Nu advarer forældrene: 14-årige Molly døde af fest-pille

Det var en helt normal fredag aften inden vinterferien. Hjemme hos familien Gnospelius blev middagen serveret, men den yngste datter, 14-årige Molly, takkede nej. Hun skulle ud med sine venner og vinkede glad farvel i entréen, før hun gik. Forældrene Malin og Johan anede ikke, at det var sidste gang, de så Molly i live.

Kun et halvt år er gået, siden ægteparret fra Falun i Sverige blev kastet ud i det værst tænkelige mareridt. Alligevel vælger de nu at stå frem og fortælle, hvad der skete, i håbet om, at Mollys skæbne kan advare andre om de livsfarlige stoffer, som florerer blandt unge.

De havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at Molly skulle dø af nogle få tabletter. De bekymrede sig om mange andre ting, som de fleste forældre gør. Men ikke det.

– Molly var en sprudlende og sjov pige, som godt kunne lide at være i centrum, og som færdedes i mange forskellige miljøer. Hun havde et stort netværk, var social, omsorgsfuld og inkluderende. Samtidig var hun moden og klog, siger Johan, 45, mens hans kone nikker.

– Jeg har aldrig følt mig særligt bekymret på hendes vegne. Hun lod altid høre fra sig og svarede på sms’er. Jeg vidste, at der var alkohol og cannabis i de kredse, hun kom i, men jeg stolede på hendes dømmekraft. Vi havde talt om stoffer, at hun ikke skulle tage piller, hvis nogen tilbød dem. Da svarede hun: ”Rolig, mor, selvfølgelig gør jeg ikke det. Jeg vil jo ikke være stofmisbruger!”, supplerer Malin, 45.

Lå livløs i sengen

Hun fortæller, at Molly på mange måder var en stærk og modig pige. For eksempel fortalte hun som 12-årig sine forældre, at hun var homoseksuel.

– Det var sådan, hun var. Hun havde ikke noget filter. Hun var en livsglad og eventyrlysten pige, som ville opleve så meget som muligt. Falun var lidt for lille til hende, og hun drømte om at flytte til New York.

Molly var på mange måder en typisk 14-årig. Frygtløs og egenrådig. Hun troede, at hun var udødelig og tænkte ikke på konsekvenserne, da hun tidligt den fredag aften købte det smertestillende lægemiddel Tramadol af en fyr ved busstationen i byens centrum.

Hendes ven gjorde det samme, og de skyllede tabletterne ned med alkohol. Men Molly følte ikke, at hun fik nogen effekt, og tog derfor en til.

Omkring midnat mødte hun sin ene søster i byen, og de fulgtes hjem. På det tidspunkt havde Molly det godt, bortset fra lidt kvalme. Hun fortalte, at hun havde taget Tramadol, men virkede ikke specielt påvirket. Hun drak et glas vand og gik i seng, scrollede lidt på mobilen og talte med en ven, indtil hun faldt i søvn.

– Vi lagde mærke til hendes sko og jakke, da vi selv kom hjem ved 01-tiden. Det var rart at vide, at børnene var hjemme, da vi gik i seng, husker Malin.

Da Molly ved frokosttid om lørdagen stadig ikke var stået op, gik søsteren ind på hendes værelse for at vække hende.

– Vi var hos nogle venner for at spise frokost, da jeg blev ringet op af min datter, som i panik fortalte, at hun ikke kunne vække Molly. Hendes søstre forsøgte at genoplive hende, og en ambulance blev tilkaldt. Samtidig hastede vi til hospitalet. Under den korte tur vekslede vi mellem håb og fortvivlelse. Vi indså, at løbet nok var kørt, men man klamrer sig til et halmstrå. Da vi nåede frem, fik vi at vide, at der ikke var mere at gøre.

Johan har svært ved at holde tårerne tilbage, mens hans kone fortæller. Han kunne ikke fatte, at datteren var død. Det føltes, som om jorden gik under.

