det var for sent.

– Sidst jeg så Mats, var i retten. Jeg havde næsten ondt af ham, for det virkede, som om han havde det rigtig dårligt. Men det er på ingen måde muligt at tilgive, hvad han har gjort, fortæller Marcia.

Snakker for at bearbejde sorgen

Hun har talt meget med familie og venner for at bearbejde den store smerte, som sorgen har efterladt. Hun blev ikke tilbudt professionel hjælp, men hun har brugt den præst, der begravede hendes mor, til at tale med.

–At miste min mor på den måde har ændret mig radikalt som person. Jeg kan virke til at have det okay udadtil, men noget er gået i stykker indeni mig. Min mor har efterladt et stort tomrum bag sig, og jeg savner hende så meget. Hun vil ikke være der den dag, jeg bliver gift, og hun kommer ikke til at se sine børnebørn vokse op, fortæller Marica.

Hun har valgt endnu ikke at fortælle sandheden til sine børn, der er fire og syv år. De ved kun, at deres bedstemor er død.

– Når de bliver ældre, skal de selvfølgelig vide, hvad der skete, fortæller Marica.

Hun har båret på en skyldfølelse, lige siden hendes far stod foran hendes hoveddør og fortalte om morens død. Det tilbagevendende spørgsmål er: Kunne hun have gjort noget for at forhindre det? Hun har svært ved at tilgive sig selv for, at hun ikke gjorde noget, da moren fortalte, at kæresten havde givet hende en lussing. Hun havde også håbet, at politiet havde kontaktet familien, for så havde de forstået, hvor slemt det havde stået til.

Prøver at være stærk

– Men jeg ved godt, at det ikke fungerer på den måde. Hvis en kvinde ikke vil anmelde det eller forlade forholdet, bliver der ikke gjort noget, siger Marica og tilføjer, at hendes mors død har gjort hende mere hård.

– Min mor lærte os børn at stå på egne ben, og det vil jeg blive ved med at gøre. Samtidig så kan jeg nogle gange undre mig over, hvornår sorgen for alvor rammer. For indtil videre har jeg bare forsøgt at være stærk og komme videre. Jeg bliver ikke længere lige så påvirket af svære ting, for det værste er allerede sket.

Maricas mor Annica elskede naturen. – Hun var en sjov, livsglad ogordentlig person, siger Marica.