Patrick blev voldtaget

En aften i 2015 blev Patricks liv til et mareridt, da to mænd forgreb sig på ham. Den dag mistede hen selvtilliden, skammen var så stærk, at han intet sagde til nogen, og den var tæt på at koste ham livet.

Skovbunden føles kold, og synet af trækronerne begynder at blive sløret, i takt med at vodkaen forsvinder, og pillerne indtages. Han har været rundt i flere skove for at finde det sted, hvor det skulle slutte. I tasken har han flere ting, der minder ham om de mennesker, han elsker. Men det seneste stykke tid har han skubbet dem væk. Han er for stor en belastning, og han fortjener ikke at være i deres liv. Snart får han fred. Han tager en sidste tår af vodkaen, og han kan mærke rusen tvinge hans øjne i, mens han langsomt forsvinder ind i intetheden.

– Jeg havde et oprigtigt ønske om at dø. Jeg havde kørt mig selv helt ned. Havde brudt venskaber og forhold, og jeg følte ikke, at jeg kunne tilbyde noget til nogen. Så det bedste for alle var, hvis jeg ikke var her mere, fortæller nu 25-årige Patrick Brandes fra København.

Han historie begynder dengang, hvor hans liv stadig var fyldt med fest og farver.

I chok

– Jeg var nok lidt smart i en fart, og når jeg ser tilbage, så havde jeg jo en ubekymret tilværelse i gymnasiet. Jeg havde kæreste, en dejlig familie og en kæmpe tiltro til mig selv og egne evner, fortæller Patrick.

Han havde planlagt, at han skulle i Livgarden efter studentereksamen. Men først ville han have et sabbatår, og han valgte at rejse til Spanien, hvor han fik mulighed for at arbejde i sin fars firma som sælger af tv- og internetabonnementer. Foran ventede et år med sol, arbejde og masser af oplevelser. Han fik hurtigt en omgangskreds, og når han ikke arbejdede, nød han livet på den spanske solkyst.

LÆS OGSÅ: Louise blev truet med voldtægt

En sen eftermiddag i november 2015 havde han planlagt at se fodbold og spise nem mad foran fjernsynet efter arbejde. Da han åbnede døren til lejlighedens opgang, lagde han godt mærke til, at to mænd gik med ind. Men da døren i elevatoren lukkede i, stivnede Patrick. Den ene mand havde trukket en kniv, mens han flere gange råbte ’penge’ på spansk.

– Min eneste tanke var at give dem alle de penge, jeg havde. Jeg fandt omkring 1.000 euro, og jeg håbede bare, at de hurtigt ville forsvinde igen, forklarer Patrick.

Til sin gru så han, at den ene mand begyndte at knappe sine bukser op. Frygten fik ham til at fryse, og da han mærkede det kolde blad fra kniven mod sin hals, var han overbevist om, at han ikke ville overleve. Få minutter senere forlod mændene lejligheden. Patricks puls galoperede, han trak gardinerne for og barrikaderede døren, mens han rystede og græd.

Selvskade

– Det første stykke tid var jeg i chok. Senere på aftenen blev jeg nærmest i tvivl om, om det overhovedet var sket, indtil jeg fik nogle voldsomme flashbacks, forklarer Patrick, der de næste mange dage ikke forlod lejligheden.

Han tog ikke telefonen, når familie og kæresten ringede, og han prøvede at holde sin far hen ved at sige, at han havde travlt. Om natten vendte overgrebet tilbage igen og igen, og de voldsomme mareridt forplantede sig i hans sind om dagen. Alligevel var det udelukket at anmelde eller bare fortælle sine nærmeste om, hvad der var sket.

– Jeg skammede mig, og jeg følte mig så beskidt. På en eller anden måde følte jeg, at det var min skyld, og jeg var så bange for, at dem, jeg elskede, ville kigge på mig på samme måde, som jeg så mig selv – klam og ulækker.

Det voldsomme selvhad og den psykiske smerte blev værre og værre. Han begyndte at skære i sig selv og banke hænderne ind i væggen, til det blødte. Den fysiske smerte overdøvede i kort tid tankerne i hans hoved, så han kunne få en kort pause for det tankemylder, han konstant var plaget af.

Ændrede opførsel

– Jeg vidste godt, at jeg ikke kunne være i lejligheden for evigt, og jeg blev nødt til at tage på arbejde, forklarer Patrick, der kiggede sig over skulderen, når han gik udenfor, og hver dag tog han direkte hjem efter arbejde.

Han bemærkede godt, at andre undrede sig over hans mærkelige opførsel, og en dag valgte han at sende et billede til sin kæreste af et tydeligt snitsår på armen. Kort tid efter bestilte han en billet hjem til Danmark. 

