Valgte at føde datter med dværgvækst: Agnes er et ønskebarn

Er det almindeligt, at lærerne kommer ned og får kaffe hver dag? Spørger Pernille nysgerrigt sin kollega, da hun er på arbejde som pædagog i sfo’en på Kristrup skole. Pernilles kollega smiler til hende. Hun har godt lagt mærke til, at Steen, der er lærer på skolen, har sendt lange blikke efter den nyansatte pædagog Pernille og aflagt ekstra mange kaffe-besøg i sfo’en på det sidste.

Steens interesse for Pernille blev snart gengældt, og hun inviterede den 3,5 år ældre kollega på rødvin. Kærligheden spirede allerede fra første date, og det nyforelskede par tilbragte stort set alle vågne timer sammen. De havde begge en drøm om at stifte familie og besluttede, at de ville realisere den sammen.

Fordi Pernille er født med dværgvækst, kontaktede det unge par deres læge for at blive skrevet op til ægsortering. Der var dog kun halvtreds procent sandsynlighed for at fosteret ikke ville arve Pernilles gener med dværgvækst, så lægen opfordrede dem til at prøve på naturlig vis, mens de alligevel stod på ventelisten. Og kort tid efter blev Pernille gravid. Scanningen viste imidlertid, at fosteret havde dværgvækst, og det satte tanker i gang.

– Vi vidste, at familien ville være skeptiske i forhold til, om vi ville kunne klare et barn med dværgvækst, fortæller 35-årige Pernille Vestenbæk fra Randers

Valgte en abort

Ganske rigtigt. Familien rådede parret til ikke at blive naturligt gravide grundet risikoen for et barn med dværgvækst. Det ville være svært at opfostre et handicappet barn, og de ville risikere at splitte familien, lød begrundelsen.

Pernille er selv vokset op i den forståelse, at hvis hun en dag blev gravid, ville hun ønske, at barnet ikke fik dværgvækst. Derfor lyttede hun og Steen til advarslerne og fik foretaget en abort uden at familien fik noget at vide om graviditeten på daværende tidspunkt.

– Når man er gravid med sit første barn, er man mere påvirkelig - især af dem fra den tætte cirkel, siger Pernille.

Når de fortæller en, at det bliver megasvært, lytter man selvfølgelig, tilføjer Steen.

En dejlig dreng

Efter aborten gik der knap et år, før parret stod øverst på ventelisten til at påbegynde fertilitetsbehandling med ægsortering på Aalborg Sygehus. De fik taget et raskt æg ud – altså et æg uden dværgvækst. Men opsætningen af ægget forløb ikke som planlagt. Ægget satte sig ikke fast, og parret forsøgte endnu engang at blive gravide på naturligvis.

Der gik ikke længe, før Pernille blev gravid, og scanningen viste, at fosteret ikke havde dværgvækst. Lykken var stor, da Pernille fødte lille Lauge, der har normal højde, og de nybagte forældre glædede sig over at kunne stifte den familie, de begge drømte om.

To raske æg

Inden graviditeten med Lauge havde Pernille fået foretaget endnu en æg-sortering, hvoraf to raske æg blev frosset ned. De besluttede et halvt år efter at udvide den lille familie, de ville gøre Lauge til storebror. Et af de to raske æg fra udtagningen, blev sat op – denne gang uden problemer. Pernille blev gravid med en lille pige, og endnu engang var lykken stor, da Ane kom til verden knap 1,5 år efter sin storebror.

Med to børn med normal vækst havde Pernille og Steen skabt den familie, de havde drømt om, men tanken om, at det stadig var et ubrugt æg tilbage fra sorteringen, varmede dem. De var overbevist om, at de kunne overkomme et barn mere. Som tiden gik, voksede ønsket om en lillesøster eller -bror til Lauge og Ane, og parret endte med at tage til Aalborg Sygehus for at få sat det sidste raske æg op. Det ville fuldende familien. Pernille blev gravid, og som en del af behandlingen med ægsortering fik parret foretaget en opfølgende moderkagebiopsi.

– Vi var glade og spændte på vej på camping, da telefonen ringede. ‘Har I tid til at snakke?’ spurgte lægen, der havde fået svaret på biopsien, og så holdt vi ind til siden.