– Det kunne ikke passe! Jeg er taknemmelig for, at vi fik lov til at se Molly relativt hurtigt. Det gjorde det lettere at forstå det ufattelige. Men det føles stadig uvirkeligt, at hun nu er væk.

Malin fanger sin mands blik og siger, at de finder en vis trøst i visheden om, at Molly formentlig ikke led. Hun sov i tryghed i sin seng, uvidende om at hun ikke ville vågne mere.

Glad til det sidste

Hurtigt tikkede beskeder ind fra Mollys venner, som undrede sig over, om hun var okay, eftersom hun ikke svarede. Da valgte Malin at offentliggøre den tragiske nyhed på Facebook.

Hun kontaktede også de nærmeste venners forældre, og sådan spredtes nyheden i byen. Snart blev der tændt lys foran Mollys skole, og vennerne sendte blomster til den sørgende familie, der foruden forældrene består af Mollys to storesøstre, som i dag er 16 og 18 år.

– Det var en god beslutning at være åben, især fordi vi gerne vil advare andre unge mod at tage Tramadol. Vi har mødt en enorm kærlighed fra vores omgivelser. Mange af Mollys venner har været forbi for at fortælle, hvad der skete den aften. Vi har set videoklip, hvor hun dansede og var lykkelig, smiler Malin og tilføjer, at de gennem andres fortællinger har skabt nye minder om Molly.

Omgivelsernes omtanke har gjort sorgens byrde lettere at bære, understreger Malin og Johan, der gør meget ud af at tale med Mollys søstre om farerne ved at tage stoffer og piller. Men de efterlyser en mere nuanceret debat, så de unge virkelig forstår, hvad indtagelse af livsfarlige præparater kan føre til.

– Jeg synes nogle gange, at man slår alarm og advarer lige højt, uanset om det gælder alkohol eller stoffer. Alkohol kan selvfølgelig også være potentielt livstruende, men denne type præparat kan føre til øjeblikkelig død selv i små doser. Det er vigtigt at nå ud med den information til de unge, fastslår Johan.

Han oplever heldigvis, at der efter Mollys død tales mere om farerne ved piller og andre stoffer blandt vennerne og deres forældre – for når en ven er død, bliver det pludselig virkeligt.

Johan og Malin har også lagt mærke til et øget engagement fra kommunen, men der er brug for flere initiativer, mener de. Derfor har de startet en indsamling på Facebook i Mollys navn, ”Glöm aldrig Molly” (Glem aldrig Molly, red.), som indtil videre har resulteret i flere hundredetusind svenske kroner. Planen er at oprette en fond, som skal støtte projekter mod stoffer.

– Det er en måde at forvandle Mollys meningsløse død til noget meningsfuldt, forklarer Johan.

Forældrene ved, hvem der solgte pillerne til deres datter; en 17-årig dreng. Nogen politianmeldte ham, og nu er der igangsat en undersøgelse af sagens hændelsesforløb.

– Vi håber på en dom. Vi nærer intet had mod drengen, han er bare en brik i et større spil, men det vil være godt, at han får sin straf. Han skal ikke have lov til at sælge stoffer til nogen igen, siger de.

En dag ad gangen

Malin og Johan prøver i dag at komme igennem dagene efter bedste formåen, selv om sorgen og savnet er der konstant. Tiden lige efter Mollys død gik med at planlægge begravelsen, og de havde ikke rigtigt tid til at lade sorgen indtage sin plads.

Der var også andre pårørende, som behøvede støtte. Molly havde et tæt bånd til sin mormor, og for hende var det et chok at miste sit elskede barnebarn.

– Vi har grædt og grinet sammen, når vi har gået igennem Mollys ting. Nogle dage er hårdere end andre, men vi forsøger at tage en dag ad gangen, siger Johan og fortæller, at de besøger graven hver dag.

Direkte efter begravelsen rejste familien til Thailand for at komme væk og samle kræfter under solen.

– Det var dejligt, men også svært. Da blev det ekstra tydeligt, at der manglede en person i familien. Vi har været i Thailand mange gange før, og Molly elskede at rejse til fjerne destinationer. Hun er savnet hver eneste dag, siger hendes far.