Slap væk fra betjente og dræbte fem: Derfor skyder politiet ikke med det samme

I Norge undlod politiet at skyde en mand, der gik amok med med bue og pil. Han slap væk og dræbte efterfølgende fem mennesker. Ude og Hjemmes krimiekspert Bent Isager-Nielsen fortæller her om alle politifolks dilemma – hvornår skal man som betjent gribe til våben?

Jeg har læst om den frygtelige sag fra Norge, hvor en mand i oktober gik amok med bue og pil og dræbte fem uskyldige mennesker med stikvåben.

Jeg synes, det er helt uforståeligt, at politiet ikke skød ham, da de nåede frem, men i stedet trak sig tilbage, hvorefter han undslap dem og begik drabene.
Kan du give nogen forklaring på det?

Venlig hilsen FG

Hej FG

Dit spørgsmål rammer ind i en problemstilling, som kan blive aktuel for enhver politibetjent, uanset hvilket land det drejer sig om – også Danmark.

Overordnet set er det jo sådan, at en politimand har handlepligt og derfor skal reagere i en situation, hvor mennesker er i fare, også selv om det indebærer magtanvendelse og brug af våben.
Det er blandt andet derfor politiet her i landet er bevæbnet.

Det er dog meget forskelligt, hvordan politiet i de enkelte lande agerer.I Danmark uddannes unge betjente til at være tilbageholdende med at bruge våben, selv i truende og tilspidsede situationer.
I stedet forsøger man via dialog og forhandling at få en bevæbnet og aggressiv person til at smide sit våben.
Det lykkes da heldigvis i de fleste tilfælde. Men ikke altid, og derfor sker det jo, heldigvis sjældent, at en dansk politibetjent skyder nogen.

Udstiller dilemmaet

Jeg skrev i Ude og Hjemme nr. 45 sidste år om netop sådan en sag fra Nykøbing Falster, hvor politiet skød og dræbte en knivbevæbnet mand, der havde truet flere personer, og som derefter pludselig stak en ældre mand ihjel, mens politiet var til stede.

Først på det tidspunkt skød og dræbte en betjent knivmanden.
Faktisk var skydereglementet efter min mening allerede opfyldt, inden gerningsmanden knivdræbte den ældre mand.

Situationen udstiller ganske godt dilemmaet i begrebet “handlepligt”.
Politiet skal selvfølgelig handle, men i langt de fleste tilfælde vil det være både fornuftigt og rigtigt at forsøge sig med alle andre midler og metoder end at skyde.
Nogle gange kan det imidlertid i bagklogskabens klare lys være det rigtige ikke at være afventende. Det er sagen fra Nykøbing F. nok et eksempel på.

I en ny krimi-podcast dykker Ude og Hjemmes krimiekspert Bent Isager-Nielsen og forfatter Stine Bolther ned i præstesagen, hvor Thomas Gotthard blev dømt for drabet på sin hustru. Lyt med herunder.

Forsvandt fra supermarkedet

Om det er tilfældet i sagen fra den lille by Kongsberg i Norge, skal jeg ikke kunne sige, men meget tyder på det.
En undersøgelse vil givetvis afklare detaljerne, men i skrivende stund virker det uforståeligt, at politibetjentene, som fik kontakt med manden i et supermarked, før han begik drabene, ikke lykkedes med at pacificere ham.

Betjentene var efter det hidtil oplyste jo bevæbnet med pistoler, og da manden med sin bue sendte pile mod betjentene, skulle man mene, at reglerne for at skyde ham var opfyldt.
Desværre lykkedes det gerningsmanden at forsvinde fra supermarkedet og derefter begå drabene med kniv. 

I denne sag var norsk politi tilbageholdende med at anvende magt, og måske vurderede man, at man kunne “isolere” gerningsmanden i supermarkedet og få forstærkning og afskærmning mod pileskud frem og derved anholde ham uden tab af menneskeliv.
Beboerne i Kongsberg var naturligvis i chok – og mange lagde mindetøjdyr og satte lys op i dagene efter tragedien (se billedet øverst)

Norsk politi reagerede anderledes en måned senere, da en anden mand gik rundt i gaderne i Oslo og truede med en kniv. Han blev skudt og døde kort tid efter på hospitalet.

Sympatisører bliver retsforfulgt

I Frankrig er en større efterforskning stadig i gang i kølvandet på drabet sidste år på skolelæreren Samuel Paty, der fik halsen skåret over af en islamist.

Den sag har jeg skrevet om i Ude og Hjemme nr. 50 sidste år og Ude og Hjemme nr. 26 i år.

Selve drabet er opklaret, for gerningsmanden blev i den situation resolut – og mig bekendt uden at prøve andre midler – skudt og dræbt af franske politibetjente.
I mange andre lande er man som sagt i langt højere grad end her og i Norge indstillet på at anvende skydevåben.

Det, som efterforskningen i Frankrig handler om for tiden, er blandt andet de mange sympatitilkendegivelser, der kom efter drabet på Paty, fra personer, der hyldede og billigede gerningsmandens brutale drab.
Personerne bag disse tilkendegivelser bliver forsøgt retsforfulgt.

Handle og forebygge

Jeg er ikke i tvivl om, at de nævnte sager i ind- og udland vil påvirke politiuddannelsen inden for magtanvendelse, hvor det drejer sig om at handle, beskytte og forebygge.

I dette dilemmafyldte emnefelt er det afgørende, hvornår det er det “rigtige” at skyde en person, og hvornår man måske skal afvente og forsøge andre midler.

Jeg håber, at dansk politi kan fastholde et generelt fokus på ikke at være et “skydegalt” politi, uden at det fjerner et lige så vigtigt fokus på evne og vilje til at bruge våben, når det er nødvendigt for at redde menneskeliv.

Venlig hilsen Bent

 

Flere af drabene i Kongsberg skete i Hyttegata, som er kendt for at være en kunstnergade. Ofrene var fire kvinder og en mand i alderen 52-78 år.

Flere af drabene i Kongsberg skete i Hyttegata, som er kendt for at være en kunstnergade. Ofrene var fire kvinder og en mand i alderen 52-78 år.

 

Giv et gaveabonnement til Ude og HjemmeJulegaven, der glæder igen og igen