To søstre hjælper barnløse

Søstrene Simone og Sara har valgt at donere deres æg, så ufrivilligt barnløse kan få deres ønske om at få et barn til at gå i opfyldelse. Et af Simones æg er allerede blevet en graviditet.

Første gang 23-årige Simone Kofoed Hansen skulle donere æg, gjorde det så ondt at få taget æggene ud, at hun ikke havde lyst til at donere æg igen. Hendes krop havde af uforklarlige årsager ikke taget imod morfinen, som den skulle. Men et par måneder efter ringede hendes telefon. Det viste sig at være fertilitetsklinikken, der ville fortælle hende, at hendes æg var blevet til en graviditet. Og pludselig var smerterne fuldstændig ligegyldige.

– Det var rimelig syret. Jeg havde ellers været i tvivl, om jeg kunne få mig selv til at gøre det igen, fordi det havde gjort så ondt. Men da de ringede og fortalte mig, at det var blevet til en graviditet, var jeg ikke i tvivl længere, siger Simone, der sidder i sin lejlighed i København.

Ved siden af hende i sofaen sidder hendes 20-årige lillesøster Sara, der smilende indskyder:

– Det var faktisk virkelig sødt, da du fortalte det.

– Ja, jeg blev også helt rørt! Så jeg har doneret æg to gange. Anden gang fik jeg så bare lidt ekstra smertestillende, så jeg slet ikke kunne mærke noget, fortsætter Simone.

– Og jeg har doneret æg en enkelt gang, men jeg vil helt sikkert gerne gøre det igen, tilføjer Sara.

En god gerning

De to søstre havde ellers aldrig hørt om ægdonation. Men i 2016 blev det politisk besluttet at hæve kompensationen for en ægdonation fra 2.400 til 7.000 kroner. I samme omgang blev en informationskampagne iværksat for at få flere kvinder til at donere æg. Og for nogle år siden faldt Simone så over en kampagne på Instagram.

– Jeg tænkte, at det så spændende ud. Jeg studerer fysioterapi og synes generelt, at kroppen er spændende. Så jeg gik ind og læste om det. Men jeg blev lidt skræmt over at læse om bivirkningerne og komplikationerne ved det, så jeg ventede alligevel et par år, før jeg tænkte: ”Nu gør jeg det!”. Jeg gjorde det ikke for pengenes skyld, men fordi der er nogle kvinder, der har brug for den her hjælp. Så det var i sidste ende det, der fik mig til at gøre det, fortæller hun.

– Ja, og jeg hørte så om det fra Simone, så for mig var der ikke så meget research i det. Men jeg tænkte også, da Simone fortalte mig om det, at det lød ret cool at kunne hjælpe andre og på den måde gøre en god gerning, siger Sara eftertænksomt.

Inden æggene endeligt tages ud, skal man som en del af processen have hormonbehandling, og disse hormoner skal indsprøjtes i maven.

– Jeg kan godt forstå, at nogle kvinder bliver skræmte, når de hører om processen. Men det går nok først op for en, når man er midt i det, at det ikke er så slemt, som man troede, siger Sara.

– Der er også mange, der ikke bliver ægdonorer, fordi de tror, at man tager de æg, man selv skal bruge. Men det er altså ikke tilfældet. Man tager de æg, man ellers ville udskille i en menstruation, forklarer Simone.

Anonym eller åben

Selv om Sara langt hen ad vejen har lænet sig op ad sin storesøsters viden om ægdonation, har de to søstre truffet forskellige valg i processen. Mens Simone stak sig selv i maven under hormonbehandlingen, fik Sara hjælp af deres mor til at gøre det. Og mens lillesøsteren har valgt at donere æg som anonym donor, har storesøsteren valgt at donere som åben donor. Det vil sige, at børnene kan kontakte hende, hvis de har lyst, når de er fyldt 18 år.

– Jeg behøvede ikke at tænke så meget over det. Hvis de gerne vil vide, hvem jeg er, så skal de selvfølgelig have lov til at vide det. Jeg synes ikke, at det er et særligt stort offer fra min side, hvis jeg mødes med dem en enkelt gang – og det er jo ikke engang sikkert, at de vil opsøge mig, uddyber Simone.

– Jeg synes, at det var et virkelig svært valg. Fordi nu havde Simone valgt at være åben donor, og så tænkte jeg, at så skulle jeg også være det. Men jeg tror, at det alligevel var en lidt for stor forpligtelse for mig i forhold til ”bare” at være ægdonor. Jeg har dog siden hen overvejet, om jeg skal være åben donor næste gang, siger Sara.

Begge søstre håber dog, at flere unge kvinder vil overveje at donere deres æg.

– Hvis man har lyst til at gøre noget godt for ufrivilligt barnløse kvinder eller par, så gå ind og læs om ægdonation. Derudover er det en rigtig god idé at snakke med en, der har prøvet det. Klinikken satte mig sammen med en anden kvinde, som jeg kunne spørge om alting. Og ellers lad være med at være så bange for det, kommer det opfordrende fra Simone, og Sara nikker samtykkende.

Ægdonation: For at kunne donere æg skal man som kvinde være i alderen 18-35 år, være rask og ikke have alvorlige arvelige sygdomme i familien. Man bliver derfor tjekket i forhold til ens sundhedstilstand og arvelige sygdomme, inden den første ægdonation finder sted. Man må donere æg op til seks gange, og man kan til enhver tid fortryde undervejs i processen. Det er frit, om man vil være anonym eller åben donor. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen blev der i 2019 påbegyndt 1.662 fertilitetsbehandlinger med donoræg, hvoraf 407 af behandlingerne førte til en graviditet. Kilder: Sundhedsdatastyrelsen, www.eggdonation.dk.