Mor svigtede os børn

Min mor var bare 17 år, da hun fik mig, og min barndom var præget af hendes umodenhed og svigt - både af mig og min lillesøster. Heldigvis er vi kommet stærke ud af vores hårde barndom.

Min mor voksede op i et skævt hus for enden af en hullet markvej. Det var ikke et varmt og kærligt hjem, for min mormor og morfar kiggede dybt i flasken, og min mor pakkede sine få ejendele og flyttede sammen med min far som 17-årig.

To år senere blev hun gravid med mig, og jeg tænkte, at hun på alle måder var en ung mor, da jeg for nylig så billeder af hende fra min barnedåb. Min mor lignede det store barn, hun egentlig var, og hun levede en ung og uansvarlig livsstil, som hun ikke kunne lægge fra sig. Og derfor kunne hun heller ikke skabe det trygge hjem, jeg havde brug for.

Min far forlod min mor på grund af hendes drikkeri, da jeg var 3 år. Det varede ikke længere, før hun fandt sammen med Lars, og hun sad og drak i stuen, mens han røg hash. Min mor blev gravid igen, og jeg var lige fyldt 5, da Anna kom til verden.

Når jeg var hos min far, var alt helt anderledes. Han havde fundet en sød kæreste, der tog mig til sig, som om jeg var hendes. Kontrasten var stor, men jeg lærte at omstille mig fra en hverdag præget af uro og tilfældigheder til weekender med struktur og hjemmelavet mad.

Jeg var altid på vagt, hvis snakken faldt på min mor. Jeg var meget beskyttende over for hende, og jeg tog hende i forsvar, hvis der var nogen, der kritiserede hende. Det gjaldt også, når hun og Lars råbte ad hinanden, og det kunne være både voldsomt og voldeligt. De højlydte skænderier påvirkede os alle, men min mor gjorde intet for at forbedre situationen, og hun syntes, det var okay, at jeg blev hjemme fra skole, hvis det var det, jeg havde lyst til.

Jeg havde højt fravær i skolen, og jeg blev tit sendt af sted i beskidt tøj uden at få børstet tænder og med uglet hår. Den slags så min mor ikke, men det gjorde lærerne, og de vidste godt, at min søster og jeg blev forsømt. Min far var ked af, at jeg var så misrøgtet og nusset, når han hentede mig, og han søgte om at få den fulde forældremyndighed.

Med tiden påtog jeg mig mere og mere rollen som mor for min søster, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at hjælpe hende. Jeg var lige blevet færdig med 9. klasse, da mor og Lars røg i totterne på hinanden igen. Han tog kvælertag på hende, og uden at tænke mig om, lagde jeg mig imellem for at få ham til at slippe sit tag om hendes hals, og det resulterede i, at han smed mig ud.

Min mor vidste godt, at jeg gjorde det for at beskytte hende, men hun så passivt til, da jeg blev kylet ud i opgangen, og det siger en del om hendes moderinstinkt eller mangel på samme. Jeg tog det ikke så tungt, for jeg var efterhånden så stor, at jeg selv kunne komme omkring, og jeg tog bussen hjem til min far.

Det var også på det tidspunkt, at han blev tildelt den fulde forældremyndighed efter flere års tovtrækkeri, så jeg boede mest hos ham som teenager.

Min mor og Lars blev skilt, da Anna gik i 7. klasse, og jeg kørte tit forbi for at hente hende i skole, da jeg fik kørekort. Det var også mig, der dukkede op til de møder på kommunen, der handlede om min søster. Hun havde det svært og trak sig fra alt det sociale og isolerede sig. Hvis ikke jeg kom til møderne, var der ingen, der mødte op, og min mor havde tørret ansvaret af på mig så længe, at det var mig, Anna kom til, når hun havde problemer.

Det gjorde mig så ondt, at hun var så hårdt ramt, og jeg tænkte, at det måske var fordi, jeg trods alt havde haft min far, og jeg derfor var sluppet noget billigere fra vores hårde barndom og opvækst. Min stedmor havde også været der for mig, men Anna havde kun haft min mor og Lars.

Som barn og ung var jeg bange for, at jeg ville komme til at ligne min mor, men i dag ved jeg, at jeg er et helt andet sted. Jeg vil gerne selv være mor på et tidspunkt, og jeg har gjort mig mange tanker om, hvilken slags mor jeg vil være: En mor, der passer sit barn, tager ansvar og viser det sin kærlighed.

Se også: Det føles fantastisk at dø