Biopsien viste, at fosteret i Pernilles mave havde dværgvækst. Pernille og Steen blev overraskede, for ægget var jo netop blevet sorteret som et rask æg. Der var en forklaring på situationen. For det viste sig nemlig, at et af æggene med dværgvækst, som skulle have været sorteret fra under første ægsortering, var blevet sat op ved en fejl.

Tilbudt sen abort

Pernille var allerede så langt henne, at grænsen for abort var overskredet, men da fosteret havde dværgvækst, blev hun alligevel tilbudt en senabort.

Parret vendte den nye situation med hinanden, og det tog dem ikke lang tid at nå til en afgørelse i spørgsmålet. Det blev et nej tak til aborten. De ville fuldføre graviditeten. Den lille pige i Pernilles mave skulle være lige så velkommen som de andre børn.

Stod fast

Pernille og Steen valgte at forklare deres beslutning til familien i en sms, velvidende at der nok ville komme en reaktion. Ganske rigtigt. Kort efter blev de ringet op, og det var ikke med lykønskninger, men gentagelser af argumenterne og advarslerne, som de allerede havde hørt ved Pernilles første graviditet. Plus, der var kommet et ny argument.

– Denne gang nævnte de også, at det ville være synd for de andre søskende, fortæller Pernille.

Men Pernille og Steen havde forandret sig i tiden, der var gået siden den første graviditet. De havde i mellemtiden fået to børn og vist sig som en stærk familie. Så de stod fast på deres beslutning – med eller uden familiens opbakning.

– Det var tredje barn, og vi havde prøvet, hvordan det var! Man bliver ældre og får nogle flere erfaringer. Denne gang ville vi ikke føje os, det var vores valg, fortæller forældreparret og vender blikkene mod lille Agnes, der ligger og halvsover i Steens arme.

Blomster og tillykke

Der gik heldigvis ikke længe, før deres familie stod foran døren med en buket blomster og lykønskede de kommende forældre. Selvfølgelig ville de være med.

En kold vintermorgen i starten af året kom Agnes til verden. Steen og Pernille var ovenud lykkelige og stolte over, at de havde holdt fast i deres beslutning. For, som de selv siger, er de jo de bedste forældre til Agnes.

– Jeg ved, hvordan det er og kan hjælpe hende! Det er ikke fremmed for os, at hun har dværgvækst, fortæller Pernille, der glæder sig over, at Agnes har en ligesindet i sin mor.

Familien har generelt oplevet en positiv respons på deres valg. De er også blevet spurgt om, hvorfor de valgte at beholde Agnes, når de tidligere havde fravalgt et andet barn med dværgvækst.

Pernille kan godt blive lidt ked af det, når hun tænker tilbage på, at de tidligere valgte et barn fra. Men hun understreger, at deres valg på det tidspunkt var baseret på andre omstændigheder og erfaringer.

– Jeg er stolt af det valg, vi har taget nu! Jeg er blevet mere stædig med alderen, og folk må sige, hvad de vil. Det er vores liv. Alle vælger det, de synes er det rigtige, og det gjorde vi også denne her gang!

Steen nikker, han er enig. Parret håber, at ved at være åbne om at vælge noget anderledes til, kan være med til at inspirere andre til at turde italesætte de ting, der stikker ud fra normen i samfundet.

– Selv om man er anderledes og født med et handicap, kan man godt leve et vellykket liv. I bund og grund er vi ligesom alle andre, vi er en ganske almindelig familie!

Har støtte i sin mor

Forældrene negligerer på ingen måde, at Agnes vil støde på udfordringer. Hun skiller sig ud fra mængden, og folk vil kigge. Lige netop der er Pernille den bedste støtte. Hun har nemlig selv stået - og står stadig i - de situationer, som Agnes også vil opleve.

– Når nogen vender sig om og kigger på Agnes, for det vil der jo være, kan jeg gå hen og sige: Har I noget I vil spørge om? Og så kan man starte en samtale der. Jeg har været igennem de steps og kan fortælle hende, at selv om du ikke er så høj, skal du altså nok klare livet, smiler Pernille.