Da han blev mødt af kæreste og familie, var det tydeligt, at Patrick havde forandret sig. Gnisten i øjnene var væk, men han forklarede sin sindstilstand med, at han havde savnet sin kæreste.

– Jeg havde besluttet mig for at fortrænge oplevelsen. Jeg ville aldrig have, at nogen skulle have det at vide, så jeg prøvede bare at fortsætte mit liv som før, fortæller Patrick.

Men oplevelsen i Spanien blev ved med at hjemsøge ham, og frustrationerne hobede sig op. Han kunne blive jaloux, hvis hans kæreste snakkede med en af hans venner, og hvis der var nogen, der sagde noget forkert, kunne han eksplodere. Det kulminerede en nat, hvor han i vrede var taget hjem fra byen efter endnu et skænderi med kæresten. Foran sin mor og søster placerede han en kniv foran sin hals, mens tårerne væltede ud af ham.

Råb om hjælp

– Det var på en måde et råb om hjælp, alligevel gjorde jeg alt, hvad jeg kunne for stadig at holde det skjult, forklarer Patrick, der blev kørt på psykiatrisk skadestue, men igen bortforklarede sine handlinger med, at han havde haft det hårdt.

Selv om Patrick godt kunne se, at hans hemmelighed var ved at ødelægge forholdet til hans nærmeste, levede han med frygten for, at de ville slå hånden af ham, hvis han fortalte, hvad der var sket. Selvskaden fortsatte, og da hans kæreste valgte at slå op, føltes det næsten som en lettelse. Nu havde han ikke så meget at miste. Derfor valgte han dagen efter endelig at skrive en sms til sine nærmeste om, hvad der var sket i Spanien.

– Jeg lå inde på mit værelse og skrev sms’en. Jeg kunne ikke få mig selv til at sige det højt, og da den var sendt, frygtede jeg, at de ville kigge på mig med foragt. Men der skete det modsatte.

Godt at få det sagt

Patricks familie og ekskæreste blev ulykkelige over den hemmelighed, der havde været ved at æde ham op, og de ville gerne hjælpe ham.

– Det var en kæmpe lettelse at få det sagt, for så kunne de måske også bedre forstå, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde, forklarer Patrick, der igen fik mod på livet.

Han begyndte i terapi, fandt sammen med sin kæreste igen, begyndte på uddannelse og job. Han valgte samtidig at skrive et opslag på Facebook, hvor han fortalte, hvad der var sket. Reaktionerne var overvældende og kun fyldt med kærlighed og omsorg. Udadtil kørte det igen derudad, men indeni ulmede selvhadet stadig.

LÆS OGSÅ: Forelsket i en sexgalning

– Jeg tror bare, at jeg gerne ville være den gamle Patrick. Jeg savnede den ubekymrede tilværelse, men uanset hvad jeg gjorde, ville det bare ikke forsvinde, fortæller Patrick, der blev mere og mere stresset.

Raserianfaldene tog til igen, og han valgte venner og til sidst sin kæreste fra. Tilbage stod Patrick med følelsen af at være helt alene.

Ville dø

Da han den dag tog ud i skoven med en flaske vodka og en masse piller, var han indstillet på aldrig at vågne igen. Men en lille pige havde set hans livløse krop og havde slået alarm. Da han vågnede i ambulancen, hulkede han. Mest over, at det ikke var lykkedes ham at dø.

Efter to døgn på intensivafdelingen blev han indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling. Med samtaler hos en psykiater og en fremadrettet behandlingsplan begyndte han at få det bedre, og han skammer sig ikke længere over, hvad der skete i Spanien.

I dag har Patrick mod på livet, men han ved også godt, at han ikke skal overbelaste sig selv. Den bedste terapi har været at snakke om det, for hemmeligheden blev til sidst som et stort, åbent sår. 

LÆS OGSÅ: Blev gravid efter voldtægt

– Det er en stor del af healingsprocessen. Jeg frygtede jo, at folk ville dømme mig, men det gør de ikke. Jeg kan dog stadig være lidt plaget af, at min familie, venner og ekskæreste har skullet trækkes igennem alt det her, men jeg prøver at tilgive mig selv, fortæller Patrick, der håber, at hans historie kan være med til at hjælpe andre til at række ud efter hjælp.

– Man bliver ikke fikset fra den ene dag til den anden. Det er en lang proces med op- og nedture, og det vil altid være en del af mig. Men havde jeg aldrig sagt det højt, så er jeg helt sikker på, at jeg ikke ville have været her i dag.

 SHAPE  \* MERGEFORMAT

 SHAPE  \* MERGEFORMAT

Hvis du tænker på selvmord

Kontakt Psykiatrifondens telefonrådgivning 39 25 25 25. Information og hjælp – Personligt og anonymt. Mandag til fredag kl. 11-23. Lørdag, søndag og helligdage kl. 11-19.